Skøgevæsen blev fordømt i Guds lov til Israel, men der fandtes skøger i landet. (Ord 7) En præst måtte ifølge Loven ikke gifte sig med en prostitueret kvinde, og en præstedatter der drev prostitution, skulle henrettes og derefter brændes i ild. (3Mo 21:7, 9, 14) En skøges „løn“ måtte ikke modtages som bidrag til Jehovas helligdom,

Under Loven. Guds lov til Israel indeholdt følgende bud: „Gør ikke din datter vanhellig ved at lade hende drive prostitution, så landet ikke skal forfalde til prostitution og derved blive fyldt med skamløshed.“ (3Mo 19:29; 21:9) Det syvende bud forbød ægteskabsbrud. (2Mo 20:14; 5Mo 5:18) Begge parter blev straffet med døden. (3Mo 20:10) En pige der foregav at være jomfru ved indgåelse af ægteskab, men ikke var det, skulle dø. (5Mo 22:13-21) En forlovet pige der begik utugt med en anden mand, blev betragtet ligesom en gift kvinde der havde begået ægteskabsbrud, og hun skulle stenes til døde. (5Mo 22:23, 24) En uforlovet pige der begik utugt, skulle gifte sig med den mand der havde forført hende, medmindre hendes fader nedlagde forbud mod ægteskabet. — 2Mo 22:16, 17; 5Mo 22:28, 29.

Skøgevæsen blev fordømt i Guds lov til Israel, men der fandtes skøger i landet. (Ord 7) En præst måtte ifølge Loven ikke gifte sig med en prostitueret kvinde, og en præstedatter der drev prostitution, skulle henrettes og derefter brændes i ild. (3Mo 21:7, 9, 14) En skøges „løn“ måtte ikke modtages som bidrag til Jehovas helligdom, for skøger var en vederstyggelighed i Jehovas øjne. — 5Mo 23:18.