Kan vi undgå at ældes?

„Halvfjerds år er alt hvad vi har — firs år hvis vi er stærke; ... livet er snart forbi, og vi er borte.“ — SALME 90:10, TODAY’S ENGLISH VERSION.

TÆNK hvis man altid var i sin bedste alder og aldrig skulle døje med et dårligt helbred og svækkede åndsevner. Det er jo en skøn tanke, men lyder det lidt for fantastisk i dine ører? Så tænk engang over denne besynderlige kendsgerning: Nogle papegøjearter kan blive hundrede år gamle, men mus lever sjældent mere end tre år. Denne forskel har fået nogle biologer til at konkludere at aldring må have en årsag, og at der i så fald måske findes et middel mod at ældes.

Medicinalfirmaer har investeret mange penge i en søgen efter et sådant middel der kan forhale aldringsprocessen. Desuden har spørgsmålet fået personlig betydning for dem der er født efter den anden verdenskrig, og som er ved at nærme sig 60-årsalderen.

Aldringsforskning er også blevet et område der prioriteres højt blandt arvelighedsforskere, molekylærbiologer, zoologer og gerontologer. Steven Austad skriver i sin bog Why We Age: „Man mærker en behersket, men tydelig begejstring når gerontologer mødes. Vi er tæt på at forstå de grundlæggende aldringsprocesser.“

Der er mange forestillinger om hvorfor vi ældes. En opfattelse går ud på at aldring skyldes slitage; en anden at vi er programmeret til at ældes. Ifølge andre er svaret på spørgsmålet en kombination af begge teorier. Hvor fuldstændig en forståelse har man af aldringsprocessen? Er der grund til at vente at man finder et middel mod aldring?

[Oversigt/illustrationer på side 2, 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

OMTRENTLIGE LIVSLÆNGDE

Bi

90 dage

↓

Mus

3 år

↓

Hund

15 år

↓

Abe

30 år

↓

Alligator

50 år

↓

Elefant

70 år

↓

Menneske

80 år

↓

Papegøje

100 år

↓

Kæmpeskildpadde

150 år

↓

Mammuttræ (Kæmpefyr)

3000 år

↓

Børstekoglefyr

4700 år

[Illustration på side 3]

Nogle papegøjer lever 100 år, men mennesker lever kun cirka 80 år. Forskere spørger: „Hvad er årsagen til at vi ældes?“

Hvorfor ældes vi?

„Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort, men har alt for mange sorger.“ — JOB 14:1, THE JERUSALEM BIBLE.

MÅSKE mener du at alt levende nødvendigvis må blive slidt op. Biler og støvsugere, der bruges daglig, holder jo på et tidspunkt op med at fungere. Man kunne let tro at dyr ældes og dør på lignende måde. Men Steven Austad, der er professor i zoologi, forklarer: „Levende organismer adskiller sig meget fra maskiner. Det der nok først og fremmest kendetegner levende organismer, er deres evne til at reparere sig selv.“

Dit legeme har en fantastisk måde at genopbygge sig selv på efter en skade, men de reparationer som det hele tiden foretager, er på nogle punkter endnu mere bemærkelsesværdige. Tænk for eksempel over det der sker med knoglerne. „En knogle, der forekommer at være dødt materiale, er et levende stykke væv der uophørligt nedbrydes og opbygges livet igennem. Som følge heraf bliver hele skelettet fornyet i løbet af 10 år,“ forklarer bladet Scientific American. Andre dele af kroppen bliver fornyet oftere. Nogle af cellerne i huden, leveren og tarmene bliver muligvis udskiftet daglig. Hvert sekund danner legemet cirka 25 millioner nye celler til erstatning af de gamle. Hvis ikke alle dele af legemet konstant blev repareret eller udskiftet og der ikke dannedes nye celler, ville man ældes allerede som barn.

Da biologer begyndte at undersøge molekylerne i levende celler, forekom det endnu mere bemærkelsesværdigt at vi ikke bliver slidt op. De opdagede at hver gang en celle deler sig, må hver ny celle have en kopi af dna’et, det molekyle der indeholder mange af de oplysninger der er nødvendige for legemets gendannelse. Tænk engang på hvor mange gange dna-molekyler er blevet kopieret, ikke blot i din krop mens du har levet, men siden menneskelivets begyndelse! For at forstå hvor fantastisk dette er, prøv så engang at overveje hvad der ville ske hvis du fotokopierede en tekst og derefter tog en kopi af kopien. Hvis du gjorde det igen og igen, ville kvaliteten af kopierne blive ringere og ringere og til sidst være ulæselige. Der sker heldigvis ingen forringelse af vores dna når cellerne gentagne gange deler sig, for de har mange måder hvorpå de kan reparere fejl der opstår ved kopieringen af dna’et. Hvis det ikke var tilfældet, ville menneskeheden have været uddød for længe siden.

Eftersom alle dele af vores legeme, lige fra de større dele til de bittesmå molekyler, hele tiden bliver udskiftet eller repareret, er slitage ikke en fyldestgørende forklaring på hvorfor vi ældes. Kroppens talrige systemer repareres eller fornys i mange år, på hver sin måde og i hver sin hastighed. Hvorfor begynder de så alle at ’geare ned’ på cirka det samme tidspunkt?

Er vi programmeret til at ældes?

Hvorfor lever en huskat i 20 år, hvorimod en nordamerikansk pungrotte, som har samme størrelse, kun lever i tre år? Hvorfor kan en flagermus leve i 20 eller 30 år, men en mus kun i 3 år? Hvorfor kan en kæmpeskildpadde leve i 150 år, men en elefant kun i 70? Denne betydelige variation i livslængde kan ikke forklares med faktorer som føde, legemsvægt, hjernestørrelse eller stofskifte. Opslagsværket Encyclopædia Britannica siger: „Inde i den genetiske kode opbevares de informationer som fastsætter hvor lang tid en art kan leve.“ Den maksimale levetid er altså nedlagt i generne. Men hvad er det der får alle legemsfunktioner til at begynde at lukke ned efterhånden som man nærmer sig denne maksimale levetid?

Molekylærbiolog ph.d. John J. Medina skriver: „Det lader til at der på bestemte tidspunkter ganske enkelt kommer nogle gådefulde signaler som giver cellerne besked på at ophøre med deres normale funktioner som modne celler.“ Han tilføjer: „Der findes gener som kan give celler, ja hele organismer, besked på at ældes og dø.“

Vores legeme kan sammenlignes med en virksomhed der er blevet drevet godt i årtier. Pludselig ophører lederne med at ansætte og uddanne nye medarbejdere. De sørger heller ikke længere for at de forskellige maskiner bliver repareret og udskiftet eller at bygningerne bliver vedligeholdt eller ombygget. Inden længe vil det gå ned ad bakke for denne virksomhed. Men hvorfor ændrede lederne deres effektive måde at drive virksomheden på? Det er i princippet det samme spørgsmål biologer der forsker i aldringsprocessen, søger svar på. Bogen The Clock of Ages siger: „En af de største gåder man inden for aldringsforskning søger at forstå, er hvorfor cellerne ophører med at dele sig og begynder at dø.“

Findes der et middel mod aldring?

Aldring er blevet kaldt „det mest komplekse af alle biologiske problemer“. Det er ikke lykkedes forskere efter årtiers anstrengelser at finde ud af hvorfor vi ældes, og da slet ikke at finde et middel mod det. I 2004 bragte tidsskriftet Scientific American en advarsel udsendt af 51 aldringsforskere. Den lød: „På nuværende tidspunkt findes der intet, nej, intet produkt på markedet som har vist sig at kunne hæmme, standse eller vende aldringsprocessen hos mennesker.“ Man kan få et bedre helbred og nedsætte risikoen for at lide en for tidlig død som følge af sygdom ved at dyrke motion og spise fornuftigt, men intet har vist sig at kunne forhale aldringsprocessen. Dette minder os om Jesu ord i Bibelen: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde.“ — Mattæus 6:27.

John J. Medina opsummerer de fremskridt man har gjort for at finde et middel mod aldring, således: „Vi ved ikke rigtig hvorfor vi i det hele taget ældes. ... For årtier siden erklærede vi krig mod kræft, men vi har stadig ikke fundet et middel mod denne sygdom. Og aldringsprocessen er langt mere kompliceret end de mekanismer der ligger til grund for udviklingen af kræft.“

Forskning fører til en vigtig konklusion

Forskningen i hvordan levende organismer fungerer, og hvorfor de ældes, har ikke knust alt håb om at det er muligt at leve længere. Nogle har på grundlag af deres forskning måttet drage en konklusion der er væsentlig for at forstå hvorfor vi ældes. Biokemikeren Michael Behe skriver: „I løbet af de sidste fire årtier har den moderne biokemi blotlagt cellens hemmeligheder. ... Resultaterne af de kumulative bestræbelser for at undersøge cellen — for at undersøge liv på det molekylære plan — er et klart og tydeligt vidnesbyrd om at den er udtænkt og udformet, at den er et resultat af ’design’.“ En eller anden har på intelligent vis designet alt levende. Nu er Michael Behe selvfølgelig ikke den første der er nået til den konklusion. En salmist der for cirka tre tusind år siden gjorde sig nogle dybe tanker om hvordan menneskelegemet er opbygget, skrev efterfølgende: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ — Salme 139:14.

Hvis alt levende er blevet designet, eller skabt, afføder det et interessant spørgsmål: ’Skabte Gud, den store Designer, mennesket til at have samme livslængde som den mange dyr har, eller ønskede han at vi skulle leve længere end dyrene?’

[Tekstcitat på side 6]

’Vi er underfuldt dannet’

[Illustration på side 4, 5]

Er slitage årsag til at vi ældes?

[Kildeangivelse på side 6]

DNA: Foto: www.comstock.com

Hvor længe kan vi leve?

„Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ — JOB 33:25.

EN HUND der dør efter at have levet 10 eller 20 år, har sandsynligvis foretaget sig alle de ting som hunde nu engang foretager sig. Den har måske opfostret hvalpe, jagtet katte, begravet kødben og beskyttet sin ejer. Men et menneske der dør efter at have levet 70 eller 80 år, har kun udnyttet en brøkdel af sit potentiale. Hvis det var en mand der holdt af sport, har han sandsynligvis kun udmærket sig i en eller to sportsgrene. Hvis han elskede musik, har han nok ikke lært at spille på mere end et eller to instrumenter. Og hvis han holdt meget af at tale med andre på deres modersmål, har han måske kun lært at tale to eller tre sprog flydende. Han kunne have oplevet meget mere — mødt flere mennesker, fået større viden og være kommet nærmere til Gud — hvis blot han havde levet længere.

Du tænker måske: ’Hvorfor ville Gud skabe mennesket med et sind der kunne glæde sig over så meget, og derefter gøre det frustreret ved at give det en livslængde der kun gjorde det muligt at opleve så lidt?’ Menneskets korte livslængde synes ikke at harmonere med at alt i høj grad virker til at være frembragt i en bestemt hensigt. Du tænker måske også: ’Hvorfor skulle Gud udruste mennesket med særlige egenskaber som retfærdighed og medfølelse og samtidig give det en tilbøjelighed til at handle forkert?’

Hvis du ser en flot bil der har en grim bule, går du så ud fra at bilen blev designet sådan? Selvfølgelig ikke! Du konkluderer uden tvivl at det ikke er meningen at bilen skal se sådan ud, at den var i orden fra starten, men at nogle senere må have ødelagt den. Når vi betragter den ærefrygtindgydende gave som menneskelivet er, må vi på samme måde konkludere at det ikke var meningen at livet skulle forme sig som det gør nu. Vores korte livslængde og tilbøjelighed til at handle ondt er som skæmmende buler. Nogen har tydeligvis ødelagt den gave mennesket fik, men hvem? Bibelen indeholder stærke vidnesbyrd om hvem den skyldige er.

Hvis menneskene fra begyndelsen var i stand til at leve evigt, hvem kunne da efterfølgende have ødelagt den gave, eller arv, som de havde fået? Den eneste der kunne det, var menneskeslægtens stamfader. Enhver anden ville blot være i stand til at beskadige generne hos et udsnit af menneskeheden, det vil sige hos sine egne efterkommere. Det er derfor i overensstemmelse med kendsgerninger der kan iagttages, når der i Guds ord, Bibelen, siges: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker.“ (Romerne 5:12) Den der her omtales, og som ifølge Bibelen er skyldig i at have ødelagt vores arv, er Adam. Men hvad var den oprindelige tanke med menneskelivet?

Den oprindelige tanke med menneskelivet

Med udtalelsen at døden „kom ind i verden“, antyder Bibelen at det ikke var Guds oprindelige tanke at menneskene skulle dø. Aldring og død er for menneskenes vedkommende et resultat af at det første menneske gjorde oprør mod Gud. Det var aldrig tanken at dyrene skulle leve evigt. — 1 Mosebog 3:21; 4:4; 9:3, 4.

Vi mennesker blev skabt til at være anderledes end dyrene. Vi tilhører en højere livsform end dem, på samme måde som englene tilhører en højere livsform end os. (Hebræerne 2:7) Til forskel fra dyrene blev mennesket skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27) I Bibelen kaldes Adam, i modsætning til dyrene, desuden for en „søn af Gud“. (Lukas 3:38) Vi har derfor god grund til at tro at det ikke var meningen at mennesket skulle ældes og dø. Gud dør ikke, og han skabte heller ikke sine sønner til at dø. — Habakkuk 1:12; Romerne 8:20, 21.

Ved at se på de historiske optegnelser over de første generationer af mennesker får vi yderligere indsigt i Guds oprindelige tanke med at skabe mennesket. Dengang levede folk i flere hundrede år inden de ældedes. Adam levede i 930 år. Nogle få generationer senere levede Noas søn Sem kun i 600 år, og Noas barnebarn Arpaksjad levede i 438 år.a (1 Mosebog 5:5; 11:10-13) Senere levede Abraham i 175 år. (1 Mosebog 25:7) Synden ser ud til støt og roligt at have påvirket livslængden, der blev kortere efterhånden som menneskene kom længere og længere bort fra deres oprindelige, fuldkomne stade. Men mennesket blev oprindelig skabt til at kunne leve evigt. Det er derfor kun naturligt at spørge: ’Er det stadig Guds vilje at mennesker skal leve evigt på jorden?’

En frigørelse fra aldringsprocessen

Jehova Gud havde erklæret at enhver der var ulydig mod ham, ville komme til at betale prisen for sin synd ved at dø. Adams efterkommere befandt sig derfor tilsyneladende i en håbløs situation. (1 Mosebog 2:17) Ikke desto mindre blev der i de inspirerede skrifter fremholdt et håb om at nogen ville betale for at menneskene kunne blive frigjort fra aldringsprocessen. Vi læser: „Fri ham fra at stige ned i gravens dyb! Jeg har fundet en løsesum! Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ (Job 33:24, 25; Esajas 53:4, 12) Bibelen fremholder her en fantastisk mulighed — at nogen ville betale en løsesum som ville gøre det muligt for menneskeheden at blive frigjort fra aldringsprocessen!

Hvem ville være i stand til at betale denne løsesum? Prisen var så høj at den ikke kunne betales med penge. Om ufuldkomne mennesker siger Bibelen: „End ikke en broder kan en af dem på nogen måde løskøbe, og ingen kan give Gud en løsesum for ham ... så han kan blive i live for bestandig.“ (Salme 49:7-9) Men Jesus Kristus havde noget der var af større værdi end penge. Da han var på jorden som menneske, ejede han fuldkomment liv, for han var som Guds søn beskyttet mod at arve Adams synd. Jesus sagde at han var kommet for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. Ved en anden lejlighed sagde han: „Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod.“ — Mattæus 20:28; Johannes 10:10.

Et af hovedtemaerne i Jesu forkyndelse var netop håbet om et liv uden ende. Hans trofaste discipel Peter sagde engang til ham: „Du har det evige livs ord.“ (Johannes 6:68) Hvad mener Bibelen når den taler om evigt liv?

Et liv uden ophør

Jesu apostle så frem til at opnå et liv uden ende i himmelen som en del af Jesu rigsregering. (Lukas 22:29; Johannes 14:3) Jesus talte ikke desto mindre ofte om hvad der er Guds hensigt med jorden. (Mattæus 5:5; 6:10; Lukas 23:43) Derfor er Jesu mirakler og det han lærte om evigt liv, med til at bekræfte de løfter Gud havde fremsat længe i forvejen gennem profeten Esajas, der skrev: „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ (Esajas 25:8) Aldrig mere vil livet for mennesker være ensbetydende med nogle få flygtige ungdomsår efterfulgt af år hvor legemet langsomt forfalder.

Når trofaste mennesker bliver fuldkomne i Guds nye verden, vil de ikke længere ældes. Bibelen siger: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:21) Tænk engang! Folk vil blive ved med at vokse i visdom og øge deres erfaring. Men som århundrederne går, vil deres ungdomsstyrke aldrig svækkes. Vil du få mulighed for at opleve det?

Hvor lang tid vil du komme til at leve?

Ifølge Jesus vil jorden blive kraftigt affolket som følge af Guds domsdag. (Mattæus 24:21, 22) Jesus sagde: „Bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ — Mattæus 7:13, 14.

Hvis du vil være blandt dem der får evigt liv, må du søge Guds godkendelse. Det første skridt du må tage, er at lære Gud at kende. Jesus forklarede: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Sandt nok vil det kræve noget at lære Gud godt at kende, men det er anstrengelserne værd. Det kræver jo også noget at tjene penge til føden hver dag. Jesus sammenlignede kundskab om Gud med mad og tilskyndede: „Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der forbliver til evigt liv.“ (Johannes 6:27) Synes du ikke det er enhver anstrengelse værd at opnå evigt liv? — Mattæus 16:26.

Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Hvor længe du vil komme til at leve, afhænger derfor af hvordan du reagerer på Guds kærlighed.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 7]

En person der dør som 80-årig, vil kun have udnyttet en brøkdel af sit potentiale

[Tekstcitat på side 8]

Den måde vi mennesker er skabt på, viser at vi tilhører en højere livsform end dyrene

[Illustration på side 7]

Er bilen blevet designet med denne bule?

[Illustration på side 8, 9]

Ifølge Guds ord vil mennesker „vende tilbage til ungdomskraftens dage“