-
Jehovas visdom ses i skaberværketVagttårnet – 2009 | 15. april
-
-
Udholdenhed trods modstand
14. En enkelt græshoppe virker måske ikke så imponerende, men hvordan forholder det sig med en græshoppesværm?
14 Vi kan også lære noget af græshoppen. En enkelt græshoppe, som kun måler cirka 5 centimeter i længden, virker måske ikke så imponerende. Men det er noget andet med en græshoppesværm. (Læs Ordsprogene 30:27). En sværm af disse ihærdige insekter, der er kendt for at have en glubende appetit, kan hurtigt ribbe en mark som ellers er klar til høst, for hele dens afgrøde. I Bibelen bliver lyden af en insektsværm der nærmer sig — og det gælder også græshopper — sammenlignet med lyden af stridsvogne og lyden af knitrende flammer der fortærer halmstrå. (Joel 2:3, 5) Nogle har tændt en bræmme af ild i et forsøg på at standse en græshoppesværms fremrykning, men som regel har det ingen effekt. De græshopper der går til, slukker nemlig ilden, og derefter fortsætter resten af sværmen uhindret. En græshoppesværm har ingen konge eller leder, men den rykker alligevel frem som en velorganiseret, disciplineret hær og forcerer stort set enhver forhindring.d — Joel 2:25.
15, 16. Hvordan er nutidens forkyndere af Riget som en græshoppesværm?
15 Profeten Joel sammenlignede Guds tjeneres aktivitet med græshoppers. Han skrev: „Som vældige krigere løber de frem. Som stridsmænd stiger de op på muren. Og enhver går frem ad de veje han skal, og de forlader ikke deres stier. Og de skubber ikke til hinanden. De går frem som en våbenfør mand ad sin banede vej; og falder nogen for kastespyd, afbryder de ikke fremrykningen.“ — Joel 2:7, 8.
16 Denne profeti beskriver på en god måde nutidens forkyndere af Guds rige. Ingen „mur“ af modstand har kunnet standse deres forkyndelse. De efterligner Jesus, som til trods for at han blev foragtet af mange, fortsatte med at gøre Guds vilje. (Es. 53:3) Det er sandt at nogle kristne har lidt martyrdøden for deres tro. De er ’faldet for kastespyd’. Men det har ikke standset forkyndelsesarbejdet, og forkyndertallet vokser fortsat. Tværtimod har forfølgelse ofte medført at den gode nyhed er blevet bragt ud til mennesker som ellers ikke ville have hørt budskabet om Riget. (Apg. 8:1, 4) Har du i din personlige forkyndelse vist en udholdenhed som græshoppen — selvom du er blevet mødt med ligegyldighed eller direkte modstand? — Hebr. 10:39.
-
-
Jehovas visdom ses i skaberværketVagttårnet – 2009 | 15. april
-
-
[Illustrationer på side 18]
Kristne forkyndere viser udholdenhed ligesom græshopper
-