Karantæne. Ifølge Moseloven skulle en person der havde eller var mistænkt for at have en smitsom sygdom, sættes i karantæne, det vil sige afsondres fra andre eller isoleres for en tid. Ved undersøgelser for spedalskhed hos mennesker og på tøj, brugsgenstande og huse blev der pålagt karantæneperioder på syv dage. (3Mo 13:1-59; 14:38, 46) Når nogen rørte ved et lig, blev de også regnet for urene i syv dage. (4Mo 19:11-13) Skønt Bibelen ikke siger at sidstnævnte bestemmelse var givet af sundhedsmæssige grunde, tjente den dog som en vis beskyttelse mod smittespredning hvis den døde var død af en infektionssygdom.

Det var ofte sundhedsfremmende at overholde Moseloven. Den foreskrev for eksempel at når soldater lå i lejr, skulle de dække deres afføring til (5Mo 23:9-14), hvilket tjente som et værn mod infektionssygdomme overført af fluer såsom dysenteri og tyfus. Vand og fødevarer blev beskyttet mod forurening, idet Loven sagde at alt hvad et „urent“ dyr faldt ned på når det døde, ville være urent, og foreskrev forskellige forholdsregler, blandt andet at et lerkar der blev forurenet på denne måde, skulle slås i stykker. — 3Mo 11:32-38.

Et bibelopslagsværk siger: „Forebyggende forholdsregler indtog en vigtig plads i denne lov, som, hvis de blev fulgt, i vid udstrækning ville forhindre forekomsten af polioencefalitis, forskellige tarminfektioner, madforgiftning og indvoldsorm, sygdomme som alle stammer fra inficerede fødevarer. Den konsekvente renholdelse af drikkevandet var den mest effektive forholdsregel mod forekomsten og spredningen af sygdomme som amøbiasis, tyfus, kolera, bilharziose og leptospirose. Disse forebyggende forholdsregler, der er grundlæggende i ethvert offentligt sundhedssystem, var af særlig betydning for bevarelsen af sundheden blandt et folk der levede under primitive forhold i en subtropisk del af verden.“ — The Interpreter’s Dictionary of the Bible, redigeret af G. Buttrick, 1962, bd. 2, s. 544, 545.

Dr.med. A. Rendle Short påpeger i sin bog The Bible and Modern Medicine at det gamle Israels nabofolk kun havde ganske primitive hygiejneforskrifter, hvis de overhovedet havde nogen, og siger derpå: „Det er derfor så meget mere overraskende at der i en bog som Bibelen, der hævdes at være uvidenskabelig, overhovedet findes en hygiejnelov, og lige så overraskende at et folk der lige var undsluppet slaveriet, som tit blev løbet over ende af fjender, og som nu og da blev ført i fangenskab, i sine lovbøger havde så fornuftige og forstandige sundhedsforskrifter. Denne omstændighed er blevet anerkendt af ansete fagfolk, selv af sådanne som ikke er specielt interesserede i Bibelens religiøse aspekt.“ — London 1953, s. 37.