DEPORTATIONER TIL SIBIRIEN

Som i andre lande der var besat af Sovjetunionen, begyndte den nye regering i Letland at tilpasse alle kulturelle og politiske institutioner efter sovjetisk model. Kommunisterne gennemførte også en kollektivisering af landbruget, det vil sige omlagde private landbrug til statsbrug. Deportationer i forbindelse med denne kampagne, som nåede et klimaks i 1949, førte til at cirka 100.000 letter blev deporteret til det nordlige Rusland, herunder Sibirien. To år senere blev Jehovas Vidner genstand for kommunisternes opmærksomhed. I tusindvis af forkyndere fra besatte lande blev deporteret, deriblandt mindst 20 af de cirka 30 forkyndere der stadig var i Letland.

Til trods for at Valija Lange, som boede i Ventspils, ikke var døbt, var hun blandt dem der blev arresteret af KGB (Komitéen for Statssikkerhed) under en af de husundersøgelser der blev foretaget i september 1950. Under et natligt forhør i Riga blev Valija spurgt: „Hvordan kan det være at du, som er sovjetborger, modarbejder staten?“ Roligt og respektfuldt svarede hun: „De eneste motiver jeg har, er at tjene Jehova Gud, forstå hans lære og at fortælle andre om den.“

Valijas navn og 19 andre forkynderes navne stod opført i et dokument dateret den 31. oktober 1950. Alle blev idømt ti års tvangsarbejde i Sibirien, og deres ejendomme blev konfiskeret. Nogle fik lov at vende hjem — blot for igen at blive idømt straf. For eksempel måtte Paulīne Serova tilbringe yderligere fire år i Sibirien efter at myndighederne havde opdaget at hun fik tilsendt bibelske publikationer med posten.

I lejrene fortsatte brødrene med at forkynde og gøre disciple. En af de nye disciple var Jānis Garšk̗is. Han blev døbt i 1956 og bor i dag i Ventspils. Han siger: „Jeg er taknemmelig for at Gud tillod at jeg blev sendt til en arbejdslejr, for ellers ville jeg ikke have lært sandheden at kende.“ En rosværdig indstilling, må man sige!

Tekla Onckule, en indfødt lette, blev anklaget for politisk agitation og sendt til Sibirien. I den afsidesliggende by Omsk hørte hun om sandheden gennem nogle Jehovas Vidner som var blevet deporteret. „Jeg glemmer aldrig min dåb,“ siger Tekla. „Den fandt sted i en iskold flod sent om aftenen. Jeg rystede over hele kroppen af kulde, men jeg var lykkelig.“ I 1954 giftede Tekla sig med Aleksei Tkach, som var blevet døbt i 1948 i Moldavien (i dag Moldova) og senere deporteret til Sibirien. I 1969 vendte dette ægtepar og nogle få andre Jehovas Vidner tilbage til Letland. Sørgeligt nok døde de fleste af de andre lettiske deporterede i lejrene.

[Illustration på side 191]

Sibirien, i begyndelsen af 1950’erne

[Illustration på side 191]

En KGB-liste over forkyndere som blev arresteret i 1950. Mange blev sendt til Sibirien