¹⁷ Ved Sinaj Bjerg oprettede Jehova en national pagt mellem sig selv og Israel, nemlig Lovpagten med Moses som mellemmand.b (Galaterne 4:24, 25) Folket indvilligede i at være med i denne pagt, og den blev sat i kraft med blodet af tyre og bukke. (2 Mosebog 24:3-8; Hebræerne 9:19, 20) Den udstyrede Israel med teokratiske love samt grundridset til et retfærdigt styre. Pagten forbød israelitterne at indgå ægteskab med hedninger eller deltage i umoralitet og dyrkelse af falske guder. Derved beskyttede den israelitterne og tjente til at bevare afkommets slægtslinje ubesmittet. (2 Mosebog 20:4-6; 34:12-16) Men da ingen af de ufuldkomne israelitter kunne holde Loven til fuldkommenhed, gjorde den deres synder kendt. (Galaterne 3:19) Den pegede også på behovet for en fuldkommen, udødelig præst, og for et offer der ikke behøvede at blive gentaget år efter år. Loven var som en opdrager der førte et barn hen til en lærer. Denne lærer viste sig at være Messias eller Kristus. (Hebræerne 7:26-28; 9:9, 16-22; 10:1-4, 11) Når Lovpagten havde opfyldt sit formål, ville den ophøre. — Galaterne 3:24, 25; Romerne 7:6; se „Spørgsmål fra læserne“, side 31.

18. Hvilken yderligere hensigt var knyttet til Lovpagten, og hvorfor var dette vanskeligt at forstå?

¹⁸ Da Gud oprettede denne midlertidige pagt, omtalte han hvilket betagende formål den tjente: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom . . . Og I skal blive mig et kongerige af præster og en hellig nation.“ (2 Mosebog 19:5, 6) Hvilke storslåede fremtidsudsigter! En nation af kongepræster. Men hvordan kunne dette lade sig gøre? Som Loven senere forklarede, fik den herskende stamme (Juda) og præstestammen (Levi) tildelt hver sit ansvarsområde. (1 Mosebog 49:10; 2 Mosebog 28:43; 4 Mosebog 3:5-13) Ingen kunne på samme tid bestride hvervet som præst og regent. Men Guds ord i Anden Mosebog 19:5, 6 gav alligevel anledning til at tro at de der var under Lovpagten, på en eller anden måde ville få mulighed for at komme til at udgøre „et kongerige af præster og en hellig nation“.