-
Hvor finder man en god leder?Vagttårnet – 2002 | 15. marts
-
-
Hvor finder man en god leder?
„ETHVERT hus bygges jo af en eller anden,“ siger Bibelen, „men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4; Åbenbaringen 4:11) Skaberen, den sande Gud, Jehova, „ved hvordan vi er dannet“. (Salme 103:14) Han kender fuldt ud vore begrænsninger og behov. Og da han er en kærlig Gud, ønsker han at dække disse behov. (Salme 145:16; 1 Johannes 4:8) Det gælder også vores behov for en god leder.
Gennem profeten Esajas har Jehova udtalt: „Se! Som vidne for folkestammer har jeg givet ham, som fører og leder for folkestammer.“ (Esajas 55:4) Da løsningen på vor tids lederkrise skal søges hos denne leder, som er udnævnt af den almægtige Gud selv, må vi finde ud af hvem han er, og villigt lade os lede af ham. Hvem er da denne forudsagte fører og leder? Hvad gør netop ham til en god leder? Hvor fører han os hen? Hvad må vi gøre for at få gavn af hans ledelse?
DEN LOVEDE LEDER FREMSTÅR
For omkring 2500 år siden viste engelen Gabriel sig for profeten Daniel og sagde til ham: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.“ — Daniel 9:25.
Gabriel oplyste her Daniel om et ganske bestemt tidspunkt for hvornår Jehovas udvalgte Leder ville komme. Messias ville fremstå ved slutningen af de 69 uger, eller 483 år, regnet fra 455 f.v.t. da ordet om at genopbygge Jerusalem udgik.a (Nehemias 2:1-8) Hvad skete der ved slutningen af denne periode? Evangelieskribenten Lukas beretter: „I det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid, da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, og Herodes var landsdelshersker i Galilæa [år 29 e.v.t.], . . . kom Guds erklæring til Johannes, Zakarias’ søn, i ørkenen. Han kom så til hele landet omkring Jordan og forkyndte en dåb der som symbol betegner sindsændring til synders tilgivelse.“ På dette tidspunkt ’var folket i forventning’ angående Lederen, Messias. (Lukas 3:1-3, 15) Selv om det var Johannes skarerne søgte ud til, var det ikke ham der var Lederen.
Omkring oktober måned år 29 kom Jesus fra Nazaret til Johannes for at blive døbt. Johannes vidnede om det med ordene: „Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen, og den blev over ham. Selv jeg kendte ham ikke, men han som har sendt mig for at døbe i vand sagde til mig: ’Den du ser ånden komme ned over og blive over, han er den der døber i hellig ånd.’ Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ (Johannes 1:32-34) Ved sin dåb blev Jesus den salvede Leder — Messias, eller Kristus.
Ja, den lovede „fører og leder for folkestammer“ viste sig at være Jesus Kristus. Og når man betragter hans lederegenskaber, må man erkende at de klart overgår de forventninger man i dag har til den ideelle leder.
MESSIAS — DEN IDEELLE LEDER
En god leder giver klar og tydelig vejledning og hjælper og støtter sine undersåtter så de kan opnå personlig styrke og overvinde problemer. ’Det kræves der af en god leder i det 21. århundrede,’ siger bogen 21st Century Leadership: Dialogues With 100 Top Leaders. Denne beskrivelse passer på Jesus. Han lærte dem der lyttede til ham, hvordan de kunne klare forskellige situationer i hverdagen. Læg blot mærke til de mange praktiske råd han gav i sin mest berømte tale, Bjergprædikenen, som er gengivet i Mattæus, kapitel 5 til 7.
Jesus gav for eksempel råd om hvordan man løser personlige uoverensstemmelser. Han sagde: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ (Mattæus 5:23, 24) Det at tage initiativet til at stifte fred med andre prioriteres højest — endda højere end at udføre religiøse pligter, såsom at bringe offergaver til alteret i templet i Jerusalem, som foreskrevet i Moseloven. Ellers vil ens tilbedelse ikke være antagelig for Gud. Jesu vejledning er lige så anvendelig i dag som den var for hundreder af år siden.
Jesus lærte også sine tilhørere hvordan man kan undgå umoralitetens snare. Han advarede dem: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:27, 28) Det er en vejledning der griber fat om selve ondets rod. Hvorfor tage så meget som det første skridt hen imod ægteskabsbrud ved at beskæftige tankerne med det? Ægteskabsbrud og utugt kommer fra hjertets onde overvejelser, sagde Jesus. (Mattæus 15:18, 19) Vi gør derfor klogt i at vogte vort hjerte. — Ordsprogene 4:23.
Bjergprædikenen indeholder mange andre fortræffelige råd, såsom at elske sine fjender, at vise gavmildhed og at have et ligevægtigt syn på materielle og åndelige værdier. (Mattæus 5:43-47; 6:1-4, 19-21, 24-34) Jesus lærte endda sine tilhørere hvordan de kunne søge Guds hjælp gennem bøn. (Mattæus 6:9-13) Messias, Lederen, udrustede sine tilhørere til at klare hverdagens problemer.
Jesus indleder hele seks gange sin vejledning i Bjergprædikenen med udtalelser som: „I har hørt at der blev sagt,“ eller: „Der er også blevet sagt,“ og efterfølger det med en helt ny tanke ved at sige: „Men jeg siger jer.“ (Mattæus 5:21, 22, 27, 28, 31-34, 38, 39, 43, 44) Det viser at de der lyttede til ham, var vant til at handle på en bestemt måde som farisæernes mundtlige overlevering krævede. Men Jesus anviste nu en anden vej — en som genspejlede ånden i Moseloven. Jesus lagde hermed op til en forandring, og dét på en måde som gjorde det let for hans disciple at acceptere den. Ja, Jesus motiverede folk til at foretage drastiske ændringer i deres liv, åndeligt og moralsk — noget der kendetegner en sand leder.
En bog om virksomhedsledelse beskriver hvor svært det er at gennemføre en drastisk forandring: „En leder der skal kunne gennemføre forandringer, må have en socialrådgivers dømmekraft, en psykologs indsigt, en maratonløbers udholdenhed, et æsels stædighed, en eneboers selvstændighed og en engels tålmodighed. Og selv da er der ikke nogen garanti for succes.“
„Ledere må være sådan som de ønsker deres underordnede skal være,“ stod der i artiklen „Hvilken betydning har en leders karaktertræk?“ Ja, en god leder må foregå andre med et godt eksempel. Og det gjorde Jesus Kristus. Han lærte ikke alene sine disciple betydningen af at være ydmyg, men gav dem også ved sit eksempel en lektion i ydmyghed, nemlig ved at vaske deres fødder. (Johannes 13:5-15) Han sendte ikke blot sine disciple ud for at forkynde den gode nyhed om Guds rige, men lagde selv alle sine kræfter i arbejdet. (Mattæus 4:18-25; Lukas 8:1-3; 9:1-6; 10:1-24; Johannes 10:40-42) Og med hensyn til selv at lade sig lede var Jesus et godt eksempel. Han sagde: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre.“ — Johannes 5:19.
Det fremgår tydeligt af det Jesus sagde og gjorde, at han er en kompetent leder. Hans kvalifikationer overstiger endda alle de krav man normalt plejer at stille til en god leder. Jesus er fuldkommen. Og fordi han efter sin død og opstandelse har modtaget udødelighed, lever han evigt. (1 Peter 3:18; Åbenbaringen 1:13-18) Hvilke andre ledere har disse forudsætninger?
HVAD MÅ VI GØRE?
Som regerende Konge i Guds rige vil Messias, Lederen, udøse velsignelser over alle der lydigt følger ham. I denne forbindelse læser vi i Bibelen: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9) „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:11) „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ (Mika 4:4) „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
Vore dages verden oplever en lederkrise. Men Jesus Kristus fører de sagtmodige frem mod en fredfyldt ny verden, hvor mennesker der vælger at adlyde Gud, vil være forenede i tilbedelsen af Jehova og gøre fremskridt hen mod fuldkommenhed. Det er derfor vigtigt at tage sig tid til at få nøjagtig kundskab om den sande Gud og hans udnævnte Leder og handle i harmoni med denne kundskab. — Johannes 17:3.
En af de største komplimenter man kan give et andet menneske, er at efterligne det. Skulle vi da ikke forsøge at efterligne den største Leder i menneskehedens historie — Jesus Kristus? Hvordan kan vi det? Hvordan vil det berøre vort liv? Disse og lignende spørgsmål vil de næste to artikler besvare.
[Fodnote]
a Se siderne 186-192 i bogen Giv agt på Daniels profeti!, udgivet af Jehovas Vidner.
[Illustration på side 4]
Daniel forudsagde hvornår Guds udvalgte Leder ville komme
[Illustrationer på side 7]
Jesu lære hjalp folk til at klare livets problemer
[Illustration på side 7]
Jesus vil lede dem der ydmygt ønsker det, ind i en fredfyldt ny verden
-
-
Anerkender du Kristi ledelse?Vagttårnet – 2002 | 15. marts
-
-
Anerkender du Kristi ledelse?
„I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ — MATTÆUS 23:10.
1. Hvem alene er de sande kristnes Fører?
DET var tirsdag den 11. nisan. Tre dage senere ville Jesus være død, henrettet. Det var hans sidste besøg i templet. Den dag lærte han de forsamlede skarer og sine disciple noget betydningsfuldt. Han sagde: „I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ (Mattæus 23:8-10) Jesus Kristus, Messias, er altså helt klart de sande kristnes Fører, eller Leder.
2, 3. Hvilken indflydelse har det på vort liv at vi hører Jehovas ord og anerkender den Fører og Leder han har indsat?
2 Når vi anerkender Jesus som Leder, vil det have en gavnlig indflydelse på vort liv. Gennem profeten Esajas forudsagde Jehova Gud at der ville komme en sådan leder. Esajas sagde: „Hej, alle I tørstige! Kom, her er vand. Og de som ikke har penge! Kom, køb og spis. Ja, kom, køb vin og mælk uden penge, ja uden betaling. . . . Hør opmærksomt på mig, og spis noget der er godt, og lad jeres sjæl nyde de fede retter. . . . Se! Som vidne for folkestammer har jeg givet ham, som fører og leder for folkestammer.“ — Esajas 55:1-4.
3 Esajas brugte almindelige drikke som vand, mælk og vin til at skildre hvordan det indvirker på os når vi hører Jehovas ord og følger den fører og leder han har givet os. Det er forfriskende. Det er som at drikke et glas koldt vand en varm dag. Vores tørst efter sandhed og retfærdighed bliver slukket. Og ligesom mælk er nærende for spædbørn og hjælper dem til at vokse, bliver vi styrket af ’ordets mælk’, som fremmer vores åndelige vækst og gør vores forhold til Gud stærkere. (1 Peter 2:1-3) Og hvem vil benægte at vin forøger glæden ved festlige lejligheder? På samme måde fylder det vort liv med fryd og glæde at tilbede den sande Gud og følge i Jesu fodspor. (5 Mosebog 16:15) Det er derfor livsvigtigt for os alle — både unge og gamle, mænd og kvinder — at vi anerkender Jesus, Messias, som vor Fører og Leder. Men hvordan kan vi i vort daglige liv vise at vi gør det?
I BØRN OG UNGE — ’GØR STADIG FREMSKRIDT I VISDOM’
4. (a) Hvad skete der da Jesus som tolvårig overværede påskehøjtiden i Jerusalem? (b) Hvad var Jesus i stand til som tolvårig?
4 Hvordan er Jesus Kristus som Fører og Leder et eksempel for børnene og de unge? Selv om vi kun kender lidt til Jesu barndom, er der én begivenhed der kan fortælle os noget om det. Da Jesus var tolv år, tog hans forældre, Josef og Maria, ham med på deres årlige besøg i Jerusalem, hvor de skulle overvære påskehøjtiden. Mens de var dér, blev han så opslugt af at tale med lærerne i templet at hans forældre tog af sted fra Jerusalem uden at vide at han ikke var med i rejseselskabet. Tre dage senere fandt hans bekymrede forældre ham i templet, „hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål“. Og „alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar“. Kun tolv år gammel kunne Jesus altså ikke alene stille tankevækkende spørgsmål om åndelige emner, men kunne også give intelligente svar! Uden tvivl havde forældrenes undervisning og opdragelse hjulpet ham. — Lukas 2:41-50.
5. Hvordan kan de unge bedømme deres indstilling til familiestudiet?
5 Hvis du er et barn eller en teenager og dine forældre er indviede tjenere for Gud, har I sikkert et regelmæssigt familiestudium i hjemmet. Hvordan er så din indstilling til det? Du kunne stille dig selv sådanne spørgsmål som: ’Støtter jeg helhjertet dette familiestudium? Er jeg samarbejdsvillig og prøver ikke at bryde regelen?’ (Filipperne 3:16) ’Deltager jeg aktivt i studiet? Stiller jeg gode spørgsmål angående det der studeres, og viser jeg hvordan skriftstederne skal forstås og anvendes? Er jeg ved at få smag for „den faste føde [som] er for de modne,“ og gør på den måde åndelige fremskridt?’ — Hebræerne 5:13, 14.
6, 7. Hvor vigtigt er det for unge at have en plan for den daglige bibellæsning?
6 Det er også vigtigt at have en plan for den daglige bibellæsning. Det hedder i salmen: „Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd, . . . men til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“ (Salme 1:1, 2) Moses’ efterfølger, Josua, ’læste dæmpet dag og nat i bogen med Jehovas lov’. Det bevirkede at han kunne handle med indsigt og ’have lykken med sig’ under udførelsen af sit gudgivne hverv. (Josua 1:8) Vores Fører og Leder, Jesus Kristus, sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Mattæus 4:4) Hvis vi har brug for bogstavelig føde hver dag, hvor langt mere har vi da ikke brug for regelmæssig åndelig føde!
7 En trettenårig pige ved navn Nicole begyndte at læse et stykke i Bibelen hver dag da hun blev klar over at hun havde et åndeligt behov.a Nu hvor hun er 16, har hun læst hele Bibelen igennem én gang og er omtrent halvvejs igennem for anden gang. Hvordan har hun gennemført det? Hun siger: „Jeg har besluttet mig for at læse mindst ét kapitel om dagen.“ Hvordan har den daglige bibellæsning hjulpet hende? Hun svarer: „Der er mange ting der kan påvirke en. Jeg bliver hver dag udsat for pres i skolen og andre steder, og det kan blive en prøve for min tro. Når jeg læser et stykke i Bibelen hver dag, hjælper det mig til hurtigt at huske skriftsteder og principper, og det giver mig styrke til at modstå presset. Jeg føler mig på den måde nærmere Jehova og Jesus.“
8. Hvad plejede Jesus at gøre hver uge, og hvordan kan børn og unge efterligne ham?
8 Jesus plejede hver uge at gå hen i synagogen og lytte til oplæsningen af Skrifterne. Han læste også selv op. (Lukas 4:16; Apostelgerninger 15:21) Det er godt for børn og unge at følge hans eksempel. Det kan de gøre ved regelmæssigt at overvære de kristne møder, hvor der læses op fra Bibelen og den forklares nærmere. Den fjortenårige Richard værdsætter møderne, og han siger: „Møderne har stor betydning for mig. Jeg bliver hele tiden mindet om hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er en god moral og en dårlig moral, og hvad der er kristent og ikke er kristent. Jeg behøver ikke at lære af bitter erfaring.“ Ja, „Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne vís.“ (Salme 19:7) Førnævnte Nicole bestræber sig også på at overvære alle fem møder hver uge, og hun bruger fra to til tre timer på at forberede sig til dem. — Efeserne 5:15, 16.
9. Hvordan kan børn og unge gøre „fremskridt i visdom“?
9 Det er i ungdommen man bør ’lære den eneste sande Gud at kende og den som han har udsendt, Jesus Kristus’. (Johannes 17:3) Du kender sikkert børn og unge der bruger en masse tid på at læse tegneseriehæfter, se fjernsyn, spille videospil eller surfe på internettet. Hvorfor skulle du efterligne dem når du kan følge vor Fører og Leders fuldkomne eksempel? Som dreng fandt han glæde ved at lære Jehova nærmere at kende. Og hvad blev resultatet? På grund af sin kærlighed til åndelige spørgsmål gjorde Jesus „stadig fremskridt i visdom“. (Lukas 2:52) Det kan du også gøre.
„I SKAL UNDERORDNE JER HINANDEN“
10. Hvad vil føre til fred og lykke i familien?
10 Hjemmet kan være et tilflugtssted hvor der hersker fred og ro, eller en slagmark hvor der er strid og ufred. (Ordsprogene 21:19; 26:21) Når vi anerkender Kristi ledelse, vil det føre til fred og lykke i familien. Jesus er i virkeligheden et forbillede for alle familiens medlemmer. Den bibelske vejledning gennem apostelen Paulus lyder: „I skal underordne jer hinanden i Kristi frygt. Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. . . . I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:21-25) Og til menigheden i Kolossæ skrev han: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ — Kolossenserne 3:18-20.
11. Hvordan kan en ægtemand vise at han anerkender Kristi ledelse?
11 Denne vejledning betyder at manden må føre an i familien, at hustruen loyalt må støtte ham, og at børnene må adlyde deres forældre. Men mandens ledelse fører kun til lykke hvis den udøves på rette måde. Manden må lære at lede familien ved at efterligne den der er hans overhoved og leder, Jesus Kristus. (1 Korinther 11:3) Selv om Jesus senere blev givet til menigheden „som hoved over alle ting“, kom han ikke til jorden „for at lade sig betjene men for at tjene“. (Efeserne 1:22; Mattæus 20:28) Svarende hertil vil den kristne ægtemand ikke lede familien som dens overhoved ved at tjene sine egne interesser, men vil tage sig af hustruens og børnenes interesser — ja, være til gavn for hele familien. (1 Korinther 13:4, 5) Han vil efterligne de gode egenskaber som kendetegnede hans overhoved, Jesus Kristus. Ligesom Jesus vil han have et mildt sind og et ydmygt hjerte. (Mattæus 11:28-30) Når han har taget fejl, vil det ikke være svært for ham at sige „undskyld“ og „du har ret“. Hans gode eksempel vil gøre det lettere for hans kone at være hans „medhjælp“, „modstykke“ og „medforbundne“, en som kan lære af ham, og som arbejder side om side med ham. — 1 Mosebog 2:20; Malakias 2:14.
12. Hvad vil hjælpe en hustru til at rette sig efter ledelsens princip?
12 Hustruen skal på sin side underordne sig sin mand. Hvis hun giver efter for verdens ånd, kan det imidlertid påvirke hendes syn på ledelsens princip så hun ikke bryder sig om at skulle underordne sig sin mand. Der er dog intet i Bibelen der viser at manden skal være dominerende. Dét den viser, er at en hustru skal underordne sig sin mand. (Efeserne 5:24) Den viser også at det er ægtemanden og faderen der har ansvaret, og når man retter sig efter dét, vil det bidrage til fred og god orden i familien. — Filipperne 2:5.
13. Hvordan har Jesus været et eksempel for børnene i forholdet til deres forældre?
13 Børnene skal være lydige mod deres forældre. Her var Jesus også et eksempel. Efter episoden i templet, hvor den tolvårige Jesus blev ladt tilbage i tre dage, „tog [han] med [sine forældre] ned og kom til Nazaret, og han fortsatte med at underordne sig dem“. (Lukas 2:51) Når børnene underordner sig deres forældre, fører det til fred og harmoni, og når alle anerkender Kristi ledelse, bliver resultatet en lykkelig familie.
14, 15. Hvad vil hjælpe os hvis der opstår en vanskelig situation i familien? Giv et eksempel.
14 Selv når der opstår vanskeligheder i en familie, er løsningen at efterligne Jesus og følge hans ledelse. Da den 35-årige Jerry giftede sig med Lana, der i forvejen havde en teenagedatter, opstod der en situation som ingen af dem havde forestillet sig. Jerry fortæller: „Jeg vidste at for at være familiens overhoved og en god familiefar måtte jeg følge de samme bibelske principper som giver gode resultater i andre familier. Men jeg opdagede snart at jeg måtte lære at anvende dem med større visdom og dømmekraft.“ Hans steddatter fandt at han havde stillet sig mellem hende og hendes mor, og det tog hun ham meget fortrydeligt op. Jerry havde brug for dømmekraft for at kunne se at det påvirkede alt hvad pigen sagde og gjorde. Hvordan tacklede han situationen? Han svarer: „Lana og jeg blev enige om at hun — i hvert fald indtil videre — skulle tage sig af selve opdragelsen af sin datter, mens jeg koncentrerede mig om at få et godt forhold til min steddatter. Denne fremgangsmåde har med tiden ført til et godt resultat.“
15 Når der opstår en vanskelig situation i hjemmet, har vi brug for dømmekraft så vi kan finde ud af hvorfor familiens medlemmer taler og handler som de gør. Vi har også brug for visdom for at kunne anvende de bibelske principper rigtigt. Jesus bedømte for eksempel situationen rigtigt da kvinden der led af stadige blødninger, rørte ved hans klædning. Han forstod med det samme hvorfor hun havde gjort det, og behandlede hende med visdom og medfølelse. (3 Mosebog 15:25-27; Markus 5:30-34) Visdom og dømmekraft er egenskaber der kendetegner vores Fører og Leder. (Ordsprogene 8:12) Vi bliver lykkelige hvis vi handler på samme måde som han.
’BLIV VED MED FØRST AT SØGE RIGET’
16. Hvad bør være det vigtigste i vort liv, og hvordan var Jesus et eksempel i denne henseende?
16 Jesus lod ingen i tvivl om hvad der bør være det vigtigste for dem der anerkender hans ledelse. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans [Guds] retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Med sit eksempel viste han hvordan man gør det. Efter at Jesus var blevet døbt og havde tilbragt 40 dage i ørkenen med faste, meditation og bøn, blev han fristet af Satan Djævelen, som tilbød ham herredømmet over „alle verdens riger“. Man kan forestille sig det liv Jesus kunne have ført hvis han havde taget imod Djævelens tilbud. Men Jesus var kun optaget af at gøre sin Faders vilje. Han forstod også at livet i Satans verden ville blive kort. Han afviste med det samme Djævelens tilbud med ordene: „Der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ Kort efter „begyndte Jesus at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“ (Mattæus 4:2, 8-10, 17) I resten af sit liv her på jorden forkyndte Jesus Guds rige, og han gjorde det som heltidsforkynder!
17. Hvordan kan vi vise at Riget indtager førstepladsen i vort liv?
17 Vi må efterligne vores Fører og Leder og ikke lade Satans verden lokke os til at gøre et højt betalt job eller en verdslig karriere til det vigtigste i livet. (Markus 1:17-21) Det ville være tåbeligt at blive så optaget af en verdslig karriere at arbejdet for Riget blev sat i anden række. Jesus har betroet os at forkynde Riget og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Det er muligt at vi har familie eller andre forpligtelser at tage os af, men er det så ikke en glæde at kunne bruge aftenen og weekenden på at forkynde og undervise, som er alle kristnes ansvar? I tjenesteåret 2001 var det meget glædeligt at omkring 780.000 kunne virke som forkyndere af Riget på heltidsbasis.
18. Hvad hjælper os til at finde glæde i forkyndelsen?
18 Evangelierne skildrer Jesus både som en handlingens mand og som en mand der nærede stærke følelser. Da han så hvor åndeligt forsømte folkeskarerne var, fik han inderligt ondt af dem og gik straks i gang med at undervise dem. (Markus 6:31-34) Når vi forkynder af kærlighed til vore medmennesker og med et oprigtigt ønske om at hjælpe dem, bliver det en glæde for os at forkynde. Men hvordan får vi dette ønske? En ung mand ved navn Jayson siger: „Da jeg var teenager, var jeg ikke specielt glad for at forkynde.“ Hvad hjalp ham til at kunne lide dette arbejde? Jayson svarer: „I min familie var lørdag formiddag altid sat til side til tjenesten på arbejdsmarken. Det var gavnligt, for jo mere jeg gik ud i forkyndelsen, jo mere så jeg hvad den udvirkede, og jo mere kom jeg til at kunne lide at forkynde.“ Vi bør også regelmæssigt og flittigt tage del i forkyndelsen.
19. Hvad bør vi være besluttede på med hensyn til Kristi ledelse?
19 Det er meget trosstyrkende og gavnligt at anerkende Kristi ledelse. Gør vi det, bliver ungdommen en tid hvor man gør fremskridt i kundskab og visdom. Familielivet bliver en kilde til fred og lykke, og forkyndelsen medfører glæde og tilfredshed. Lad os derfor være besluttede på at følge Kristi ledelse i vort daglige liv og i de afgørelser vi træffer. (Kolossenserne 3:23, 24) Men Jesus har også sørget for at lede os på en anden måde — nemlig gennem den kristne menighed. Den følgende artikel vil vise hvordan vi kan få gavn af denne ordning.
[Fodnote]
a Dette og nogle af de følgende navne er ændret.
-
-
Kristus leder sin menighedVagttårnet – 2002 | 15. marts
-
-
Kristus leder sin menighed
„Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — MATTÆUS 28:20.
1, 2. (a) Hvad lovede den opstandne Jesus sine disciple da han befalede at de skulle gøre disciple? (b) Hvordan ledede Jesus den første kristne menighed?
FØR Jesus Kristus, vores Fører og Leder, steg til himmelen efter sin opstandelse, viste han sig for sine disciple og sagde: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 23:10; 28:18-20.
2 Jesus betroede altså sine disciple det livreddende arbejde at gøre flere til disciple, og samtidig lovede han at han ville være med dem. De første kristnes historie, som er fortalt i bogen Apostelgerninger, viser at Jesus brugte den myndighed han havde fået overdraget, til at lede den nylig oprettede kristne menighed. Han sendte disciplene den lovede ’hjælper’, den hellige ånd, til at styrke dem og lede dem i deres arbejde. (Johannes 16:7; Apostelgerninger 2:4, 33; 13:2-4; 16:6-10) Han brugte endvidere engle, som stod under hans ledelse, til at støtte og hjælpe disciplene. (Apostelgerninger 5:19; 8:26; 10:3-8, 22; 12:7-11; 27:23, 24; 1 Peter 3:22) Og han sørgede for en ledelse til menigheden ved at gøre brug af kvalificerede mænd der kunne virke som et styrende råd. — Apostelgerninger 1:20, 24-26; 6:1-6; 8:5, 14-17.
3. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i denne artikel?
3 Men hvordan forholder det sig i vor tid, hvor vi er nået frem til „afslutningen på tingenes ordning“? Hvordan leder Jesus den kristne menighed i dag? Og hvordan kan vi vise at vi anerkender hans ledelse?
HERREN HAR EN TROFAST TRÆL
4. (a) Hvem udgør „den trofaste og kloge træl“? (b) Hvad har Herren betroet i trællens varetægt?
4 Da Jesus udtalte profetien om sin nærværelse, sagde han: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således! Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:45-47) ’Herren’ er vores Fører og Leder, Jesus Kristus, og han har sat „den trofaste og kloge træl“ — de salvede kristne på jorden som gruppe betragtet — over alle sine jordiske interesser.
5, 6. (a) Hvad skildrer „de syv guldlampestandere“ og „de syv stjerner“ som Johannes så i et syn? (b) Hvad betyder det at „de syv stjerner“ er i Jesu højre hånd?
5 Åbenbaringens Bog i Bibelen viser at den trofaste og kloge træl står direkte under Jesu Kristi ledelse. I et syn hvor apostelen Johannes befandt sig på „Herrens dag“, så han „syv guldlampestandere, og midt iblandt lampestanderne én ligesom en menneskesøn“ der „i sin højre hånd [havde] syv stjerner“. I sin forklaring af synet sagde Jesus til Johannes: „Angående den hellige hemmelighed om de syv stjerner som du så på min højre hånd, og om de syv guldlampestandere: De syv stjerner betyder syv menigheders engle, og de syv lampestandere betyder syv menigheder.“ — Åbenbaringen 1:1, 10-20.
6 „De syv guldlampestandere“ er et billede på alle de sande kristne menigheder tilsammen på „Herrens dag“, som tog sin begyndelse i 1914. Men hvem er „de syv stjerner“? Til at begynde med var de et billede på alle de åndsavlede, salvede tilsynsmænd som tog vare på menighederne i det første århundrede.a Tilsynsmændene var i Jesu højre hånd, det vil sige at de stod under hans ledelse. Ja, Kristus Jesus ledede den kollektive trælleskare. Men i dag er der kun få salvede tilsynsmænd. Hvordan når Kristi ledelse da ud til de over 93.000 menigheder af Jehovas Vidner der findes på jorden i dag?
7. (a) Hvordan gør Jesus brug af Det Styrende Råd til at lede menighederne på hele jorden? (b) Hvordan kan man sige at kristne tilsynsmænd bliver udnævnt ved hjælp af den hellige ånd?
7 Som i det første århundrede tjener en lille gruppe kvalificerede mænd blandt de salvede tilsynsmænd i dag som et styrende råd, idet de repræsenterer den trofaste og kloge træl kollektivt. Vores Fører og Leder bruger dette styrende råd til at udnævne kvalificerede mænd — enten salvede eller ikkesalvede — og indsætte dem som ældste i de lokale menigheder. Den hellige ånd, som Jehova har givet Jesus myndighed til at gøre brug af, har i den forbindelse en vigtig funktion. (Apostelgerninger 2:32, 33) For det første må tilsynsmændene opfylde de krav der er beskrevet i Guds ord, som er inspireret af den hellige ånd. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9; 2 Peter 1:20, 21) Dertil kommer at anbefalingerne og udnævnelserne foretages efter bøn og under den hellige ånds ledelse. Og endelig viser de som udnævnes, at de bærer åndens frugt. (Galaterne 5:22, 23) Følgende opfordring fremsat af Paulus gælder derfor alle ældste, uanset om de er salvede eller ej: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ (Apostelgerninger 20:28) De udnævnte tilsynsmænd modtager deres instruktioner fra Det Styrende Råd og leder menigheden som villige hyrder. På denne måde er Jesus Kristus med os i dag og leder menigheden.
8. Hvordan bruger Jesus Kristus engle til at lede sine tjenere?
8 Jesus bruger også bogstavelige engle til at lede sine tjenere i dag. Ifølge lignelsen om hveden og ukrudtet ville høsten finde sted ved „afslutningen på tingenes ordning“. Hvem ville Herren bruge til at foretage indhøstningen? „Høstfolkene er engle,“ sagde Jesus, og han tilføjede: „Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed.“ (Mattæus 13:37-41) Og ligesom en engel ledede Filip til den ætiopiske eunuk, er der i dag mange vidnesbyrd om at Jesus Kristus bruger sine engle til at lede de sande kristnes arbejde når de skal finde de retsindige. — Apostelgerninger 8:26, 27; Åbenbaringen 14:6.
9. (a) Ved hjælp af hvad leder Jesus den kristne menighed i dag? (b) Hvad er vigtigt hvis vi vil have gavn af Kristi ledelse, og hvilket spørgsmål rejser det?
9 Jesus Kristus leder altså sine disciple i dag ved hjælp af Det Styrende Råd, den hellige ånd og englene. Selv hvis nogle som tilbeder Jehova, blev midlertidigt afskåret fra forbindelse med Det Styrende Råd på grund af forfølgelse eller af andre årsager, leder Jesus dem stadig ved hjælp af den hellige ånd og englene. Vi får imidlertid kun gavn af hans ledelse hvis vi anerkender den. Hvordan viser vi at vi gør det?
„VÆR LYDIGE . . . VÆR FØJELIGE“
10. Hvordan viser vi at vi respekterer de udnævnte ældste i menigheden?
10 Vores Fører og Leder har givet menighederne „gaver i form af mennesker“ — „nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere“. (Efeserne 4:8, 11, 12) Vores indstilling til dem og den måde vi opfører os på over for dem, kan sige en hel del om hvorvidt vi anerkender Kristi ledelse eller ej. Det vil være på sin plads at vi ’viser at vi er taknemmelige’ for de åndeligt kvalificerede mænd som Kristus har ’givet os som gaver’. (Kolossenserne 3:15) Desuden fortjener de vores respekt. „Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære,“ skrev apostelen Paulus. (1 Timoteus 5:17) Hvordan kan vi vise vores taknemmelighed og respekt for de ældste, tilsynsmændene, i menigheden? Paulus svarer: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige.“ (Hebræerne 13:17) Ja, vi må adlyde dem og underordne os dem, være „føjelige“.
11. Hvorfor er respekt for ældsteordningen nært forbundet med vores dåb og indvielsesløfte?
11 Vores Fører og Leder er fuldkommen. Det er de mænd han har givet som gaver, imidlertid ikke. Derfor kan de begå fejl fra tid til anden. Alligevel er det vigtigt at vi bliver ved med at være loyale over for Kristi ordning. Hvis vi vil leve op til det løfte vi gav ved vores indvielse og dåb, betyder det i realiteten at vi anerkender den myndighed de ledende brødre i menigheden har fået overdraget ved den hellige ånd, og underordner os denne myndighed. Da vi blev døbt i „den hellige ånds navn“, erklærede vi offentligt at vi anerkender den hellige ånd og den betydning den har for gennemførelsen af Jehovas hensigter. (Mattæus 28:19) Ved vores dåb har vi således givet udtryk for at vi vil samarbejde med ånden og ikke vil gøre noget som kan hindre dens virke blandt Kristi disciple. Kan vi så — i betragtning af at den hellige ånd medvirker ved anbefalingen og udnævnelsen af ældste — være tro mod vores indvielsesløfte hvis vi ikke samarbejder med ældsteordningen i menigheden?
12. Hvilke advarende eksempler henviser Judas til, og hvad kan vi lære af dem med hensyn til manglende respekt for myndighed?
12 Bibelen indeholder eksempler på hvor vigtigt det er at adlyde og at underordne sig. Disciplen Judas nævnte nogle som talte nedsættende om de ledende brødre i menigheden, og pegede på tre advarende eksempler idet han sagde: „Ve dem, for de er slået ind på Kains vej og har styrtet sig i Bileams vildfarelse for løn og er gået til grunde ved Koras oprørske tale!“ (Judas 11) Kain gik imod Jehovas kærlige advarsel og lod sig fylde af et had der førte til mord. (1 Mosebog 4:4-8) Bileam prøvede trods gentagne advarsler fra Gud at forbande Guds folk for vindings skyld. (4 Mosebog 22:5-28, 32-34; 5 Mosebog 23:5) Kora havde et ansvarsfuldt hverv i Israel, men det var ikke nok for ham. Han anstiftede et oprør mod Guds tjener Moses, den sagtmodigste mand på jorden. (4 Mosebog 12:3; 16:1-3, 32, 33) Det fik katastrofale følger for dem alle tre. Disse eksempler understreger hvor vigtigt det er at lytte til den vejledning der kommer fra dem som Jehova bruger på ansvarsfulde poster, og at respektere dem.
13. Hvilken gavn vil de der underordner sig ældsteordningen, få af den, ifølge profeten Esajas?
13 Hvem vil ikke gerne have gavn af den storslåede tilsynsordning som vores Fører og Leder har indført i den kristne menighed? Profeten Esajas forudsagde de velsignelser den ville medføre: „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret. Og hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ (Esajas 32:1, 2) Hver eneste ældste skal være et sådant „læ“ og „skjul“ hvor menighedens medlemmer kan søge tilflugt og beskyttelse. Selv om vi måske har svært ved at underordne os en ledelse, så lad os alligevel under bøn søge at adlyde og underordne os den ledelse Gud har indsat i menigheden.
HVORDAN DE ÆLDSTE UNDERORDNER SIG KRISTI LEDELSE
14, 15. Hvordan viser de der fører an i menigheden, at de underordner sig Kristi ledelse?
14 Hver eneste kristen må følge Kristus som Fører og Leder, men det gælder i særdeleshed de ældste. Tilsynsmændene, de ældste, har et vist mål af myndighed i menigheden. Men de søger ikke at være ’herrer over deres medkristnes tro’ på den måde at de vil bestemme over deres liv. (2 Korinther 1:24) De mærker sig Jesu ord: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer.“ (Mattæus 20:25-27) Under udførelsen af deres ansvarsfulde hverv søger de oprigtigt at være tjenere for andre.
15 Til de kristne lyder opfordringen: „Husk på dem som fører an iblandt jer, . . . og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ (Hebræerne 13:7) De skal ikke efterligne de ældste fordi de „fører an“. Jesus sagde: „Én er jeres Fører, Messias.“ (Mattæus 23:10) Det de skal efterligne, er de ældstes tro fordi de efterligner deres sande Fører, Jesus Kristus. (1 Korinther 11:1) Lad os nu betragte nogle af de måder hvorpå de ældste bør ligne Kristus i deres forhold til andre i menigheden.
16. Hvordan behandlede Jesus sine disciple til trods for den myndighed han havde?
16 Selv om Jesus i enhver henseende var hævet over ufuldkomne mennesker og havde fået en myndighed uden lige betroet af sin Fader, tog han hensyn til sine disciple og var beskeden. Han søgte ikke at gøre indtryk på sine tilhørere og at imponere dem med en overvældende mængde kundskab. Han var fintmærkende og medfølende og tog hensyn til disciplenes behov. (Mattæus 15:32; 26:40, 41; Markus 6:31) Han forlangte aldrig mere af disciplene end de kunne klare, og han bebyrdede dem aldrig med mere end de kunne bære. (Johannes 16:12) Han havde „et mildt sind“ og var „ydmyg af hjertet“. Det var derfor ikke mærkeligt at mange fandt ny styrke ved at være sammen med ham. — Mattæus 11:28-30.
17. Hvordan bør ældste ligne Kristus ved ikke at stille for store krav til andre i menigheden?
17 Hvis Kristus, som var Fører og Leder, viste beskedenhed, hvor meget mere bør de der fører an i menigheden, da ikke gøre det! De vil passe på at de ikke misbruger den myndighed de har fået overdraget, og vil ikke søge at imponere andre med „fremragende tale“. (1 Korinther 2:1, 2) De vil tværtimod koncentrere sig om at tale om de bibelske sandheder og at udtrykke sig enkelt, klart og med oprigtighed. Desuden vil de søge at være rimelige i de forventninger de har til andre, og at tage hensyn til deres behov. (Filipperne 4:5) Da de er klar over at alle har deres begrænsninger, vil de kærligt tage hensyn til dette. (1 Peter 4:8) Er ældste som er ydmyge og milde af sind, ikke opmuntrende og stimulerende at være sammen med?
18. Hvad kan ældste lære af den måde Jesus behandlede børnene på?
18 Jesus var åben og imødekommende over for alle, også de mindste. Læg mærke til hans svar da disciplene ville forhindre folk i „at komme til ham med små børn“. „Lad de små børn komme hen til mig,“ sagde han, „søg ikke at hindre dem.“ Og så tog han „børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“. (Markus 10:13-16) Jesus var venlig og hjertelig, og andre følte sig tiltrukket af ham. De var ikke bange for ham. Selv børn befandt sig godt i hans selskab. Ældste bør også være åbne og imødekommende, og når de viser varme og venlighed, vil andre — også børnene — føle sig godt tilpas sammen med dem.
19. Hvad vil det blandt andet sige at have „Kristi sind“, og hvordan får man det?
19 I hvor høj grad de ældste kan efterligne Jesus, afhænger af hvor godt de kender ham. „Hvem har lært Jehovas sind at kende, så han kan belære ham?“ spurgte Paulus. Og derpå tilføjede han: „Men vi har Kristi sind.“ (1 Korinther 2:16) At have Kristi sind vil blandt andet sige at vi kender hans tankegang og hans personlighed så godt at vi véd hvad han ville gøre i en bestemt situation. Det er virkelig muligt at komme til at kende vores Fører og Leder så godt! Det kræver at vi kender evangeliernes beretning om ham og fylder vort sind med kundskab om hvad han sagde og gjorde. Når de ældste bestræber sig for på denne måde at følge Kristi ledelse, vil menighedens medlemmer være mere tilbøjelige til at efterligne deres tro. Og de ældste vil opleve den tilfredsstillelse at se andre med glæde følge i Jesu fodspor.
FORBLIV UNDER KRISTI LEDELSE
20, 21. Hvad bør vi være besluttede på mens vi ser frem til den lovede nye verden?
20 Det er vigtigt at vi alle forbliver under Kristi ledelse. Nu da vi nærmer os afslutningen på denne tingenes ordning, kan vores situation sammenlignes med israelitternes på Moabs sletter i 1473 f.v.t. De stod på tærskelen til det forjættede land, og gennem profeten Moses sagde Gud: „Du [Josua] skal føre dette folk ind i det land som Jehova svor over for deres forfædre at ville give dem.“ (5 Mosebog 31:7, 8) Josua var blevet udnævnt og indsat som israelitternes fører og leder. For at komme ind i det forjættede land måtte israelitterne underordne sig Josuas ledelse.
21 Til os siger Bibelen: „Én er jeres Fører, Messias.“ Kun han vil føre os ind i den lovede nye verden, hvor retfærdighed skal bo. (2 Peter 3:13) Lad os derfor være besluttede på at underordne os hans ledelse på alle livets områder.
[Fodnote]
a ’Stjernerne’ her skildrer ikke bogstavelige engle. Jesus ville næppe bruge et menneske til at skrive til usynlige åndeskabninger for at give dem oplysninger. ’Stjernerne’ må derfor være jordiske tilsynsmænd, eller ældste, i menighederne, idet tilsynsmændene betragtes som Jesu sendebud. Tallet syv står for guddommelig fuldstændighed.
-