-
LevitterIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Det hørte til levitternes arbejde at rejse teltboligen, tage den ned og transportere den. Når tiden kom til at bryde op, tog Aron og hans sønner det skærmende forhæng mellem Det Hellige og Det Allerhelligste ned og tildækkede Vidnesbyrdets ark med det. De sørgede også for at tildække altrene og det andet hellige udstyr og redskaberne. Derefter bar kehatitterne alt dette. Gersjonitterne transporterede teltdugene, overtrækkene af vædderskind og af sælskind, afskærmningen til teltboligens indgang, forgårdens omhæng og afskærmningen til dens indgang samt teltrebene (åbenbart til selve teltboligen), og meraritterne tog sig af panelrammerne, søjlerne, fodstykkerne, teltpløkkene og teltrebene (til forgården omkring teltboligen). — 4Mo 1:50, 51; 3:25, 26, 30, 31, 36, 37; 4:4-33; 7:5-9.
-
-
LevitterIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Det var fysisk krævende at rejse teltboligen, tage den ned og transportere den. De 96 fodstykker af sølv til panelrammerne vejede hver en talent (ca. 34 kg); derforuden var der fire fodstykker til søjlerne mellem Det Hellige og Det Allerhelligste som sandsynligvis vejede det samme, og fem kobberfodstykker til søjlerne ved teltboligens indgang. (2Mo 26:19, 21, 25, 32, 37; 38:27) De 48 panelrammer (4,5 m lange; 67 cm brede) var lavet af akacietræ, en fast og hård træsort, og overtrukket med guld. (2Mo 26:15-25, 29) Der var tværstænger overtrukket med guld langs teltboligens sider og dens bagside. (2Mo 26:26-29) Alle disse dele repræsenterede en betydelig vægt. Dertil kom de tunge teltduge af sælskind, vædderskind, gedehår og linned samt linnedomhænget omkring forgården med tilhørende søjler, fodstykker, teltpløkke og så videre. Arbejdet med teltboligen krævede således fysisk stærke mænd. (2Mo 26:1-14; 27:9-19) Transporten af de nævnte dele foregik på seks vogne, men skuebrødsbordet, guldlampestanderen og kobberalteret skulle bæres. (Præsterne bar selv pagtens ark.) (4Mo 7:7-9; 2Mo 25:10-40; 27:1-8; 4Mo 4:9, 10; Jos 3:15)
-