15, 16. Hvilken vigtig åndelig belæring i Lovpagten viser at den kun skulle være midlertidig?

¹⁵ Lovpagten fremhævede også behovet for soning, idet den indeholdt en omhyggeligt defineret offerordning der var en integreret del af den jødiske tilbedelse. (3 Mosebog 1:1-17; 3:1-17; 16:1-34; 4 Mosebog 15:22-29) Da Adam og Eva gjorde oprør mistede menneskeheden den fuldkommenhed der ville have sat dem i stand til at leve evigt i fuldkommen sundhed. (1 Mosebog 2:17) Som følge af den første synd arvede Adam og Evas børn (der alle blev født efter oprøret), ufuldkommenheden og den iboende tilbøjelighed til at synde. (1 Mosebog 8:21; Salme 51:7 [51:5, NV]; Prædikeren 7:20) Ufuldkommenheden førte til sygdom, alderdom og død, og skabte desuden en barriere mellem mennesker og Gud. (1 Kongebog 8:46; jævnfør Klagesangene 3:44.) Der var brug for at tilvejebringe det grundlag der kunne rette op på den skade der var forvoldt og sone menneskets ufuldkommenhed. Troens mænd var sig altid dette behov smerteligt bevidst. — Job 1:4, 5; Salme 32:1-5.

¹⁶ Lovpagten understregede at Gud har nogle retsnormer som må overholdes. Den gjorde det også muligt at forstå hvordan Guds retsnormer ville blive tilfredsstillet til fulde.c De foreskrevne ofre under Lovpagten kunne aldrig genindføre Guds oprindelige hensigt med menneskeheden eftersom de kun havde en midlertidig virkning og understregede menneskenes syndige tilstand uden dog at fjerne eller modvirke den. Loven var derfor en overgangsordning der skulle hjælpe denne organiserede nation af tilbedere til på det fastsatte tidspunkt at identificere afkommet og forstå hvordan det kunne råde bod på den skade Adams synd havde forvoldt. Hvordan fremgår dette af Toraen?

²¹ Hvis den profet der skal være som Moses skal tjene som en ny mellemmand for en ny pagt, er det også klart at de mange specifikke detaljer vedrørende tilbedelsen som blev krævet under Moseloven, ikke ville være i kraft for bestandig, men kun indtil den nye pagt blev sat i kraft. Når Gud ville tilvejebringe et grundlag for at ’tilgive deres brøde og ikke mere komme deres synd i hu’, ville der naturligvis ikke længere være behov for hele ordningen med ofre ved templet som kun medførte midlertidig tilgivelse.