Eksempler i langmodighed

’Gud har med megen langmodighed båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse.’ — ROMERNE 9:22.

1. (a) Hvordan er Guds inspirerede ord til gavn for os? (b) Hvorfor skal vi i den forbindelse drøfte egenskaben langmodighed?

SKABEREN, Jehova Gud, har givet os sit inspirerede ord, Bibelen, for at det skal tjene som ’en lampe for vor fod og et lys på vor sti’. (Salme 119:105) Guds ord hjælper os desuden til at blive ’fuldt udrustede til enhver god gerning’. (2 Timoteus 3:16, 17) En af de måder Bibelen udruster os på, er ved at omtale nogle som er gode eksempler hvad angår langmodighed. Denne egenskab er en af Guds ånds frugter, og den er nødvendig hvis vi vil opnå Guds godkendelse og komme godt ud af det med vore medmennesker. — Galaterne 5:22, 23.

2. Hvad ligger der i det græske ord der oversættes med „langmodig“, og hvem viser denne egenskab til fuldkommenhed?

² Det græske ord der oversættes med „langmodig“ betyder bogstaveligt „lang af ånd“. Langmodighed er blevet defineret som „den egenskab at vise selvbeherskelse når man bliver provokeret så man ikke er hastig til at gengælde eller straffe“. (An Expository Dictionary of Old and New Testament Words af W. E. Vine, bind 3, side 12) At være langmodig vil sige at udvise selvbeherskelse og være sen til vrede. Jehova Gud er den der mere end nogen anden er langmodig og sen til vrede. Vi læser i Anden Mosebog 34:6 at Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. Otte andre steder i Bibelen siges det at Jehova er „sen til vrede“. — 4 Mosebog 14:18; Nehemias 9:17; Salme 86:15; 103:8; 145:8; Joel 2:13; Jonas 4:2; Nahum 1:3.

3. Hvilke egenskaber ligger til grund for Jehovas langmodighed?

³ At Jehova Gud er langmodig, eller sen til vrede, er blot hvad vi måtte forvente, for han besidder uovertruffen magt og visdom, fuldkommen retfærdighed og er desuden selve indbegrebet af kærlighed. (5 Mosebog 32:4; Job 12:13; Esajas 40:26; 1 Johannes 4:8) Han har herredømme over alle sine egenskaber så de til hver en tid er i fuldkommen balance med hinanden. Hvad siger hans ord om hvorfor og hvordan han har vist langmodighed over for ufuldkomne mennesker?

Langmodig for sit navns skyld

4. Hvilke gode grunde er der til at Jehova har været langmodig med syndere?

⁴ Hvorfor er Jehova langmodig? Hvorfor straffer han ikke syndere med det samme? Det skyldes ikke ligegyldighed eller manglende nidkærhed for retfærdighed. Jehova har gode grunde til at være sen til vrede og ikke straffe mennesker omgående. En af grundene er at han ønsker at gøre sit navn kendt. En anden grund er at det har krævet tid at afgøre de stridsspørgsmål om Guds suverænitet og menneskehedens uangribelighed som blev rejst ved oprøret i Eden. Desuden har Guds langmodighed givet syndige mennesker lejlighed til at vende om.

5, 6. Hvorfor viste Jehova langmodighed da menneskene gjorde oprør?

⁵ Jehova var langmodig med det første menneskepar i Edens Have. Da de overtrådte hans forbud mod at spise af frugten på træet til kundskab om godt og ondt, kunne han med det samme have henrettet dem og den faldne engel der havde bedraget Eva. Der er ingen tvivl om at Jehovas normer for ret og retfærdighed var blevet groft krænket, og at han var vred på de tre oprørere. Han var i sin fulde ret til at henrette dem øjeblikkelig. Gud havde advarende sagt til det første menneske, Adam: „Træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:17) Den selv samme dag som Adam syndede, krævede Gud overtræderne til regnskab og dømte dem til døden. I juridisk forstand døde Adam og Eva denne dag. Ikke desto mindre lod vor langmodige Skaber Adam leve i 930 år. — 1 Mosebog 5:5.

⁶ Gud havde gode grunde til at være langmodig, eller sen til vrede, i dette tilfælde. Hvis han havde henrettet oprørerne med det samme ville det ikke have besvaret den anklage som Djævelen egentlig havde rettet mod Jehova Gud om at Han ikke fortjener at blive tilbedt og at ingen af hans jordiske tjenere vil bevare deres uangribelighed under alle forhold. Desuden kunne det have rejst nogle ubesvarede spørgsmål, som for eksempel: Hvem bar skylden for at Adam og Eva syndede? Skabte Jehova dem så moralsk svage at de ikke kunne modstå fristelsen, for derefter at straffe dem da de syndede? Svarene på alle disse spørgsmål fremgår af beretningen i Jobs Bog, kapitel 1 og 2. Ved at lade menneskene formere sig gav Jehova dem mulighed for at vise at Satans anklager er falske.

7. Hvorfor udslettede Jehova ikke Farao med det samme?

⁷ Da Jehova stod i begreb med at udfri sit folk, israelitterne, fra trældommen i Ægypten, viste han igen at han var langmodig. Jehova kunne have udslettet Farao og hans militærmagt med det samme, men i stedet tolererede Gud ham et stykke tid. Hvorfor? Jo, som tiden gik nægtede Farao mere og mere hårdnakket at lade israelitterne forlade Ægypten som Jehovas frie folk. Derved viste han at han var et „vredens kar“ der fortjente at blive udslettet fordi han havde trodset Jehova. (Romerne 9:14-24) Der var imidlertid også en vigtigere grund til at Gud var langmodig i dette tilfælde. Gennem Moses sagde han til Farao: „Nu kunne jeg have rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, så du var blevet udslettet fra jorden. Men netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ — 2 Mosebog 9:15, 16.

8. Hvorfor udslettede Jehova ikke de oprørske israelitter i ørkenen?

⁸ Der var også gode grunde til at Jehova viste sin langmodighed med israelitterne da de befandt sig i ørkenen. De satte virkelig Guds tålmodighed på prøve ved at tilbede guldkalven og ved ikke at udvise tro da de ti spioner vendte tilbage med en dårlig rapport. Men Gud udslettede dem ikke som sit folk, for hans navn og ry var inddraget. Ja, Jehova viste langmodighed for sit navns skyld. — 2 Mosebog 32:10-14; 4 Mosebog 14:11-20.

Langmodighed for menneskenes skyld

9. Hvorfor viste Jehova langmodighed på Noas tid?

⁹ Jehova har været langmodig med menneskene lige siden Adam gjorde alle sine potentielle efterkommere blodig uret ved at synde. Guds langmodighed gjorde det muligt at gøre denne uret god igen, for ved at lade tiden gå gav han angrende mennesker mulighed for at blive forligt med ham. (Romerne 5:8-10) Jehova Gud viste også langmodighed med menneskene på Noas tid. Dengang „så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. (1 Mosebog 6:5) Skønt Gud kunne have udslettet menneskeslægten umiddelbart efter at han så den tilstand den var kommet i, erklærede han i stedet at han ville bringe denne situation til ophør efter 120 år. (1 Mosebog 6:3) Ved at Gud på denne måde viste langmodighed, fik Noa mulighed for at få tre sønner som kunne blive voksne og gifte sig, og det gav denne familie tid til at bygge arken og derved redde deres sjæle og bevare jordens dyr gennem Vandfloden. Derved kunne Guds oprindelige hensigt med jorden gennemføres.

10, 11. Hvorfor var Jehova langmodig med Israels nation?

¹⁰ En anden definition af langmodighed kan især anvendes om Guds handlemåde med sit folk. Langmodighed kan nemlig også defineres som det „tålmodigt at lide uret eller at finde sig i en provokation, forenet med håbet om en genoprettelse af det gode forhold“. (Hjælp til forståelse af Bibelen, side 781; udgivet af Vagttårnets Selskab.) Dette viser at der var en yderligere grund til at Gud var langmodig med israelitterne. Gentagne gange vendte de sig bort fra Jehova og kom i trældom under hedenske nationer. Ikke desto mindre viste han dem sin langmodighed ved at udfri israelitterne og give dem mulighed for at vende om. — Dommerne 2:16-20.

¹¹ De fleste af Israels konger forledte deres undersåtter til afgudsdyrkelse. Fik det Gud til uden videre at forkaste nationen? Nej, Jehova var ikke hurtig til at opgive håbet om at det gode forhold kunne genoprettes. Han var sen til vrede. I sin langmodighed gav Gud dem den ene gang efter den anden lejlighed til at vende om. Vi læser i Anden Krønikebog 36:15, 16: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig, men de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.“

12. Hvilke vidnesbyrd indeholder De Kristne Græske Skrifter om Jehovas langmodighed?

¹² Også De Kristne Græske Skrifter indeholder vidnesbyrd om at Jehova langmodigt ønsker at hjælpe sit folk når det synder. Apostelen Paulus henvender for eksempel følgende ord til kristne der synder: „Foragter du hans venligheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom, fordi du ikke ved at Guds venlighed søger at lede dig til sindsændring?“ (Romerne 2:4) Peter giver udtryk for noget lignende: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Vi bliver derfor meget passende gjort opmærksomme på at vi bør ’regne vor Herres tålmodighed for frelse’. (2 Peter 3:15) Vi ser altså at Jehova er langmodig, ikke på grund af sentimentalitet eller efterladenhed, men fordi hans navn og hans hensigter er involveret og fordi han er barmhjertig og kærlig.

Jesus var langmodig

13. Hvilke bibelske vidnesbyrd er der om at Jesus Kristus var langmodig?

¹³ Næst efter Gud er hans søn, den salvede Jesus Kristus, den som har vist størst langmodighed. Han blev et storslået eksempel fordi han viste selvbeherskelse og ikke hurtigt gav igen når han blev provokeret. At Messias ville være langmodig blev forudsagt af profeten Esajas med følgende ord: „Han var hårdt trængt, og han lod sig mishandle; dog åbnede han ikke sin mund. Han blev ført som et får til slagtning; og som et hunfår der er stumt over for dem der klipper det, således åbnede han ikke sin mund.“ (Esajas 53:7) Dette bliver underbygget af Peters udtalelse: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:23) Det må have været en prøvelse for Jesus at høre på disciplenes evindelige skænderier om hvem der var den største. Men hvor var hans langmodighed og tålmodighed stor! — Markus 9:34; Lukas 9:46; 22:24.

14. Hvad bør Jesu eksempel få os til at gøre?

¹⁴ Vi bør følge det eksempel Jesus satte med hensyn til at være langmodig. Paulus skrev: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ — Hebræerne 12:1-3.

15. Hvordan ved vi at Jesus var langmodig og villigt udholdt prøvelser?

¹⁵ At Jesus var langmodig og villig til at udholde prøvelser, kan ses af hans indstilling da han blev arresteret. Efter at have irettesat Peter for at gribe til sværdet i et forsøg på at beskytte sin Herre, sagde Jesus: „Mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ — Mattæus 26:51-54; Johannes 18:10, 11.

Andre eksempler på langmodighed

16. Hvordan viser Bibelen at Jakobs søn Josef var langmodig?

¹⁶ Selv ufuldkomne, syndige mennesker kan vise langmodighed. De Hebraiske Skrifter indeholder eksempler på nogle der tålmodigt udholdt forurettelser skønt de var ufuldkomne. Der er for eksempel Josef, søn af den hebraiske patriark Jakob. Han udholdt tålmodigt de uretfærdigheder hans halvbrødre og Potifars hustru udsatte ham for. (1 Mosebog 37:18-28; 39:1-20) Josef lod ikke disse prøvelser gøre ham bitter. Det fremgår af det han sagde til sine brødre: „Men vær nu ikke kede af det og bliv ikke vrede på jer selv fordi I solgte mig hertil; Gud har nemlig sendt mig forud for jer til bevarelse af liv.“ (1 Mosebog 45:4, 5) Josef var et godt eksempel i det at vise langmodighed.

17, 18. Hvilke vidnesbyrd har vi om at David var langmodig?

¹⁷ David var endnu en af Jehovas trofaste tjenere som tålmodigt udholdt forurettelser og viste langmodighed. Jaget som en hund af den skinsyge kong Saul kunne David ved to lejligheder have gjort gengæld ved at dræbe Saul. (1 Samuel 24:1-22; 26:1-25) Men David ventede på Gud, hvilket kan ses af hans ord til Abisjaj: „Jehova [vil] selv tilføje [Saul] et slag, eller hans dag vil komme og han må dø, eller han drager i krig og bliver revet bort. Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at række min hånd ud mod Jehovas salvede.“ (1 Samuel 26:10, 11) Ja, det stod i Davids magt at sætte en stopper for Sauls forfølgelse. Men i stedet valgte David at være langmodig.

¹⁸ Tænk også på det der skete da kong David flygtede fra sin forræderiske søn Absalom. Sjim’i, en benjaminit fra Sauls’ hus, kastede sten mod David og nedkaldte ondt over ham idet han råbte: „Ud! ud! du blodskyldige mand, usling af en mand!“ Abisjaj ønskede at slå Sjim’i ihjel, men David nægtede at gøre gengæld. Derved viste han at han ejede egenskaben langmodighed. — 2 Samuel 16:5-13.

Paulus’ eksempel

19, 20. Hvordan viste apostelen Paulus at han var langmodig?

¹⁹ I De Kristne Græske Skrifter finder vi endnu et godt eksempel på at et ufuldkomment menneske kan vise langmodighed, nemlig apostelen Paulus. Han holdt tålmodigt ud og var langmodig både over for sine religiøse modstandere og personer som hævdede at være kristne. Ja, Paulus var langmodig skønt nogle i menigheden i Korinth sagde: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ — 2 Korinther 10:10; 11:5, 6, 22-33.

²⁰ Det var derfor med god grund at Paulus sagde til korintherne: „På enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere: ved at udholde meget, ved trængsler, ved tilfælde af nød, ved vanskeligheder, ved slag, ved fængsler, ved uroligheder, ved slid, ved søvnløse nætter, ved perioder uden mad, ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved venlighed, ved hellig ånd, ved kærlighed uden hykleri.“ (2 Korinther 6:4-6) Til sin medarbejder Timoteus skrev apostelen: „Du har nøje fulgt min lære, min livsførelse, min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed, mine forfølgelser, mine lidelser, . . . og Herren har friet mig ud af dem alle.“ (2 Timoteus 3:10, 11) Ja, Paulus satte også et godt eksempel med hensyn til at vise langmodighed.

21. Hvordan kan den næste artikel hjælpe os?

²¹ Som vi har set indeholder Bibelen mange gode eksempler på langmodighed. Jehova og hans elskede søn er de største eksempler. Men det opmuntrer os at se at også ufuldkomne mennesker som Josef, David og apostelen Paulus lagde denne egenskab for dagen. Den næste artikel skal hjælpe os til at efterligne disse gode eksempler.

Vær langmodig over for alle

„[Vi tilskynder] jer, brødre: forman dem som fører et uordentligt liv, trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 THESSALONIKER 5:14.

1. Hvor og under hvilke forhold har Jehovas vidner vist langmodighed?

JEHOVAS VIDNER i dag har sat et godt eksempel med hensyn til at vise langmodighed. De har udholdt mange prøvelser og megen forfølgelse i tidligere nazistiske og fascistiske lande, og her i nyere tid i lande som Malawi. Også de der lever i religiøst splittede familier viser langmodighed.

2. Hvilke to faktorer er grundlaget for det åndelige paradis Jehovas folk befinder sig i?

² Jehovas indviede folk har på trods af forfølgelse og prøvelser kunnet glæde sig over velsignelserne i det åndelige paradis. Kendsgerningerne viser at de salvede kristne begyndte at erfare disse velsignelser i 1919. Hvordan er disse paradisiske tilstande blandt Jehovas folk opstået? Først og fremmest ved at Gud har ført sine salvede tjenere tilbage til deres „land“, den rene tilbedelse. (Esajas 66:7, 8) Det åndelige paradis er også en realitet fordi alle dets indbyggere lægger Guds ånds frugter for dagen. En af disse frugter er langmodighed. (Galaterne 5:22, 23) Betydningen af denne egenskab i vort åndelige paradis fremgår af en udtalelse af bibelforskeren William Barclay: „Der kan ikke forekomme noget kristent fællesskab uden makrothumia [langmodighed]. . . . Og årsagen hertil er denne — at makrothumia er en af Guds hovedegenskaber (Rom. 2:4; 9:22).“ (A New Testament Wordbook, side 84) Ja, så vigtig er egenskaben langmodighed.

Langmodighed over for vore brødre

3. Hvilken belæring i langmodighed gav Jesus Peter?

³ Apostelen Peter havde åbenbart svært ved at vise langmodighed, for ved en lejlighed spurgte han Jesus: „Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ Jesus svarede: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ (Mattæus 18:21, 22) Der er med andre ord ingen grænse for hvor mange gange vi må bære over med hinanden og tilgive dem der forsynder sig imod os. Man kan nemlig ikke forestille sig at nogle ville holde regnskab med hvornår de var blevet forurettet 77 gange. For at kunne være så tilgivende kræves der langmodighed.

4. Hvorfor har især ældste brug for at være langmodige?

⁴ Der er ingen tvivl om at menighedens ældste må gå foran med at vise langmodighed over for deres åndelige brødre. De ældstes tålmodighed bliver måske sat på prøve hvis nogle af deres medtroende er efterladende og ligegyldige. Andre nøler måske med at aflægge dårlige vaner. Ældste må være påpasselige så de ikke let bliver irriterede eller krænkede på grund af deres kristne brødres og søstres svagheder. Disse åndelige hyrder bør i stedet huske på følgende vejledning: „Men vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag.“ — Romerne 15:1.

5. Hvad er vi i stand til at klare hvis vi er langmodige?

⁵ Men ikke desto mindre kan der opstå personlige uoverensstemmelser på grund af menneskelige svagheder og ufuldkommenheder. Vore svagheder eller særheder irriterer måske vore brødre og omvendt. Følgende vejledning er derfor på sin plads: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kolossenserne 3:13) ’At affinde sig med hinanden’ vil sige at man er langmodig, også selv om man måske har en gyldig grund til klage imod en anden. Vi må ikke give igen eller straffe vor broder, nej end ikke sukke imod ham. — Jakob 5:9.

6. Hvorfor er det forstandigt at vise langmodighed?

⁶ Vejledningen i Romerbrevet 12:19 går i samme retning: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ Hvis vi skal ’give plads for vreden’ indebærer det at vi må være langmodige og ’sene til vrede’. Det er et udtryk for visdom at lægge denne egenskab for dagen, for det vil gavne os selv og andre. Hvis der er opstået et problem vil vi føle os bedre tilpas når vi viser langmodighed og ikke gør ondt værre. Den vi viser langmodighed vil også have det bedre fordi vi ikke gengælder ondt med ondt eller straffer vedkommende på en eller anden måde. Intet under at Paulus opmuntrede sine medkristne til at ’trøste de modfaldne sjæle, støtte de svage og være langmodige over for alle’. — 1 Thessaloniker 5:14.

Langmodighed i familien

7. Hvorfor er det nødvendigt at ægtepar er langmodige?

⁷ Det er meget rigtigt blevet sagt at et lykkeligt ægteskab består af to mennesker som er gode til at tilgive. Hvad vil det sige? At de der har et lykkeligt ægteskab er langmodige med hinanden. Nogle mennesker tiltrækkes af hinanden fordi de har forskelligt temperament. Disse forskelle kan være spændende men de kan også forårsage gnidninger og føje yderligere stress og bekymringer til de ’trængsler i kødet’ som gifte kristne i forvejen erfarer. (1 Korinther 7:28) En ægtemand har måske ikke sans for detaljen eller er måske noget sjusket eller skødesløs. Dette kan være ret anstrengende for hans kone. Men hvis hendes venlige forslag og råd ikke nytter, kan det være at hun simpelt hen bliver nødt til at vise langmodighed og lære at leve med hans svagheder.

8. Hvorfor må ægtemænd være langmodige?

⁸ På den anden side kan det være at hustruen går meget op i bagateller og er tilbøjelig til at gå og småskænde på manden. Dette får én til at tænke på følgende skriftsted: „Det er bedre at bo på taget end at dele hus med en kone der altid småskænder.“ (Ordsprogene 25:24, Today’s English Version) Hvis dette er tilfældet kræver det langmodighed at efterleve Paulus’ vejledning: „I mænd, bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem.“ (Kolossenserne 3:19) Det kræver også langmodighed af ægtemænd at følge apostelen Peters råd: „I mænd skal på samme måde leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Peter 3:7) En hustrus svagheder kan nogle gange være en prøve for en ægtemand, men langmodighed vil hjælpe ham til at affinde sig med dem.

9. Hvorfor er det nødvendigt at forældre er langmodige?

⁹ Forældre må også være langmodige hvis deres børneopdragelse skal lykkes. Børn begår ofte de samme fejl igen og igen. De lader måske til at være stædige eller langsomme til at tage ved lære, hvilket kan være noget af en prøvelse for deres forældre. Under sådanne omstændigheder må kristne forældre være langsomme til vrede, og ikke miste besindelsen og blive hidsige men bevare roen og holde fast ved de rette principper. Fædre bør huske at de også har været unge og begået fejl. De må følge Paulus’ vejledning: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ — Kolossenserne 3:21.

Langmodighed med dem udenfor

10. Hvordan bør vi opføre os på arbejdspladsen? Belys med et eksempel.

¹⁰ På grund af den menneskelige ufuldkommenhed og selviskhed kan der opstå ubehagelige situationer på den kristnes arbejdsplads. Det vil være klogt at være taktfuld og finde sig i forurettelser for fredens skyld. Dette viser en erfaring som en kristen har haft. Han blev udsat for mange ubehageligheder af en misundelig arbejdskammerat. Men broderen var langmodig og gjorde ikke dette til et stridsspørgsmål, og derfor lykkedes det ham med tiden at få et bibelstudium i gang med denne kollega.

11. Hvornår er det især vigtigt at være langmodig, og hvorfor?

¹¹ Guds tjenere må især være langmodige når de forkynder for dem uden for den kristne menighed. Fra tid til anden møder man grove og barske beskyldninger i forkyndelsen. Ville det være rigtigt eller klogt at give igen med samme mønt? Nej, det vil ikke være at vise langmodighed. Det vil være forstandigt at huske og følge det kloge ordsprog: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker nag.“ — Ordsprogene 15:1.

Tro og håb en hjælp til at vise langmodighed

12, 13. Hvilke egenskaber vil hjælpe os til at være langmodige?

¹² Hvad kan hjælpe os til at være langmodige og udholde uretfærdigheder? Blandt andet troen på Guds løfter. Vi må tage Gud på ordet. Bibelen siger: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Korinther 10:13) En der har været mange år i sandheden har sagt: „Hvis Gud tillader det, er det fordi jeg kan klare det.“ Ja, vi kan klare det ved at vise langmodighed.

¹³ Noget der er nært forbundet med troen er håbet om Guds rige. Når dette rige hersker over hele jorden vil alle de dårlige forhold som volder os kvaler, blive fjernet. I denne forbindelse skrev salmisten David: „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare; bliv ikke optændt af vrede — det fører kun til at man handler ondt. De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ (Salme 37:8, 9) Den sikre forvisning om at Gud inden længe vil fjerne alle disse prøvende forhold hjælper os til at være langmodige.

14. Hvilken erfaring viser vigtigheden af at være langmodig over for en ikketroende ægtefælle?

¹⁴ Hvordan bør vi reagere hvis en ikketroende ægtefælle skaber problemer? Bliv ved med at se hen til Gud efter hjælp og mist aldrig håbet om at vedkommende vil blive en tilbeder af Jehova. En kristen ægtemand havde en hustru som nogle gange nægtede at lave mad til ham og vaske hans tøj. Hun brugte et grimt sprog og ville i dagevis ikke tale til ham. Hun forsøgte endog at forhekse ham ved hjælp af magi. Men han fortæller: „Hver gang henvendte jeg mig til Jehova i bøn, og jeg havde tillid til at han ville hjælpe mig til at opdyrke langmodighed, så jeg ikke mistede min kristne ligevægt. Jeg håbede også på at hendes hjerteindstilling en dag ville ændre sig.“ Efter at have været udsat for denne behandling i 20 år, begyndte hans hustru at ændre sig, og broderen siger: „Hvor er jeg Jehova taknemmelig for at han hjalp mig til at opdyrke åndens frugt langmodighed, for nu kan jeg se resultatet: Min kone er begyndt at vandre på livets vej!“

Bøn, ydmyghed og kærlighed vil være en hjælp

15. Hvorfor kan bøn hjælpe os til at være langmodige?

¹⁵ Bøn er en anden stor hjælp når man skal vise langmodighed. Paulus gav denne tilskyndelse: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Husk også at følge denne formaning: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ — Salme 55:22.

16. Hvordan kan ydmyghed hjælpe os til at være langmodige?

¹⁶ Ydmyghed er også en stor hjælp når man skal opdyrke åndens frugt langmodighed. En der er stolt er utålmodig. Han tager let anstød og bliver nemt vred, og han vil ikke finde sig i en dårlig behandling. Alt dette er det modsatte af langmodighed. En der er ydmyg vil derimod ikke tage sig selv for højtideligt. Han vil vente på Jehova, ligesom David da han blev jaget af kong Saul og fornærmet af benjaminitten Sjim’i. (1 Samuel 24:4-6; 2 Samuel 16:5-13) Vi bør derfor ønske at vandre ’med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet vi affinder os med hinanden i kærlighed’. (Efeserne 4:2) Vi bør desuden ’ydmyge os for Jehova’. — Jakob 4:10.

17. Hvorfor vil kærlighed hjælpe os til at være langmodige?

¹⁷ Især uselvisk kærlighed vil hjælpe os til at være langmodige, for „kærligheden er langmodig“. Den får os til at have andres interesser på sinde. (1 Korinther 13:4) Kærligheden sætter os i stand til at vise empati. Desuden hjælper kærligheden os til at være langmodige, eftersom „den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Korinther 13:7, 8) I sang nummer 200 i sangbogen Syng Jehovas pris hedder det:

„Kærlighed er positiv,

hindrer ufred, strid og kiv,

gi’r en synder venlig trøst,

ser hans fortrin, ej hans brøst.“

Langmodighed med glæde?

18. Hvordan er det muligt at være langmodig med glæde?

¹⁸ Paulus bad om at hans medtroende i Kolossæ ville blive fyldt med nøjagtig kundskab om Guds vilje så de kunne vandre Jehova værdigt, behage ham og bære frugt i enhver god gerning. Derved ville de blive gjort ’stærke med al kraft, svarende til hans herligheds vælde, så de fuldt ud kunne holde ud og være langmodige med glæde’. (Kolossenserne 1:9-11) Hvordan bærer man sig ad med at være ’langmodig med glæde’? Der er ikke tale om en selvmodsigelse. At eje den glæde der omtales i Bibelen er ikke blot et spørgsmål om at være munter og sorgløs. Åndens frugt glæde er blandt andet en følelse af dyb tilfredshed over at gøre det Gud synes om. Den kommer også af at eje håbet om at man vil modtage en belønning for at have vist langmodighed. Derfor sagde Jesus: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ — Mattæus 5:11, 12.

19. Hvilke eksempler viser at det er muligt at være både langmodig og glad?

¹⁹ Jesus erfarede selv en sådan glæde. „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl idet han foragtede skammen.“ (Hebræerne 12:2) Denne glæde satte Jesus i stand til at være langmodig. Bemærk også hvad der skete da apostlene blev pisket og man derefter forbød dem „at tale på grundlag af Jesu navn“. De „gik så bort fra sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld. Og hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:40-42) Et godt eksempel der viser at Kristi disciple kan være langmodige med glæde.

20. Hvordan kan det berøre vort forhold til andre hvis vi er langmodige?

²⁰ Bibelens vejledning er forstandig når den formaner os til ikke at give igen, men i stedet være sene til vrede og til at håbe på det bedste — ja, at være langmodige. Vi må have et godt bønsforhold og udvise Guds ånds frugt langmodighed for at komme ud af det med vore brødre og søstre i menigheden, med vor familie, vore arbejdskammerater og dem vi møder i den kristne tjeneste. Hvad kan hjælpe os til at være langmodige? Det kan tro, håb, ydmyghed, glæde og kærlighed. Hvis vi ejer disse egenskaber vil vi være langmodige over for alle.