1. Hvordan kan Tredje Mosebog hjælpe os?

TREDJE MOSEBOG omtaler hellighed oftere end nogen anden bog i Bibelen. Hellighed er et krav til alle sande tjenere for Jehova, og forståelse og værdsættelse af Tredje Mosebog kan hjælpe os til at leve op til dette krav.

2. Hvad kendetegner Tredje Mosebog?

² Tredje Mosebog, der som navnet antyder, er skrevet af profeten Moses, er en del af „hele Skriften“ der er gavnlig til undervisning. (2 Tim. 3:16) Jehovas navn forekommer i gennemsnit ti gange i hvert af bogens kapitler. At forstå Tredje Mosebog vil styrke os til at undgå at gøre noget som helst der vil bringe skam over Guds navn. (3 Mos. 22:32) Bogens hyppige brug af ordene „jeg er Jehova“ bør minde os om at adlyde Gud. I denne og næste artikel vil vi se på nogle perler i Tredje Mosebog, en gave fra Gud der hjælper os til at være hellige i vores tilbedelse.

HELLIGHED ET KRAV

3, 4. Hvad skildrede vaskningen af Aron og hans sønner? (Se indledningsbilledet).

³ Læs 3 Mosebog 8:5, 6. Jehova udvalgte Aron til at tjene som Israels ypperstepræst, og hans sønner skulle tjene som præster for folket. Aron skildrer Jesus Kristus, og Arons sønner skildrer de salvede kristne. Skildrede dét at Aron skulle vaskes, så at Jesus skulle renses? Nej, for Jesus var syndfri og „ubesmittet“ og havde derfor ikke behov for at blive renset. (Hebr. 7:26; 9:14) Arons renvaskede tilstand sigter dog til Jesu rene og retfærdige tilstand. Men hvad skildrer dét at Arons sønner skulle vaskes?

⁴ Vaskningen af Arons sønner forudskildrede renselsen af dem der er udvalgt til at være medlemmer af det himmelske præsteskab. Har denne renselse af Arons sønner noget med de salvedes dåb at gøre? Nej, dåben vasker ikke synder bort; den er et symbol på at en person har indviet sig uforbeholdent til Jehova Gud. Vaskningen af de salvede udføres „ved hjælp af ordet“, og derfor må de helhjertet følge Kristi lære i deres liv. (Ef. 5:25-27) Derved bliver de helliget og renset. Men hvad med de „andre får“? — Joh. 10:16.

5. Hvorfor kan man sige at de andre får bliver renset ved hjælp af Guds ord?

⁵ Arons sønner skildrede ikke ’den store skare’ af Jesu andre får. (Åb. 7:9) Bliver disse døbte personer også helliget og renset ved hjælp af Guds ord? Ja, det gør de! Når de der har et jordisk håb, læser hvad Bibelen siger om Jesu udgydte blods betydning, og sætter deres lid til det, motiverer det dem til at yde „hellig tjeneste dag og nat“. (Åb. 7:13-15) Renselsen af de salvede og de andre får er en fortsat proces der fører til at de ’bevarer en god adfærd’. (1 Pet. 2:12) Hvor må Jehova glæde sig når han iagttager den renhed og enhed der præger de salvede og de andre får, der lytter til deres hyrde, Jesus, og loyalt følger ham!

6. Hvorfor må vi regelmæssigt ransage os selv?

⁶ Kravet om at Israels præster skulle være fysisk rene, er meget relevant for Jehovas folk i dag. De der studerer Bibelen sammen med os, bemærker ofte hvor rene vores tilbedelsessteder er, og hvor rene og velklædte vi selv er. Præsternes renhed hjælper os dog også til at forstå at enhver der går op på Jehovas ophøjede bjerg for at tilbede, må have et „rent hjerte“. (Læs Salme 24:3, 4; Es. 2:2, 3). Vores hellige tjeneste for Gud må ydes med et rent sind og hjerte såvel som med et rent legeme. Vi må hyppigt ransage os selv, og indimellem finder vi måske ud af at vi skal foretage nogle store ændringer for at kunne være hellige. (2 Kor. 13:5) For eksempel må en døbt bror der med overlæg ser pornografi, spørge sig selv: ’Er jeg hellig?’ Og så må han sørge for at få hjælp til at slippe fri af denne modbydelige vane. — Jak. 5:14.

HELLIGHED ER LIG MED LYDIGHED

7. Hvilket eksempel viste Jesus, i tråd med Tredje Mosebog 8:22-24?

⁷ Da Israels præsteskab blev indsat, fik ypperstepræsten Aron og hans sønner smurt blod fra en vædder på deres højre øre, tommelfinger og storetå. (Læs 3 Mosebog 8:22-24). Denne brug af blod illustrerede at præsterne lydigt ville gøre deres bedste for at udføre deres pligter. Svarende hertil er ypperstepræsten Jesus et fuldkomment eksempel for de salvede og de andre får. Jesu øre lyttede til Guds vejledning. Hans hænder blev brugt til at udføre Jehovas vilje, og hans fødder veg aldrig fra hellighedens vej. — Joh. 4:31-34.

8. Hvad må alle Jehovas tilbedere gøre?

⁸ Salvede kristne og Jesu andre får må følge deres ypperstepræsts eksempel og bevare deres integritet. Alle der tilbeder Jehova, må lydigt følge de direktiver der gives i Guds ord, og derved undgå at bedrøve hans ånd. (Ef. 4:30) De må ’træde lige spor med deres fødder’. — Hebr. 12:13.

9. Hvad siger tre brødre der har arbejdet nært sammen med medlemmer af Det Styrende Råd, og hvordan kan deres udtalelser hjælpe dig til at blive ved med at være hellig?

⁹ Tænk over hvad tre brødre der har det jordiske håb og i årtier har arbejdet nært sammen med medlemmer af Det Styrende Råd, åbenhjertigt fortæller. Den ene siger: „Samtidig med at dette nære samarbejde har været et helt unikt privilegium, har det fra tid til anden afsløret at disse brødre, selvom de er salvet med den hellige ånd, er ufuldkomne. Men ét af mine mål i årenes løb har været at adlyde dem der fører an.“ Den anden bror siger: „Skriftsteder som Andet Korintherbrev 10:5, om lydighed mod Kristus, har hjulpet mig til at være lydig og samarbejde med dem der fører an. Det er en lydighed der kommer helt indefra.“ Den tredje bror siger: „At elske det Jehova elsker, og hade det han hader, og konstant at søge hans ledelse og gøre det der glæder ham, kræver lydighed mod hans organisation og mod dem han bruger til at fremme sin hensigt med jorden.“ Denne bror hørte at Nathan Knorr, der senere blev medlem af Det Styrende Råd, uden videre havde accepteret tanker i artiklen „Den nye Nations Fødsel“ i Vagttaarnet for 1925, selvom andre satte spørgsmålstegn ved dem. En sådan lydighed gjorde dybt indtryk på broren. Tænk lidt nærmere over det de tre brødre her har fortalt. Det kan hjælpe dig til selv at være hellig ved at være lydig.

HELLIG LYDIGHED MOD GUDS LOV OM BLOD

10. Hvor vigtigt er det at vi adlyder Guds lov om blod?

¹⁰ Læs 3 Mosebog 17:10. Jehova befalede israelitterne ikke at spise „noget som helst blod“. At afholde sig fra blod — både fra dyr og mennesker — er også et krav til kristne. (Apg. 15:28, 29) Vi gyser ved tanken om at Gud skulle ’rette sit ansigt imod os’ og afskære os fra sin menighed. Vi elsker ham og ønsker at adlyde ham. Selv når vi står i en livstruende situation, er vi besluttede på ikke at give efter for dem der ikke kender Jehova, og som ser stort på at adlyde ham. Ja, vi forventer at blive latterliggjort fordi vi afholder os fra blod, men alligevel vælger vi at være lydige mod Gud. (Jud. 17, 18) Hvad vil gøre os ’fast besluttede’ på ikke at spise blod eller sige ja til en blodtransfusion? — 5 Mos. 12:23.

11. Hvorfor var den årlige forsoningsdag ikke bare af rituel betydning?

¹¹ At Israels ypperstepræst i fortiden brugte dyreblod på forsoningsdagen, hjælper os til at forstå Guds syn på blod. Blod var reserveret til særlig brug. Det skulle skaffe israelitterne Jehovas tilgivelse for deres synder. Blodet af tyren og bukken skulle stænkes hen imod og foran låget på pagtens ark. (3 Mos. 16:14, 15, 19) Denne handling banede vejen for at Jehova kunne tilgive israelitternes synder. Desuden erklærede Jehova at hvis en mand nedlagde et dyr for at spise det, skulle han lade dets blod løbe ud og dække det til med støv, „for alt køds sjæl [eller: „liv“] er dets blod“. (3 Mos. 17:11-14) Var alt dette blot ligegyldige ritualer? Nej. Brugen af blod på forsoningsdagen og buddet om at lade blodet løbe ud på jorden harmonerer med det bud Jehova langt tidligere havde givet Noa og hans efterkommere angående blod. (1 Mos. 9:3-6) Jehova Gud havde forbudt at man indtog blod for at opretholde livet. Hvad betyder det for kristne?

12. Hvordan forbinder Paulus blod med tilgivelse i sit brev til de kristne hebræere?

¹² Da apostlen Paulus skrev til de kristne hebræere om blodets rensende virkning, forklarede han: „Næsten alle ting renses med blod ifølge loven, og uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted.“ (Hebr. 9:22) Paulus pointerede også at dyreofre, selvom de havde en vis værdi, kun mindede israelitterne om at de var syndere og havde brug for noget mere for at deres synder kunne blive fuldstændig fjernet. Ja, Loven var „en skygge af kommende goder, men ikke tingenes egentlige skikkelse“. (Hebr. 10:1-4) Hvordan ville det blive muligt at opnå tilgivelse for synder?

13. Hvilke følelser vækker det i dig at Jesus frembar værdien af sit blod for Jehova?

¹³ Læs Efeserne 1:7. At Jesus Kristus villigt ’overgav sig selv for os’ ved at bringe sit liv som et offer, har stor betydning for alle der elsker ham og hans Far. (Gal. 2:20) Ikke desto mindre var det dét Jesus gjorde efter sin død og opstandelse, der virkelig udfriede os og gjorde det muligt for os at få tilgivet vores synder. Jesus opfyldte det der var forudskildret på forsoningsdagen. Den dag tog ypperstepræsten noget af blodet fra offerdyrene med ind i Det Allerhelligste i teltboligen, og senere Salomons tempel, og frembar det for Gud, som om han var til stede. (3 Mos. 16:11-15) På lignende måde gik Jesus ind i selve himlen med værdien af sit menneskeblod og frembar det for Jehova. (Hebr. 9:6, 7, 11-14, 24-28) Hvor er vi taknemmelige for at vi kan få vores synder tilgivet og have en ren samvittighed fordi vi tror på værdien af Jesu blod!

14, 15. Hvorfor er det vigtigt at forstå og adlyde Jehovas lov angående blod?

¹⁴ Står det nu klarere for dig hvorfor Jehova befaler os ikke at spise „noget som helst blod“? (3 Mos. 17:10) Forstår du grunden til at Gud regner blod for helligt? Helt grundlæggende sætter han lighedstegn mellem blod og liv. (1 Mos. 9:4) Er du enig i at vi bør acceptere Guds syn på blod og adlyde hans bud om at afholde os fra det? Den eneste måde vi kan opnå fred med Gud på, er ved at tro på Jesu genløsningsoffer og forstå at blodet har særlig betydning for vores Skaber. — Kol. 1:19, 20.

¹⁵ Vi kan alle pludselig komme i en situation hvor vi må tage stilling til blodspørgsmålet. Det kan også være at en i vores familie eller en nær ven uventet bliver konfronteret med spørgsmålet om han vil sige ja til en blodtransfusion eller ej. I en sådan krisesituation skal der også træffes beslutninger om blodderivater og behandlingsformer. Det er derfor meget vigtigt at foretage research og forberede sig på en mulig nødsituation. Sammen med bøn vil sådanne forholdsregler hjælpe os til at tage et fast standpunkt og undgå at gå på kompromis. Selvfølgelig ønsker vi ikke at bedrøve Jehovas hjerte ved at acceptere noget hans ord fordømmer! Mange inden for sundhedssektoren og andre fortalere for blodtransfusion appellerer til folk om at blive bloddonorer i håb om at redde liv. Men Jehovas hellige folk anerkender at Skaberen har ret til at sige hvordan blod skal behandles. I hans øjne er alle former for blod hellige. Vi må være besluttede på at adlyde hans lov om blod. Gennem vores hellige adfærd viser vi ham at vi er dybt taknemmelige for den livreddende kraft i Jesu blod — det eneste blod der gør det muligt at få synder tilgivet og opnå evigt liv. — Joh. 3:16.

HVORFOR JEHOVA FORVENTER AT VI ER HELLIGE

16. Hvorfor skal Jehovas folk være helligt?

¹⁶ Da Gud udfriede israelitterne fra slaveriet i Egypten, sagde han til dem: „Jeg er Jehova som fører jer op fra Ægyptens land for at være Gud for jer; og I skal være hellige, for jeg er hellig.“ (3 Mos. 11:45) Jehova forventede altså at Israels folk var helligt, fordi han selv er hellig. Som Jehovas Vidner må vi også være hellige. Det fremgår klart og tydeligt af Tredje Mosebog.

1, 2. (a) Hvad forventes der af Guds folk? (b) Hvilke spørgsmål vil denne artikel besvare?

JEHOVA inspirerede apostlen Peter til at forbinde den hellighed der understreges i Tredje Mosebog, med den hellige adfærd vi skal have som kristne. (Læs 1 Peter 1:14-16). „Den Hellige“, Jehova, forventer at de salvede og ’de andre får’ gør deres yderste for ikke blot at være hellige på nogle områder, men i hele deres adfærd. — Joh. 10:16.

² I denne artikel vil vi se nærmere på flere åndelige perler i Tredje Mosebog som kan hjælpe os til at være hellige i hele vores adfærd. Nogle af de spørgsmål vi vil få besvaret, er: Hvordan bør vi betragte det at gå på kompromis? Hvad lærer Tredje Mosebog os om det at støtte Jehovas suverænitet? Hvad kan vi lære af ordningen med at bringe ofre?

UNDGÅ AT GÅ PÅ KOMPROMIS

3, 4. (a) Hvorfor må kristne undgå at gå på kompromis når det gælder Bibelens love og principper? (b) Hvorfor bør vi ikke hævne os eller bære nag?

³ Hvis vi skal glæde Jehova, må vi holde fast ved hans love og principper og aldrig begynde at tage let på nogen af dem. Vi er ikke under Moseloven, men dens krav hjælper os til at se hvad der er acceptabelt og uacceptabelt i Guds øjne. For eksempel fik israelitterne følgende befaling: „Du må ikke hævne dig eller bære nag mod dit folks sønner; men du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Jehova.“ — 3 Mos. 19:18.

⁴ Jehova ønsker ikke at vi skal hævne os eller bære nag. (Rom. 12:19) Hvis vi tilsidesatte Guds love og principper, ville Djævelen fryde sig, og vi kunne bringe skam over Jehova. Selv hvis en eller anden bevidst sårer os, må vi ikke lade vreden fortære os. Gud har givet os det privilegium at være „lerkar“ der indeholder en kostbarhed, nemlig vores tjeneste. (2 Kor. 4:1, 7) Bitter vrede hører ikke hjemme i sådanne kar!

5. Hvad kan vi lære af beretningen om Aron og hans sønners død? (Se indledningsbilledet).

⁵ I Tredje Mosebog 10:1-11 læser vi om en dybt tragisk hændelse i Arons familie. Det må have været et knusende slag for familien da Jehova lod ild fare ned fra himlen og fortære Arons sønner Nadab og Abihu ved teltboligen. Aron og hans familie måtte ikke på nogen måde vise deres sorg. Sikke en trosprøve! Viser du at du er hellig, ved ikke at komme sammen med familiemedlemmer eller andre der er blevet udelukket? — Læs 1 Korinther 5:11.

6, 7. (a) Hvad må man alvorligt overveje når man skal beslutte om man vil deltage i et kirkebryllup? (Se fodnote). (b) Hvordan kan vi forklare vores holdning til at deltage i et kirkebryllup for en i familien der ikke er et af Jehovas Vidner?

⁶ Vi kommer måske ikke ud for lige så alvorlig en prøve som Aron og hans familie gjorde. Men hvad nu hvis en slægtning der ikke er et af Jehovas Vidner, skal giftes og inviterer os med til brylluppet i kirken? Der findes ikke noget specifikt bibelsk bud der forbyder os at deltage, men er der nogle bibelske principper man bør overveje når man skal træffe en afgørelse?a

⁷ Vores beslutning om at glæde Jehova og forblive hellige i situationer som den der lige er nævnt, kan få familie og slægtninge der ikke er Jehovas Vidner, til at undre sig. (1 Pet. 4:3, 4) Selvfølgelig vil vi gerne undgå at støde dem, men det bedste vil som regel være at tage en venlig og åben snak med dem, helst i god tid inden begivenheden. Vi kunne takke dem for invitationen og sige at vi er glade for at de har tænkt på os. Og så kunne vi sige at vi ikke vil risikere at spolere deres glæde på denne særlige dag eller bringe dem og deres gæster i forlegenhed ved at komme til brylluppet uden at ville deltage i de kirkelige ceremonier. Dette er én måde hvorpå vi kan undgå at gå på kompromis med vores tro.

STØT JEHOVAS SUVERÆNITET

8. Hvordan fremhæver Tredje Mosebog Jehovas suverænitet?

⁸ Tredje Mosebog fremhæver Jehovas suverænitet, og over 30 gange nævner den at de love den indeholder, stammer fra Jehova. Det var Moses helt klar over, og han gjorde nøjagtig det Jehova befalede ham at gøre. (3 Mos. 8:4, 5) Vi bør også altid gøre det vores suveræne Herre, Jehova, ønsker af os. Det hjælper Guds organisation os til, men en trosprøve kan komme når vi er alene, ligesom det var tilfældet med Jesus da han blev fristet i ørkenen. (Luk. 4:1-13) Hvis det vigtigste for os er Guds suverænitet og vi stoler helt på ham, kan ingen få os til at gå på kompromis og fejt give efter for frygt. — Ordsp. 29:25.

9. Hvorfor bliver Guds folk hadet i hele verden?

⁹ Som disciple af Kristus og Vidner for Jehova bliver vi forfulgt i mange lande rundt omkring i verden. Det kommer ikke bag på os, for Jesus sagde til sine disciple: „Man [vil] overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Matt. 24:9) Men selvom vi udsættes for et sådant had, holder vi ud i arbejdet med at forkynde Riget og bliver ved med at være hellige i hele vores adfærd. Hvorfor bliver vi hadet til trods for at vi er ærlige og lovlydige borgere med en høj moral? (Rom. 13:1-7) Fordi vi har gjort Jehova til vores suveræne Herre! Det er „ham alene“ vi yder hellig tjeneste, og vi vil aldrig gå på kompromis med hensyn til hans retfærdige love og principper. — Matt. 4:10.

10. Hvad skete der med en bror der gik på kompromis?

¹⁰ Vi er ’ikke en del af verden’. Derfor er vi neutrale og blander os ikke i denne verdens krige og politik. (Læs Johannes 15:18-21; Esajas 2:4). Nogle indviede kristne er gået på kompromis i forbindelse med deres neutralitet. Mange af dem har angret det og igen fået et godt forhold til vores barmhjertige himmelske Far. (Sl. 51:17) Nogle få har ikke angret. Under Anden Verdenskrig, for eksempel, var mange af vores brødre i Ungarn uretfærdigt fængslet, og myndighederne samlede 160 af dem der var under 45, i én by. Dér blev de beordret til at gå ind i militæret. De fleste af brødrene nægtede, men ni af dem aflagde troskabseden og trak i uniform. To år senere befandt en af dem der var gået på kompromis, sig pludselig i en gruppe soldater der skulle skyde de trofaste Vidner. Hans egen kødelige bror var en af dem! Det endte dog med at henrettelserne blev afblæst.

GIV JEHOVA DET BEDSTE

11, 12. Hvad kan vi lære af den måde der blev bragt ofre på i det gamle Israel?

¹¹ Ifølge Moseloven skulle israelitterne bringe nogle specifikke ofre. (3 Mos. 9:1-4, 15-21) Ofrene skulle være fejlfri fordi de pegede frem til Jesu fuldkomne offer. I forbindelse med de enkelte typer af ofre var der desuden en specifik procedure israelitterne skulle følge. Tænk for eksempel på hvad der krævedes af en nybagt mor. Tredje Mosebog 12:6 siger: „Når hendes renselsesdage er til ende for en søn eller en datter, [skal hun] bringe et vædderlam i dets første år som et brændoffer og en dueunge eller en turteldue som et syndoffer til mødeteltets indgang, til præsten.“ Guds krav var ganske vist specifikke, men det fremgår tydeligt af Loven hvor kærlig og rimelig Jehova er. Hvis en mor ikke havde råd til et får, kunne hun i stedet bringe to turtelduer eller to dueunger. (3 Mos. 12:8) Selvom en kvinde var fattig, var hun altså lige så elsket og værdsat af Jehova som den der kunne bringe et offer der kostede langt mere. Hvad kan vi lære af det?

¹² Apostlen Paulus tilskyndede sine trosfæller til at bringe Gud et „lovprisningsoffer“. (Hebr. 13:15) Vores læber bør offentligt bekende Jehovas hellige navn. Døve brødre og søstre benytter tegnsprog for at prise Gud. Og kristne der er bundet til hjemmet, priser ham ved at skrive breve, ringe til folk og forkynde for plejere og besøgende. Vores lovprisningsoffer, altså det vi gør for at prise Jehova ved at gøre hans navn kendt og forkynde den gode nyhed, skal svare til vores helbred og omstændigheder. Men vi må altid give det bedste vi har. — Rom. 12:1; 2 Tim. 2:15.

13. Hvorfor skal vi rapportere vores forkyndelse?

¹³ Vores lovprisningsofre er personlige ofre som vi frivilligt bringer til Gud fordi vi elsker ham. (Matt. 22:37, 38) Alligevel bliver vi bedt om at rapportere vores forkyndelse. Hvilken indstilling skal vi have til det? At vi afleverer en rapport hver måned, er et udtryk for vores gudhengivenhed. (2 Pet. 1:7) Ingen af os skal selvfølgelig føle sig presset til at bruge mange timer i forkyndelsen bare for at kunne aflevere en bedre rapport. Det er jo også derfor en forkynder som er på plejehjem, eller som på en eller anden måde har store begrænsninger, kan rapportere så lidt som 15 minutter. Jehova tager imod disse minutter som forkynderens bedste offer, som et udtryk for kærlighed til ham og værdsættelse af det uvurderlige privilegium at tjene som et af hans Vidner. Ligesom de israelitter der var fattige, kunne bringe Gud en gave, kan de der i dag har visse begrænsninger, aflevere en rapport som de kan være glade for. Og vores individuelle rapporter bliver en del af den samlede rapport for hele verden, der hjælper organisationen til at planlægge fremtidige tiltag. Er det da for meget at bede os om at rapportere vores indsats i forkyndelsen?

VORES STUDIEVANER OG LOVPRISNINGSOFRE

14. Forklar hvorfor vi bør analysere vores studievaner.

¹⁴ Efter at have set på nogle få åndelige perler i Tredje Mosebog tænker du måske: ’Nu forstår jeg bedre hvorfor denne bog er taget med i Guds inspirerede ord.’ (2 Tim. 3:16) Måske er du nu mere besluttet på at være hellig, ikke fordi Jehova kræver det, men fordi han fortjener at du gør dit yderste for at glæde ham. Har det du har lært om Tredje Mosebog i disse to artikler, ikke givet dig et større ønske om at fordybe dig i Bibelen? (Læs Ordsprogene 2:1-5).