En varig afsmitning

Så utroligt det end lyder, påvirker byzantinsk forvaltning, retsvæsen, religion og ceremoniel millioner af menneskers tilværelse den dag i dag. For eksempel betød Justinians berømte lovsamling, Corpus juris civilis (Civilrettens lovsamling), at romerretten blev grundlag for retsordenen i flere europæiske lande. Byzantinsk lovgivning fandt via den franske lovbog Code Napoléon vej til Latinamerika og andre lande, hvor dens principper stadig er gældende.

Lov og orden

Det byzantinske kejserrige skænkede eftertiden et bemærkelsesværdigt sæt juridiske principper og forordninger. For eksempel fik de fattige anvist arbejde i offentlige bagerier og gartnerier. Kejser Leon III (cirka 675-741) var af den opfattelse at „lediggang fører til kriminalitet“. Man mente at druk førte til uorden og oprørskhed, og derfor lukkede beværtningerne allerede klokken 20. Ifølge tidsskriftet National Geographic „kunne incest, manddrab, privat fremstilling eller salg af purpurklæde (der var forbeholdt kejserfamilien) og det at undervise fjender i skibsbygning medføre halshugning, pælfæstelse eller drukning i en sæk sammen med en gris, en hane, en slange og en abe. Den købmand der snød med mål og vægt, mistede sin hånd. Brandstiftere blev brændt.“

Interessant nok havde man også meget af den forsorg fra vugge til grav som kendetegner vor tids velfærdsstater. Kejserne og formuende borgere gav rundhåndet til hospitaler, fattiggårde og børnehjem. Der var hjem for tidligere prostituerede (hvoraf nogle blev helgenkåret), og endda et forbedringshus for faldne adelskvinder.