2. Hvad ligger der i det græske ord der oversættes med „langmodig“, og hvem viser denne egenskab til fuldkommenhed?

² Det græske ord der oversættes med „langmodig“ betyder bogstaveligt „lang af ånd“. Langmodighed er blevet defineret som „den egenskab at vise selvbeherskelse når man bliver provokeret så man ikke er hastig til at gengælde eller straffe“. (An Expository Dictionary of Old and New Testament Words af W. E. Vine, bind 3, side 12) At være langmodig vil sige at udvise selvbeherskelse og være sen til vrede.

10, 11. Hvorfor var Jehova langmodig med Israels nation?

¹⁰ En anden definition af langmodighed kan især anvendes om Guds handlemåde med sit folk. Langmodighed kan nemlig også defineres som det „tålmodigt at lide uret eller at finde sig i en provokation, forenet med håbet om en genoprettelse af det gode forhold“. (Hjælp til forståelse af Bibelen, side 781; udgivet af Vagttårnets Selskab.) Dette viser at der var en yderligere grund til at Gud var langmodig med israelitterne. Gentagne gange vendte de sig bort fra Jehova og kom i trældom under hedenske nationer. Ikke desto mindre viste han dem sin langmodighed ved at udfri israelitterne og give dem mulighed for at vende om. — Dommerne 2:16-20.

¹¹ De fleste af Israels konger forledte deres undersåtter til afgudsdyrkelse. Fik det Gud til uden videre at forkaste nationen? Nej, Jehova var ikke hurtig til at opgive håbet om at det gode forhold kunne genoprettes. Han var sen til vrede. I sin langmodighed gav Gud dem den ene gang efter den anden lejlighed til at vende om. Vi læser i Anden Krønikebog 36:15, 16: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig, men de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.“