• Letland
    Jehovas Vidners Årbog 2007

    • „NÅH DET, DET ER EN ORDBOG“

      I 1981 blev Yurii Kaptola, som dengang var 18 år, fængslet i tre år som følge af sin kristne neutralitet. Han fortæller: „Jeg afsonede de to år af min straf i Sibirien, hvor vi boede i telte og arbejdede i skovene, selv når temperaturen nåede helt ned på minus 30 grader!a Jehova sørgede altid for mig åndeligt. For eksempel sendte min mor mig engang et eksemplar af De Græske Skrifter i en pakke med mad. Da en af vagterne undersøgte pakken, fik han øje på bogen.

      ’Hvad er det?’ spurgte han.

      Før jeg kunne nå at svare, sagde en politiassistent der stod i nærheden: ’Nåh det, det er en ordbog,’ og lod mig beholde den.

      Jeg blev løsladt i 1984. I stedet for at bosætte mig i mit hjemland, Ukraine, flyttede jeg til Riga, hvor jeg i cirka to år kom sammen med en lille gruppe Jehovas Vidner. Men eftersom Letland stadig var en del af Sovjetunionen, blev jeg igen indkaldt til militærtjeneste. Den 26. august 1986 blev jeg idømt fire års tvangsarbejde, som denne gang skulle afsones i Letland. Efter nogen tids afsoning i Riga blev jeg sendt til en lejr i nærheden af byen Valmiera. Ved et retsmøde i begyndelsen af 1990’erne angående min løsladelse sagde dommeren: ’Yurii, afgørelsen om at sætte dig i fængsel for fire år siden var ulovlig. De burde ikke have dømt dig.’ Jeg var nu pludselig en fri mand!“

      I 1991 blev Yurii tilsluttet den eneste menighed i Letland, og her tjente han som den ene af menighedens to ældste. „Markerne var nu hvide til høst,“ skriver han.

      Kort efter at Yurii var ankommet til Letland, talte han med en kvinde som var ved at ordne et gravsted. Han beretter: „Da jeg spurgte hende hvorfor livet synes alt for kort, gik hun et par skridt hen imod mig, og vi begyndte at tale sammen. Få minutter senere faldt en stor gren ned fra et træ og landede lige dér hvor hun havde arbejdet. Havde hun stået dér, var hun blevet knust. Hun gav mig sin adresse, og jeg sørgede for at hun blev besøgt af en søster. I 1987 blev hun og hendes søn og svigerdatter døbt.“