Tidligere, i 1927, var en ung mand ved navn Ferdinand Fruck og hans mor, Emilie, blevet døbt. Fire år senere fandt Ferdinand sin kommende pionermakker da han forkyndte i et bageri i sin hjemby, Liepāja. Bageren løb hen til sin brors barbersalon ved siden af bageriet. „Heinrich! Skynd dig at komme!“ sagde han. „En mand i min forretning siger noget der lyder for godt til at være sandt.“ Barberen, Heinrich Zech, syntes ikke at sandheden ud fra Bibelen var svær at tro på, og kort efter blev han døbt. Han slog sig sammen med Ferdinand, og de to cyklede fra den ene by til den anden for at udbrede budskabet om Riget.

Ferdinand Fruck mødtes ofte med brødrene ved grænsen til Litauen. De gav ham bibelske publikationer, som han så opbevarede på sit høloft. På et tidspunkt kom han dog i myndighedernes søgelys, og i tiden derefter foretog politiet hyppige razziaer på hans ejendom for at søge efter forbudte publikationer. Under en af disse husundersøgelser havde betjenten ikke selv lyst til at gå op på høloftet, så han beordrede Ferdinand derop i stedet. For at glæde betjenten kom Ferdinand ned med et par gamle eksemplarer af Vagttaarnet, som han afleverede. Betjenten var tilfreds og gik.

[Illustration på side 180]

Ferdinand Fruck, døbt i 1927