Peter viser hvorfor falske lærere fortjener at blive udslettet: „Mange vil følge deres skamløse gerninger, og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.“ — 2 Peter 2:2.

5. Hvad var falske lærere skyld i?

⁵ På grund af falske læreres indflydelse ville mange i menighederne altså blive meddelagtige i skamløse gerninger. Det græske ord for „skamløshed“ betegner tøjlesløshed, mangel på selvbeherskelse, usømmelighed, løsagtighed. Peter har tidligere nævnt at kristne var „undsluppet det fordærv der er i verden som følge af begær“. (2 Peter 1:4) Men nogle ville vende tilbage til dette fordærv, og det ville i høj grad skyldes falske lærere i menighederne. Som følge heraf ville sandhedens vej komme i vanry. Hvor sørgeligt! Der er her tale om noget alle Jehovas vidner i dag bør være meget opmærksomme på. Vi må aldrig glemme at vi ved vores adfærd enten kan bringe skam over Jehova Gud og hans folk eller udvirke at de bliver rost. — Ordsprogene 27:11; Romerne 2:24.

8, 9. (a) Hvilken fordrejet tankegang berørte nogle kristne i det første århundrede? (b) Hvad gjorde nogle i menighederne ifølge Judas?

⁸ En bibelforsker har sagt at „der var dem i Kirken som fordrejede læren om nåden“ eller ’den ufortjente godhed’. (Efeserne 1:5-7) Ifølge denne bibelforsker sagde de noget i retning af: „Siger du at Guds [ufortjente godhed] er stor nok til at dække enhver synd? . . . Så lad os blive ved med at synde, for Guds [ufortjente godhed] kan slette enhver synd. Jo mere vi synder, jo mere vil Guds [ufortjente godhed] faktisk kunne udrette.“ Kan man forestille sig en mere fordrejet tankegang?

⁹ Apostelen Paulus imødegik denne forkerte holdning til Guds barmhjertighed ved at spørge: „Skal vi forblive i synden, for at den ufortjente godhed kan blive større? . . . Skal vi begå en synd fordi vi ikke er under lov men under ufortjent godhed?“ Paulus svarer selv eftertrykkeligt: „Måtte det aldrig ske!“ (Romerne 6:1, 2, 15) Som Judas bemærker, var der nogle som ’forvandlede vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed’. Peter gør det imidlertid klart at hvad disse angår, ’slumrer ødelæggelsen ikke’. — Judas 4; 2 Peter 2:3.