„Lazarus, kom ud!“

Lazarus var alvorligt syg. Hans to søstre, Maria og Marta, sendte derfor bud til Jesus, der befandt sig på den anden side af Jordanfloden, og sagde: „Herre, se, den du holder af er syg.“ (Johannes 11:3) Ja, Jesus holdt meget af denne familie. Han havde, måske ofte, besøgt dem i deres hjem i Betania. (Lukas 10:38-42; jævnfør Lukas 9:58.) Men nu var Jesu gode ven meget syg.

Hvad forventede Maria og Marta mon at Jesus ville gøre? De bad ham ikke om at komme til Betania. Men de vidste at Jesus holdt af Lazarus, så mon ikke han selv ville ønske at besøge sin syge ven? De håbede sikkert at Jesus ville helbrede ham ved hjælp af et mirakel. Jesus havde på dette tidspunkt af sin tjeneste allerede udført mange mirakuløse helbredelser, endog uden selv at være til stede. (Jævnfør Mattæus 8:5-13.) Ville han mon ikke gøre det samme for sin kære ven? Men mærkeligt nok blev Jesus i to dage hvor han var, i stedet for at tage til Betania. — Johannes 11:5, 6.

Nogen tid efter at budskabet om sygdommen var sendt af sted, døde Lazarus, måske omkring det tidspunkt da Jesus modtog meddelelsen. (Jævnfør Johannes 11:3, 6, 17.) Det var imidlertid ikke nødvendigt at give Jesus besked herom, for da Lazarus døde vidste han det allerede — og han ønskede at gribe ind. Med henvisning til Lazarus’ død sagde han til sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ (Johannes 11:11) Jesus havde tidligere oprejst to mennesker fra de døde, i begge tilfælde kort tid efter at døden var indtrådt.b Denne gang var det imidlertid anderledes. Da Jesus omsider ankom til Betania havde hans kære ven været død i fire dage. (Johannes 11:17, 39) Kunne Jesus bringe nogen til live der havde været død så længe, én hvis legeme allerede var begyndt at gå i forrådnelse?

Da Marta, der var en handlekraftig kvinde, hørte at Jesus kom, gik hun ud for at møde ham. (Jævnfør Lukas 10:38-42.) Så snart hun mødte Jesus udbrød hun: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.“ Hun gav udtryk for sin tro med ordene: „Og dog ved jeg nu at alt hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.“ Hendes sorg greb Jesus om hjertet, og han forsikrede hende: „Din broder skal opstå.“ Da hun derefter erklærede sin tro på en fremtidig opstandelse, sagde Jesus rent ud til hende: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ — Johannes 11:20-25.

Da Jesus kom ud til den lukkede grav befalede han at stenen skulle fjernes. Men Marta indvendte: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“ Men Jesus forsikrede hende med ordene: „Fortalte jeg dig ikke at hvis du troede, skulle du se Guds herlighed?“ Efter at have bedt højt bød han: „Lazarus, kom ud!“ Og Lazarus kom ud, skønt han havde været død i fire dage! — Johannes 11:38-44.