Men lige siden 1920’erne er folk i Letland blevet tilbudt en langt bedre frihed — den frihed der kommer af at kende sandheden fra Bibelen. Om denne åndelige frihed står der i en rapport: „Almindelige mennesker, . . . både mænd og kvinder, tager med glædestårer imod budskabet.“

Hvordan kom denne gode nyhed til Letland? Vores beretning begynder med en bøn som en sømand ved navn Ans Insberg bad til Gud.

Ans skriver: „En stjerneklar aften ude på havet udøste jeg mit hjerte for Herren og bad ham føre mig til det folk som tilbad ham i ånd og sandhed. (Joh. 4:24) Jeg havde set så meget hykleri blandt kirkegængere i mit hjemland, Letland, og dét havde jeg fået nok af. I 1914 så jeg i Cleveland, Ohio, ’Skabelsens Fotodrama’, en bibelsk forevisning af film og lysbilleder fremstillet af de internationale bibelstudenter, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt. Min bøn var blevet besvaret; jeg havde fundet sandheden! Jeg blev døbt den 9. januar 1916 og begyndte at tage del i forkyndelsen. Indimellem, når jeg manglede penge, tog jeg ud at sejle.“

Kort efter den første verdenskrig begyndte Ans at forkynde Rigets budskab vidt og bredt i Letland. For egen regning indrykkede han notitser om Guds rige i lettiske aviser. En pensioneret skolelærer ved navn Krastin̗š lærte sandheden at kende ved hjælp af disse notitser og var muligvis den første bibelstudent i Letland der viede sit liv til Jehova.