’Loven er hellig, retfærdig og god’

7, 8. (a) Hvordan kunne israelitterne være hellige? (b) Hvordan var Moseloven i sammenligning med Hammurabis lov?

⁷ At de skulle være hellige betød hverken at de skulle være fuldkomne eller at de skulle anlægge en mine af falsk fromhed; det betød derimod at de skulle adlyde en omfattende lovkodeks som Gud havde givet Israel gennem Moses. (2 Mosebog 19:5, 6) I modsætning til alle andre love kunne Guds lov beskrives som ’hellig og retfærdig og god’. — Romerne 7:12.

⁸ Nogle kritikere hævder ganske vist at Moses simpelt hen har afskrevet sine love fra den babyloniske Hammurabis lov. De mener at Hammurabis lov er ældre end Moseloven og peger på at den stort set dækker de samme emner. Nogle af dens love, for eksempel loven om ’øje for øje’, svarer til Moselovens principper. Formålet med den var dog i det store og hele kun at den skulle kaste glans over Hammurabi og tjene hans politiske interesser, hvorimod Guds lov blev givet til israelitterne ’til deres bedste, for at de kunne blive i live’. (5 Mosebog 6:24) Der er desuden ikke meget der tyder på at Hammurabis lov nogen sinde har været juridisk bindende i Babylon. Den har nærmest tjent som „en juridisk rettesnor for dem der søgte råd og vejledning“. (The New Encyclopædia Britannica, 1985-udgaven, bind 21, side 921) Moseloven, derimod, var bindende og omfattede retfærdige straffe for ulydighed. Endelig fokuserede Hammurabis lov hovedsagelig på straffen for overtrædelser; kun 5 af de 280 love er direkte forbud. Kernen i Guds lov var derimod forebyggelse af overtrædelser, ikke straf.

9. Hvor stor indflydelse øvede Moseloven på jødernes liv?

⁹ Netop fordi Moseloven var ’hellig og retfærdig og god’ øvede den en stærk indflydelse på jødernes liv. Den indeholdt bestemmelser for deres gudsdyrkelse, sabbatter og arbejde, den styrede nationens økonomiske struktur, opridsede nogle krav angående påklædning og gav gavnlig vejledning med hensyn til ernæring, kønsliv og hygiejne. Selv de normale legemsfunktioner var nævnt i Moseloven.

„Jehovas bud er purt“

10. (a) Hvorfor omfattede Loven så mange områder af livet? (b) På hvilken måde fremmede Loven fysisk renhed og et godt helbred? (Medtag fodnoten.)

¹⁰ Disse detaljerede bestemmelser som omfattede alle områder af jødernes liv, havde en ophøjet hensigt: At Israels folk skulle være rent — fysisk, åndeligt, mentalt og moralsk. De love der for eksempel befalede dem at bade sig, at tildække deres afføring, at undgå visse fødevarer og at holde dem der var ramt af en smitsom sygdom i karantæne, var alle til fremme af deres sundhed og deres fysiske renhed.a — 2 Mosebog 30:18-20; 3 Mosebog, kapitel 11; 13:4, 5, 21, 26; 15:16-18, 21-23; 5 Mosebog 23:12-14.

11. Hvad ville det sige at være ceremonielt uren?

¹¹ Israelitternes helbred og hygiejne kom imidlertid i anden række i forhold til deres åndelige renhed. Når en for eksempel havde spist et urent dyr, havde haft samleje eller havde rørt ved et lig, blev vedkommende erklæret ceremonielt uren. (3 Mosebog, kapitlerne 11, 15; 4 Mosebog, kapitel 19) De der var urene måtte ikke deltage i tilbedelsen. Overtrådte man dette kunne det medføre dødsstraf! (3 Mosebog 15:31; 22:3-8) Men hvad havde disse bestemmelser med åndelig renhed at gøre?

12. Hvordan blev den åndelige renhed fremmet af lovene om ceremoniel renhed?

¹² Hedningernes gudsdyrkelse bar præg af prostitution, drukkenskab og tilbedelse af de døde. Men som The International Standard Bible Encyclopedia påpeger: „Ingen seksuel handling var tilladt som et led i tilbedelsen af Jahve. Derfor medførte alt hvad der havde med kønslivet at gøre, urenhed. . . . . I Israel fik de døde den ære der tilkom dem, men de blev på ingen måde vist en upassende ærbødighed, og de blev heller ikke genstand for tilbedelse . . . For en israelit var det umuligt at dyrke fællesskab med de omboende hedninger ved deres højtider, som indbefattede festmåltider, eftersom deres fødevarer var urene.“ Lovens bestemmelser tjente således som ’en skillemur’ mellem den sande tilbedelse og hedningernes urene afgudsdyrkelse. — Efeserne 2:14.

13. Hvordan fremmede Loven den mentale renhed?

¹³ Loven fremmede også israelitternes mentale renhed. Dens bestemmelser angående det ægteskabelige samliv tjente for eksempel til at højne israelitternes tankegang. (3 Mosebog 15:16-33) Israelitterne lærte at beherske sig i seksuel henseende så de ikke gav efter for en blind lidenskab, ligesom kana’anæerne gjorde. Loven lærte endda israelitterne at beherske deres følelser og ønsker, idet den fordømte selve tanken om et uret begær. — 2 Mosebog 20:17.

14. Hvorfor var Guds lov enestående på grund af dens holdning til moralsk renhed?

¹⁴ Det mest bemærkelsesværdige ved Loven er dog at den lagde så stor vægt på moralsk renhed. Hammurabis lov fordømte ganske vist også forseelser som for eksempel ægteskabsbrud, men som der siges i en artikel i tidsskriftet The Biblical Archaeologist: „I modsætning til babylonierne og assyrerne, der kun betragtede ægteskabsbrud som en krænkelse af ægtemandens ejendomsret, betragtes ægteskabsbrud i Det Gamle Testamentes lovgivning også som en alvorlig forseelse mod moralen.“