Det er åbenbart kort tid efter at Jesus har fremholdt denne billedtale at der kommer en budbringer. Han er blevet sendt af Maria og Marta, Lazarus’ søstre, som bor i Betania i Judæa. „Herre, se, den du holder af er syg,“ meddeler budbringeren.

Jesus svarer: „Denne sygdom har ikke døden som mål, men Guds herlighed, for at Guds søn kan blive herliggjort ved den.“ Han bliver yderligere to dage dér hvor han er, og siger så til sine disciple: „Lad os gå til Judæa igen.“ De svarer imidlertid: „Rabbi, for nylig søgte judæerne at stene dig, og så går du igen dertil?“

„Der er tolv timer med dagslys, ikke sandt?“ spørger Jesus. „Hvis nogen vandrer i dagens lys, støder han ikke imod noget, for han ser denne verdens lys. Men hvis nogen vandrer om natten, så støder han imod noget, for han har ikke lyset i sig.“

Jesus mener åbenbart at ’dagslyset’, den tid Gud har afstukket til hans jordiske tjeneste, endnu ikke er udløbet, og at ingen vil kunne gøre ham fortræd før tiden er udløbet. Men han er nødt til at udnytte den resterende del af ’dagslyset’ fuldt ud, eftersom der vil komme en ’nat’ når hans fjender har slået ham ihjel.

Jesus fortsætter: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“

Disciplene tror åbenbart at Lazarus blot sover som man sover om natten, og at han derfor vil komme sig, så de svarer: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“

Jesus siger da rent ud: „Lazarus er død, og for jeres skyld glæder jeg mig over at jeg ikke var der, så at I kan få tro. Men lad os gå til ham.“

Da Thomas indser at Jesus kan blive slået ihjel i Judæa, men alligevel ønsker at støtte ham, opmuntrer han sine meddisciple og siger til dem: „Lad os også gå, så vi kan dø sammen med ham.“ Med fare for deres eget liv følger de nu med Jesus på en barmhjertighedsrejse tilbage til Judæa.

Opstandelseshåbet

JESUS er omsider nået til udkanten af Betania, en landsby omkring tre kilometer fra Jerusalem. Det er kun nogle få dage siden Lazarus døde og blev begravet. Hans søstre Maria og Marta sørger stadig over ham, og mange er kommet til deres hjem for at trøste dem.

Midt i sorgen får Marta at vide at Jesus er på vej. Hun skynder sig ud for at møde ham, åbenbart uden at fortælle sin søster om det. Da Marta møder Jesus gentager hun noget som hun og Maria må have sagt mange gange i løbet af de sidste fire dage: „Hvis du havde været her, var min broder ikke død.“

Marta giver imidlertid også udtryk for håb, for hun antyder at Jesus måske endnu kan gøre noget for hendes broder. ’Jeg ved at alt hvad du beder Gud om, vil Gud give dig,’ siger hun.

„Din broder skal opstå,“ lover Jesus.

Marta tror at Jesus taler om den fremtidige jordiske opstandelse, som Abraham og andre af Guds tjenere også så frem til. Hun svarer derfor: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“

I sit svar vækker Jesus imidlertid forhåbninger om en udfrielse her og nu. „Jeg er opstandelsen og livet,“ siger han, og minder så Marta om at Gud har givet ham magt over døden. Videre siger han: „Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“

Jesus siger ikke hermed til Marta at de trofaste af hans samtidige aldrig vil dø. Nej, det han mener er at hvis man tror på ham, kan det føre til evigt liv. For de fleste af dem der modtager livet vil det ske ved at de bliver oprejst på den yderste dag. Mange nulevende trofaste vil imidlertid overleve enden på denne jordiske tingenes ordning, og for dem vil Jesu ord få en bogstavelig opfyldelse. De vil nemlig aldrig behøve at dø! Efter denne bemærkelsesværdige udtalelse spørger Jesus Marta: „Tror du dette?“

„Ja, Herre,“ svarer hun. „Jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn, den der kommer til verden.“

Derpå skynder Marta sig tilbage til sin søster for at kalde på hende. Under fire øjne betror hun hende: „Læreren er her og kalder på dig.“ Øjeblikkelig forlader Maria huset. Men da andre ser hende gå, følger de efter, fordi de antager at hun er på vej ud til mindegraven.

Da Maria kommer hen til Jesus, kaster hun sig ned for hans fødder og siger grædende: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.“ Jesus bliver dybt rørt da han ser at Maria og alle dem der følger efter hende græder. „Hvor har I lagt ham?“ spørger han.

„Herre, kom og se,“ svarer de.

Også Jesus giver tårerne frit løb, hvilket får jøderne til at sige: „Se, hvor han holdt af ham!“

Nogle kommer i tanker om at Jesus nogle få måneder tidligere, omkring tiden for løvhyttefesten, har helbredt en ung blindfødt mand; og derfor spørger de: „Kunne denne mand som åbnede den blindes øjne ikke også have forhindret at denne var død?“