En affaldsdynge i et kloster

Næste mål på min rejse var England. Her findes en af verdens største samlinger af bibelhåndskrifter. Og min forventning steg mens jeg gik op ad trappen til det imponerende indgangsparti til British Museum i London. Her opbevares det berømte Codex Sinaiticus. (Den bemærkelsesværdige beretning om hvordan nogle sider af dette håndskrift i 1844 blev fundet i en affaldskurv i et kloster i Sinaj stod at læse i udgaven af Vågn op! for 22. april 1980.) Dette håndskrift danner sammen med Det Vatikanske Manuskript grundlaget for den græske tekst hvorfra Ny Verden-oversættelsen af De Hellige Skrifter er blevet oversat. Det er udstillet ved siden af Codex Alexandrinus.

Af format er siderne i Det Sinaitiske Manuskript mere end dobbelt så store som dette blad. Det er et pergamenthåndskrift med fire spalter på hver side. Det Sinaitiske Manuskript betegnes internationalt med symbolet „א“, ’aʹlæf, der er det første bogstav i det hebraiske alfabet. Det er blevet dateret til det fjerde århundrede e.v.t., men man regner det for at være en smule yngre end Det Vatikanske Manuskript.

Fund af håndskrifter som for eksempel Codex Sinaiticus har stor betydning fordi man før måtte oversætte fra langt nyere afskrifter der var behæftet med en del skrivefejl og tilmed indeholdt uægte passager. For eksempel fandt man ved hjælp af Det Sinaitiske og Det Vatikanske Manuskript ud af at beretningen i Johannes 7:53 til 8:11 om ægteskabsbrydersken var en senere tilføjelse, eftersom ingen af disse håndskrifter indeholder denne beretning.

[Illustration på side 20]

Codex Sinaiticus udgør en del af grundlaget for den græske tekst hvorefter Ny Verden-oversættelsen er udarbejdet

[Kildeangivelse]

Velvilligt stillet til rådighed af British Museum, London