Da man ikke fandt dem dér, søgte mængden hen til byens højeste forvaltning. De „slæbte . . . Jason og nogle af brødrene hen til byens ledere idet de råbte: ’Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her.’“ — Apostelgerninger 17:5, 6.

Thessalonika var Makedoniens hovedstad og havde derfor en vis grad af selvstyre. En del af selvstyret blev udøvet af en folkeforsamling, et borgerråd, der tog sig af lokale anliggender. „Byens ledere“, politarkerne,b var højtstående embedsmænd der havde pligt til at bevare ro og orden og til at afværge situationer som kunne føre til at Rom greb ind og fratog byen dens privilegier. Det ville derfor bekymre dem meget at byens fred var truet af disse urostiftere.