• Estland
    Jehovas Vidners Årbog 2011

    • ET DEJLIGT STÆVNE I RUSLAND

      En anden vigtig milepæl i den teokratiske historie var det internationale stævne der i juni 1992 blev holdt i Sankt Petersborg i Rusland. Dette stævne gav mange af de 1000 der kom fra Estland, mulighed for at få et glædeligt gensyn med brødre og søstre de tidligere havde siddet i fængsel med eller mødt mens de var i eksil i Sibirien.

      „Stævnet faldt på det helt perfekte tidspunkt for os,“ fortæller en af de delegerede. „Vi havde chartret et særtog for en ret lav pris i russiske rubler. Blot en uge før stævnet ændrede Estland sin valuta fra rubler til krooni. Hvis vi havde været væk i lige netop den uge, ville vi ikke have været i Estland til at veksle vores penge. Men selvom vi var hjemme og kunne veksle vores penge, fik vi kun lov at veksle en begrænset sum. Hvad skulle vi stille op med de ekstra rubler som vi ikke kunne veksle? I Rusland brugte man stadig rubler, så brødrene tog rublerne med til stævnet og lagde dem i bidragsbøsserne. Dertil kommer at hvis stævnet var blevet holdt en uge senere, da nogle nye grænsevedtægter var trådt i kraft, havde vi været nødt til at købe dyre visa for at krydse grænsen. Stævnet kom på det helt rigtige tidspunkt for brødrene.“

      En af de mange der blev dybt berørt af dette historiske stævne, var en interesseret kvinde der havde aftalt at rejse fra Estland sammen med nogle forkyndere. „Af en eller anden grund havde jeg misforstået hvornår vi skulle af sted,“ fortæller hun. „Da jeg kom til stationen, var toget allerede kørt. Men jeg havde betalt for turen. Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg bad Jehova om at hjælpe mig og lovede at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at komme til stævne.

      Stationsforstanderen sagde at jeg måtte købe en billet til et andet tog, men jeg havde ikke penge nok til en billet mere! Pludselig så jeg en gruppe mennesker komme ind på stationen. De var alle sammen glade og velklædte! Det var forkyndere fra øen Saaremaa. Deres tog var ikke kommet endnu, og min billet gav mig mulighed for at rejse sammen med dem. Sikke en lettelse!

      På turen sang forkynderne Rigets sange, og det virkede stærkt på mig. Jeg følte at jeg var blevet adopteret som en del af deres åndelige familie. Jeg blev sammen med dem under hele stævnet og så hvor oprigtige og kærlige de var. Det fjernede enhver tvivl hos mig. Nu stod det klart for mig at jeg havde fundet Guds jordiske organisation.“ Denne tidligere interesserede kvinde tjener nu som almindelig pioner sammen med sin mand.