„Vi lever nu i verdens mest betydningsfulde tid“

„Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag.“ — ÅBENBARINGEN 1:10.

1. Hvordan kan man beskrive den tid vi lever på, og hvorfor er dette betagende?

„VI LEVER nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer!“ Endnu den dag i dag virker disse dramatiske ord, som i 1922 blev udtalt af Vagttårnsselskabets anden præsident, betagende. De minder os om at vi stadig lever i den mest spændende tid i historien, den tid som Bibelen kalder „Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10) Ja, vi lever i verdens mest betydningsfulde tid, hvor Jehova, ved Kristi rige, vil lade sine storslåede hensigter gå i opfyldelse og herliggøre sit hellige navn over for al skabningen.

2, 3. (a) Hvilket tidsrum strækker Herrens dag sig over? (b) Hvor kan vi læse om denne dag?

² Denne „dag“ begyndte i 1914, da Jesus blev indsat som konge i Guds rige, og den vil vare indtil slutningen af tusindårsriget, hvorefter Kristus vil ’overgive riget til sin Gud og Fader’. (1 Korinther 15:24) I mange århundreder har trofaste kristne set frem til Herrens dag. Omsider er den her! Hvordan har „den mest betydningsfulde tid“ berørt Guds folk og verden som et hele?

³ Den bog i Bibelen der fortæller os mest om Herrens dag er Åbenbaringen. Næsten samtlige profetier i denne bog bliver opfyldt i løbet af Herrens dag. Men Åbenbaringens bog udgør blot et klimaks i en række profetiske bøger der omhandler denne særlige „dag“. Vi finder den nemlig også beskrevet hos profeterne Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel. Disse profeters ord hjælper os i mange tilfælde til en bedre forståelse af profetierne i Åbenbaringens bog. Lad os derfor betragte hvordan især Ezekiels bog her på Herrens dag kaster lys over opfyldelsen af profetierne i Åbenbaringen.

De fire ryttere

4. Hvad skete der ifølge Åbenbaringen, kapitel 6, ved begyndelsen af Herrens dag?

⁴ I det sjette kapitel i Åbenbaringen beskriver apostelen Johannes i dramatiske vendinger et syn han fik: „Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åbenbaringen 6:2) Hvem skildrer denne sejrende rytter? Ingen anden end Jesus Kristus, den indsatte konge i Guds rige som rider ud for at besejre sine fjender. (Salme 45:3-6; 110:2) Jesu sejrsridt begyndte i 1914 da Herrens dag tog sin begyndelse. (Salme 2:6) Hans første sejr bestod i at han kastede Satan og hans dæmoner ned i jordens nærhed. Hvilke følger fik dette for menneskeheden? Svaret fremgår af ordene: „Ve jorden og havet.“ — Åbenbaringen 12:7-12.

5. Hvilke uhyggelige skikkelser følger rytteren på den hvide hest, og hvilken myndighed har disse ryttere fået overdraget?

⁵ I synet forekommer derefter tre uhyggelige skikkelser: en ildrød hest der symboliserer krig, en sort hest der symboliserer hungersnød, og en bleggrøn hest hvis rytter blev kaldt „Døden“. Om denne fjerde hest læser vi: „Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham. Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ — Åbenbaringen 6:3-8; Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11.

6. Hvilken indflydelse har disse tre frygtindgydende heste og deres ryttere øvet på jorden?

⁶ I overensstemmelse med denne profeti har menneskeheden siden 1914 gennemgået frygtelige lidelser forårsaget af krig, hungersnød og sygdom. Men den fjerde rytter dræber også „ved jordens vilde dyr“. Har man på bemærkelsesværdig vis kunnet iagttage dette siden 1914? At betragte en lignende profeti hos Ezekiel vil hjælpe os til at forstå denne del af profetien.

7. (a) Hvilken profeti fremsatte Ezekiel om Jerusalem? (b) Hvordan gik denne profeti i opfyldelse?

⁷ Ezekiel skrev muligvis sin bog omkring fem år før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Heri fremsatte han en profeti om den frygtelige straf jøderne ville få for deres troløshed. Under inspiration skrev han: „Således går det når jeg sender mine fire slemme straffedomme — sværd og hungersnød og farlige vilddyr og pest — over Jerusalem for at udrydde mennesker og husdyr af det.“ (Ezekiel 14:21; 5:17) Fik dette en bogstavelig opfyldelse dengang? Jerusalem blev uden tvivl hjemsøgt af hungersnød og krig efterhånden som byen gik sin undergang i møde. Og hungersnød resulterer som regel i sygdomme. (2 Krønikebog 36:1-3, 6, 13, 17-21; Jeremias 52:4-7; Klagesangene 4:9, 10) Men blev Jerusalems indbyggere angrebet af vilde dyr? Eftersom også Jeremias forudsagde at dette ville ske, har der sandsynligvis været tilfælde hvor mennesker er blevet slæbt bort eller måske endog dræbt af dyr. — 3 Mosebog 26:22-33; Jeremias 15:2, 3.

8. Hvilken rolle har de vilde dyr indtil nu spillet på Herrens dag?

⁸ Hvad med i dag? I de industrialiserede lande udgør vilde dyr ikke den samme fare som tidligere. Men i andre lande kræver vilde dyr fortsat deres ofre, især hvis man regner slanger og krokodiller med blandt „jordens vilde dyr“. Sådanne tragiske dødsfald bliver sjældent omtalt i den internationale presse, men de er værd at bemærke. I bogen Planet Earth — Flood nævnes det at mange i Indien og Pakistan „har lidt en smertefuld død fordi de er blevet bidt af giftslanger“ når de har forsøgt at redde livet under oversvømmelser. Bladet India Today har skrevet om en landsby i Vestbengalen hvor man anslår at 60 kvinder har mistet deres mænd på grund af angreb fra tigre. Sådanne tragedier vil måske blive endnu mere udtalte fremover når samfundets opløsning tiltager og hungersnøden forværres.

9. Hvilken anden slags „dyr“ har i dette århundrede forvoldt skade og lidelser blandt mennesker?

⁹ Ezekiel sigtede imidlertid til en anden slags „dyr“ da han skrev: „Der er en sammensværgelse af dets profeter i dets midte; de er som brølende løver der sønderriver bytte. Sjæle fortærer de . . . Dets fyrster i dets midte er som ulve der sønderriver bytte.“ (Ezekiel 22:25, 27) Mennesker kan altså også opføre sig som dyr, og man må afgjort sige at menneskeheden i vort århundrede har lidt meget ondt på grund af sådanne ’vilddyr’! Dyriske forbrydere og terrorister har berøvet mange mennesker livet. Man kan derfor i mere end én forstand sige at „jordens vilde dyr“ har krævet deres ofre.

10. Hvad hjælper Johannes’ opremsning af krig, hungersnød, sygdom og vilde dyr os til at forstå?

¹⁰ Opremsningen af krig, hungersnød, sygdom og vilde dyr i Johannes’ syn, hjælper os til at forstå at de plager der ramte Jerusalem i 607 f.v.t., i mange tilfælde ville danne en parallel til vor tid. Herrens dag har allerede medført store lidelser for verden, lidelser der for en stor dels vedkommende skyldes at jordens herskere har nægtet at underlægge sig rytteren på den første hest, den indsatte konge Jesus Kristus. (Salme 2:1-3) Men hvad har Herrens dag betydet for Guds folk?

Templet måles

11. Hvad fik Johannes påbud om at gøre ifølge Åbenbaringen 11:1, og hvilket tempel var der tale om?

¹¹ I Åbenbaringen 11:1 siger apostelen Johannes: „En rørkæp ligesom en stav blev givet mig idet han sagde: ’Rejs dig og mål Guds tempelhelligdom og alteret og dem der tilbeder i den.’“ Denne opmåling af templet som Johannes så i sit syn, fik stor betydning for Guds folk. Hvilken tempelhelligdom var det Johannes målte? Det var ikke jødernes bogstavelige tempel, hvor Johannes havde tilbedt før han blev kristen. Dette tempel var blevet vraget af Jehova, og blev ødelagt i år 70 e.v.t. (Mattæus 23:37–24:2) Det der blev målt var Jehovas store, åndelige tempelordning. I dette billedlige tempel tjener de salvede kristne som underpræster i den jordiske forgård. — Hebræerne 9:11, 12, 24; 10:19-22; Åbenbaringen 5:10.

12. Hvornår blev dette tempel til, og hvilken udvikling gennemgik det i det første århundrede?

¹² Dette tempel blev til i år 29 e.v.t. da Jesus blev salvet som ypperstepræst. (Hebræerne 3:1; 10:5) Der skulle være 144.000 underpræster, hvoraf mange blev udvalgt og beseglet i det første århundrede og viste sig trofaste til døden. (Åbenbaringen 7:4; 14:1) Da disse kristne i det første århundrede døde, sov de i graven, og blev ikke oprejst til himmelen med det samme. (1 Thessaloniker 4:15) Efter det første århundrede fandt der desuden et stort frafald sted, og de kristne der var blevet salvet som præster så sig omgivet af frafaldne der skød op som „ukrudt“. (Mattæus 13:24-30) I århundredernes løb kunne man meget vel have tænkt: ’Vil alle de 144.000 præster nogen sinde blive beseglet? Vil de der er forblevet trofaste indtil døden nogen sinde blive oprejst for at tjene i den himmelske helligdom?’ Opmålingen af templet i synet viste at svaret på begge disse spørgsmål har været ja. Hvorfor?

13. Hvad var Johannes’ opmåling af templet en garanti for, og hvad skete der på et tidligt tidspunkt af Herrens dag?

¹³ Når Bibelens profetier omtaler noget der måles, betyder det som regel at Jehovas hensigt i den pågældende sag vil blive nøje gennemført. (2 Kongebog 21:13; Jeremias 31:39; Klagesangene 2:8) At Johannes i sit syn skulle måle tempelhelligdommen var altså en garanti for at alle Jehovas hensigter vedrørende templet ville gå i opfyldelse. I overensstemmelse hermed begyndte de trofaste salvede som allerede var døde, efter alt at dømme i 1918 at blive oprejst til deres lovede plads i den himmelske helligdom. (1 Thessaloniker 4:16; Åbenbaringen 6:9-11) Med hvad med de øvrige af de 144.000?

14. Hvad skete der med de salvede kristne før og under den første verdenskrig?

¹⁴ Allerede før Herrens dag begyndte, fandtes der salvede kristne som var kommet ud af den frafaldne kristenhed, og som var begyndt at slutte sig sammen i en særskilt organisation. De havde trofast forkyndt at 1914 var et betydningsfuldt år, og efter den første verdenskrigs udbrud i dette afgørende år, begyndte de at blive ’nedtrådt’ eller undertrykt. Denne undertrykkelse nåede et højdepunkt i 1918 da Vagttårnsselskabets ledende brødre blev fængslet, hvorved al organiseret forkyndelse stort set blev bragt til ophør. På dette tidspunkt var resten af de salvede praktisk taget ’dræbt’. (Åbenbaringen 11:2-7) Hvad betød det for disse kristne at tempelhelligdommen blev målt?

15. Hvad betød det for Guds folk på Ezekiels tid at templet i synet blev målt?

¹⁵ I 593 f.v.t., 14 år efter at Jehovas tempel i Jerusalem var blevet ødelagt, fik Ezekiel et syn af et tempel for Jehova. Han fik en detaljeret rundvisning i dette tempel og blev øjenvidne til hvordan hver enkelt bygningsdel omhyggeligt blev opmålt. (Ezekiel, kapitel 40-42) Hvad betød dette? Jehova forklarer det selv: Opmålingen af templet betød at Ezekiels folk ville blive prøvet. Hvis de ville ydmyge sig, angre deres synder og rette sig efter Jehovas love, ville de få målene på templet at vide. Dette ville tydeligvis styrke dem i håbet om at Jehovas folk en dag ville blive udfriet fra Babylon for igen at tilbede Jehova i hans bogstavelige tempel. — Ezekiel 43:10, 11.

16. (a) Hvad forsikrede Johannes’ opmåling af tempelhelligdommen Guds folk om i 1918? (b) Hvordan blev denne forsikring indfriet?

¹⁶ Det samme gjaldt de modfaldne kristne i 1918. Hvis de ville ydmyge sig og angre de synder de havde begået, ville de frit kunne modtage Jehovas velsignelse og få en fuld andel i hans tempelordning. Og dette var netop hvad der skete. Ifølge Åbenbaringen 11:11 ’rejste de sig’, hvilket vil sige at de billedlig talt blev oprejst. Ezekiels tilsvarende syn af en opstandelse var et billede på jødernes tilbagevenden til deres eget land. (Ezekiel 37:1-14) Den nutidige ’opstandelse’ viste sig at være ensbetydende med at Guds folk rejste sig fra deres modløse, næsten uvirksomme tilstand, til levende og aktiv virksomhed så de kunne have en fuld andel i tjenesten for Jehova. Denne ’opstandelse’ fandt sted i 1919.

Den lille skriftrulle

17. (a) Beskriv Johannes’ syn i Åbenbaringen 10:1. (b) Hvem var den engel Johannes så, og hvornår skulle synet gå i opfyldelse?

¹⁷ I Åbenbaringen 10:1 så Johannes en „stærk engel stige ned fra himmelen, klædt i en sky, og en regnbue var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans fødder som ildsøjler“. Dette syn ligner til en vis grad de syner som både Ezekiel og Johannes selv tidligere havde fået af Jehova. (Ezekiel 8:2; Åbenbaringen 4:3) Men det Johannes her så var en engel, ikke Jehova. Det må derfor have været Jehovas mægtige åndesøn, Jesus Kristus, der er „den usynlige Guds billede“. (Kolossenserne 1:15) Åbenbaringen 10:2 skildrer Jesus som stående i en stilling der vidner om stor myndighed, nemlig med „sin højre fod på havet og sin venstre på jorden“. Engelen repræsenterer derfor Jesus på Herrens dag. — Se Salme 8:4-8; Hebræerne 2:5-9.

18. (a) Hvad fik Johannes befaling til at spise? (b) Hvad fik Ezekiel påbud om at spise i et lignende syn, og hvilken indvirkning havde det på ham?

¹⁸ I dette storslåede syn har Jesus en lille skriftrulle i hånden, og Johannes får påbud om at tage den og fortære den. (Åbenbaringen 10:8, 9) Derved fik Johannes en oplevelse der var meget lig den Ezekiel havde da han i et syn fik påbud om at spise en skriftrulle. I Ezekiels tilfælde var det Jehova selv der overrakte ham skriftrullen, og Ezekiel så at der var „skrevet klagesange og suk og veråb i den“. (Ezekiel 2:8-10) Ezekiel beretter: „Jeg spiste den så, og den blev sød som honning i min mund.“ (Ezekiel 3:3) Hvilken indvirkning havde det på Ezekiel at han spiste skriftrullen?

19. (a) Hvad skildrede det at Ezekiel spiste skriftrullen? (b) Hvem havde Ezekiel fået til opgave at overbringe disse bitre budskaber?

¹⁹ Skriftrullen indeholdt tydeligvis inspirerede, profetiske budskaber. At Ezekiel spiste skriftrullen betød at han indvilligede i at udbrede dens budskab i en sådan udstrækning at det blev en del af ham selv. (Jævnfør Jeremias 15:16.) Men det var ikke alle der fandt skriftrullens indhold sødt. Den var fyldt med „klagesange og suk og veråb“. Hvem var dette bitre budskab henvendt til? Ezekiel fik i første række følgende påbud: „Menneskesøn, tag af sted, gå til Israels hus og tal til dem med mine ord.“ (Ezekiel 3:4) Senere skulle Ezekiels budskab omfatte de omkringboende hedenske nationer. — Ezekiel, kapitel 25-32.

20. Hvad skete der da Johannes fortærede den lille skriftrulle, og hvad resulterede det i?

²⁰ Johannes oplevede noget lignende da han spiste skriftrullen. Han fortæller: „Jeg tog den lille skriftrulle af engelens hånd og fortærede den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde spist den blev min mave bitter.“ (Åbenbaringen 10:10) Skriftrullen smagte også Johannes sødt. Det var betagende for ham at Jehovas ord blev en del af ham selv. Men der var også noget bittert ved budskabet. Bittert for hvem? Johannes fik at vide: „Du skal igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.“ — Åbenbaringen 10:11.

21. (a) Hvad gjorde de salvede kristne i 1919 som svarede til at Johannes spiste den lille skriftrulle, og hvilken virkning havde det? (b) Hvad resulterede dette i for kristenheden og for verden som et hele?

²¹ Hvordan er alt dette gået i opfyldelse på Herrens dag? De historiske kendsgerninger viser at trofaste kristne i 1919 tog imod det privilegium det var at tjene Jehova i en sådan udstrækning at denne tjeneste blev en del af dem selv, hvilket smagte dem sødt. Men det der var en velsignelse og et privilegium for de salvede viste sig at være bittert for andre — især for kristenhedens gejstlighed. Hvorfor? Fordi de trofaste salvede kristne modigt forkyndte hele Jehovas budskab for menneskeheden. De forkyndte ikke blot den „gode nyhed om riget“ men afslørede også den åndeligt døde tilstand kristenheden og verden som et hele befandt sig i. — Mattæus 24:14; Åbenbaringen 8:1–9:21; 16:1-21.

22. (a) På hvilken storslået måde har Jehova indtil nu gjort brug af de salvede på Herrens dag? (b) Hvad har Herrens dag betydet for Satans verden og for Guds folk?

²² Jehova brugte denne skare trofaste kristne til at indsamle resten af de 144.000 der skulle besegles, og de førte også an i arbejdet med at indsamle den store skare som har jordisk håb. (Åbenbaringen 7:1-4, 9, 10) Denne store skare spiller en vigtig rolle i forbindelse med Jehovas hensigt med jorden, og dens tilsynekomst har skabt stor glæde både i himmelen og på jorden. (Åbenbaringen 7:11-17; Ezekiel 9:1-7) Den „mest betydningsfulde tid“ har altså været ensbetydende med lidelser for Satans verden og store velsignelser for Jehovas folk. Lad os nu betragte hvordan dette fortsat vil være tilfældet efterhånden som Herrens dag skrider frem.

Hvad vil Herrens dag betyde for dig?

„Hersk midt blandt dine fjender.“ — SALME 110:2.

1-3. (a) Hvorfor har begyndelsen af Herrens dag været en tid med konflikter, og hvad har Jesus udrettet? (b) Hvordan vil Jesus „fuldende sin sejr“?

I 1914 blev Jesus indsat som konge i Guds rige, og Herrens dag begyndte. Den nyindsatte konge kom øjeblikkelig til at stå over for hård modstand fra Satan Djævelen og hans håndlangere her på jorden. (Salme 2:1-6) De første år af Herrens dag har derfor været en tid præget af stridigheder hvor Jesus har ’hersket midt blandt sine fjender’. — Salme 110:2.

² Den nyindsatte konge har vundet imponerende sejre. Efter 1914 forsøgte Satan at „fortære“ det nyfødte rige, men blev i stedet selv på vanærende måde kastet ud af himmelen. (Åbenbaringen 12:1-12) Derefter ’førte han krig’ mod resten af de salvede, men kunne ikke forhindre at de i 1919 „rejste sig“ eller at de modtog „den lille skriftrulle“ af Jesu Kristi hånd. (Åbenbaringen 10:8-11; 11:11, 12; 12:17) Han var heller ikke i stand til at standse indsamlingen af resten af de 144.000 eller af den store skare af alle nationer, der „yder [Jehova] hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. — Åbenbaringen 7:1-3, 9-15.

³ Siden 1914 er Jesus afgjort ’redet sejrende ud’. Der er dog stadig meget der skal gøres. Jesus mangler endnu „at fuldende sin sejr“, hvilket sker når han griber ind og fjerner alle spor af Satans verdensordning. (Åbenbaringen 6:1, 2; 19:11-21) Hvad vil denne vigtige indgriben betyde for os som enkeltpersoner?

Babylon den Store klædes nøgen for alles øjne

4. Hvordan bliver falsk religion beskrevet i Åbenbaringen?

⁴ Ødelæggelsen af Satans verden begynder med den falske religions tilintetgørelse. I Åbenbaringen beskrives den falske religions verdensimperium — kristenheden indbefattet — som en skøge, Babylon den Store, der står i forhold til jordens konger og gør menneskeheden beruset med sin utugt. Hun er også selv skamløst beruset af blod — blodet af Guds tjenere. (Åbenbaringen 17:1-6) Åbenbaringen beskriver denne afskyelige gamle skøges tilintetgørelse, og vi kan bedre forstå hvad dette vil indebære hvis vi betragter hvad der skete med en anden religiøs skøge, der fandtes i det syvende århundrede før vor tidsregning.

5, 6. Hvorfor blev det utro Jerusalem kaldt en utugtig kvinde, og hvilken dom fældede Jehova derfor over byen?

⁵ Denne skøge var byen Jerusalem. Den skulle være det sted på jorden hvor tilbedelsen af Jehova fandt sted, men Gud sagde til byen: „Du er blevet skyldig ved dit blod som du har udgydt.“ (Ezekiel 22:4) Man anså byen for at være åndeligt ren, men den havde prostitueret sig selv ved at søge sammen med nationerne. „Åh, hvor jeg er fuld af forbitrelse imod dig,“ sagde Jehova til den, „over at du gør alle disse ting, en magtsyg, utugtig kvindes værk.“ — Ezekiel 16:30; 23:1-21; Jakob 4:4.

⁶ Hør den dom Jehova udtalte over denne skøge: „Se, [jeg] samler . . . alle dine elskere [nationerne] som du var til behag, og alle dem du elskede . . ., og de skal tage dine klæder af dig og tage dine smukke ting og efterlade dig nøgen og bar. . . . Og de skal brænde dine huse med ild.“ (Ezekiel 16:37, 39, 41; 23:25-30) Historien viser hvad der skete. Babylonierne kom i 607 f.v.t. og gjorde Jerusalem nøgen. Byens indbyggere og dens rigdom blev ført bort til Babylon. Byen selv blev ødelagt, templet brændt og landet lagt øde. — 2 Krønikebog 36:17-21.

7. Hvad vil der til sidst ske med Babylon den Store?

⁷ Noget lignende vil overgå Babylon den Store. Åbenbaringen indeholder følgende advarsel: „Disse [de nutidige „konger“, eller herskere, med hvem Babylon den Store har bedrevet åndelig utugt] vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:2, 16) Ved at se hvad der skete med fortidens Jerusalem forstår vi hvad dette vil betyde. Falsk religion vil blive udslettet af de regeringsmagter som førhen ’elskede’ hende. Hendes rigdom vil blive revet bort, og hun vil blive brændt eller fuldstændig tilintetgjort. Et passende endeligt for en afskyelig organisation!

Himmelen formørkedes

8. Hvad vil den store trængsel betyde for menneskeheden?

⁸ Med ødelæggelsen af Babylon den Store vil ’den store trængsel’ som Jesus forudsagde, være begyndt. (Mattæus 24:21; Åbenbaringen 7:14) Herom siger Åbenbaringen: „Et stort jordskælv fandt sted; og solen blev sort som sækkelærred af hår, og hele månen blev som blod, og himmelens stjerner faldt ned til jorden.“ (Åbenbaringen 6:12, 13) Dette jordskælv er det samme som det ’store jordskælv på Israels jord’ som Ezekiel profeterede om. (Ezekiel 38:18, 19; Joel 3:14-16) Det er den endelige ødelæggelse af denne onde tingenes ordning. Vil der til den tid ske noget med den bogstavelige sol og måne eller med stjernerne?

9, 10. Hvad profeterede Ezekiel om Ægypten, og hvordan gik dette i opfyldelse?

⁹ Ezekiel advarede om at Israels store nabo mod syd, Ægypten, ville falde, og sagde: „’Og når du [Farao] udslukkes, vil jeg dække himmelen og formørke dens stjerner. Solen dækker jeg med skyer, og månen vil ikke lade sit lys skinne. Alle de lysende lysgivere på himmelen vil jeg formørke for din skyld, og jeg sender mørke over dit land,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ — Ezekiel 32:7, 8.

¹⁰ Da Farao og hans hære faldt, blev himmelen ikke bogstaveligt formørket. Men Ægyptens fremtid så mørk ud. Herom har bibelforskeren C. F. Keil sagt: „Det mørke der fulgte [efter Faraos fald] skildrer billedligt en fuldstændig håbløs situation.“ Ægypten ophørte for altid med at være en uafhængig verdensmagt og blev i stedet underlagt de efterfølgende verdensriger. I dag er størsteparten af det område der udgjorde oldtidens faraoniske verdensmagt, underlagt en arabisk nation.

11. (a) Hvad skildrede det der overgik Ægypten? (b) Hvorfor vil fremtidsudsigterne for Satans verden være særdeles mørke i den store trængsel?

¹¹ C. F. Keil forstod også at der måtte ligge en større betydning i Ezekiels profeti. Han skrev: „Omstyrtelsen af dette verdensrige [Ægypten] varsler at alle ugudelige verdensriger vil blive omstyrtet på den endelige doms dag.“ Deri har han ret. Som Åbenbaringen viser, vil den ugudelige menneskeheds fremtidsudsigter i den store trængsel være lige så mørke som Ægyptens var. Det vil være som om solen ikke skinnede om dagen og nattehimmelen var blottet for månens og de tindrende stjerners venlige lys. Når rytteren på den hvide hest fuldender sin sejr vil de der nægter at ære Jehovas konge gå til grunde og vil ikke engang få en ærefuld begravelse. (Åbenbaringen 19:11, 17-21; Ezekiel 39:4, 17-19) Det er derfor intet under at ugudelige mennesker vil råbe til bjergene og til klipperne: „’Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?’“ — Åbenbaringen 6:16, 17; Mattæus 24:30.

Krigen fortsætter

12. Hvordan har Satan ladet sit had til Jesus Kristus komme til udtryk på Herrens dag?

¹² Men hvad med de kristne? De er i vid udstrækning blevet berørt af den vedholdende krig Satan fører mod rytteren på den hvide hest. Og da Satan ikke har været i stand til at ramme Jesus personligt, har han ladet hele sin vrede gå ud over resten af de salvede og — i de senere år — over den store skare af andre får der har sluttet sig til dem. Som Jesus advarede om er disse blevet „genstand for alle nationernes had på grund af [hans] navn“. (Mattæus 24:9) Satan har brugt alle til rådighed stående midler, deriblandt pøbeloverfald, fængsling, tortur og mord, for at kæmpe mod dem. — 2 Timoteus 3:12.

13. Hvordan har Satan gjort brug af list i sin krig mod Guds folk?

¹³ Satan har også med stor dygtighed gjort brug af list. (Efeserne 6:11) Ved hjælp af „rigdommens bedragende magt“ har han forledt nogle til at sætte tempoet ned eller helt ophøre med deres hellige tjeneste. (Mattæus 13:22; 1 Timoteus 6:9, 10) Andre er blevet lokket til at begå urene handlinger og umoralitet. (1 Korinther 5:1, 2) Mange er underlagt et stærkt pres på grund af „det daglige livs bekymringer“, hvilket Satan benytter sig af for at ’tynge dem ned’. (Lukas 21:34) I andre tilfælde har han udnyttet personlige uoverensstemmelser eller oprørstendenser til at aflede kristnes opmærksomhed fra „de mere vigtige ting“. — Filipperne 1:10; 1 Korinther 1:11, 12; Jakob 4:1-3.

14, 15. Hvordan kan vi komme sejrende ud af kampen mod Satan?

¹⁴ Kristne har derfor måttet vise udholdenhed på Herrens dag. Nogle har svigtet, og det har i hvert enkelt tilfælde været en lille sejr for Satan. (1 Peter 5:8) Men de fleste har givet agt på Jesu løfte: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Med Jehovas hjælp har de sejret, og dermed glædet hans hjerte. — Ordsprogene 27:11; 1 Johannes 2:13, 14.

¹⁵ Der er afgjort ingen af os der ønsker at glæde Satan ved at give op! Lad os derfor følge Paulus’ råd og væbne os med sandhed, retfærdighed og tro, idet vi nidkært forkynder den gode nyhed og studerer for at bevare troen stærk. Lad os også bede uophørligt og holde os vågne. På den måde vil vi „være uangribelige på vor Herres Jesu Kristi dag“, hvilket vil betyde at Herrens dag kommer til at medføre store velsignelser for os. — 1 Korinther 1:8; Efeserne 6:10-18; 1 Thessaloniker 5:17; 1 Peter 4:7.

Storslåede tjenesteprivilegier

16. Hvorfor fik Johannes ikke lov til at nedskrive det „de syv tordener“ udtalte, og hvilken betydning fik dette for de salvede i 1919?

¹⁶ I Åbenbaringen 10:3, 4 siger Johannes at han hørte „de syv tordener“ tale. Han ville gerne nedskrive det han hørte, men siger: „Jeg hørte en stemme fra himmelen sige: ’Forsegl det de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.’“ Tilsyneladende var tiden endnu ikke inde til at disse oplysninger skulle frigives, for Johannes fik i stedet besked på at tage den lille skriftrulle og fortære den. ’De syv tordener’ er øjensynlig det fulde udtryk for Jehovas hensigter. (Salme 29:3; Johannes 12:28, 29; Åbenbaringen 4:5) Da salvede kristne i 1919 i overført betydning fortærede den lille skriftrulle, var tiden endnu ikke inde til at de fik en fuldstændig forståelse af Jehovas hensigter. (Jævnfør Daniel 12:8, 9.) Men de kæmpede frygtløst videre med den forståelse de havde og viste sig værdige til at modtage yderligere oplysning.

17. Hvilken større forståelse har Jehova skænket sit folk i årene efter 1919?

¹⁷ Som årene gik fik de gradvis en større forståelse af Jehovas vilje. For eksempel fik de forståelse af at fårene i Jesu lignelse allerede skulle skilles fra gederne inden Harmagedon. (Mattæus 25:31-46) De indså at Rigets fødsel i 1914 var en opfyldelse af Åbenbaringen, kapitel 12. De fik en dybere forståelse af vigtigheden af at bruge Jehovas navn, og de indså hvem der udgjorde den store skare der omtales i Åbenbaringen, kapitel 7. Dette voksende lys indgød Guds folk stor tillid. — Ordsprogene 4:18; 2 Peter 1:19.

18. Hvilke enestående tjenesteprivilegier har Jehovas folk fået betroet på Herrens dag, og hvordan berører det os?

¹⁸ Samtidig overdrog Jehova sine jordiske tjenere enestående tjenesteprivilegier. I et imponerende syn så Johannes engle forkynde en evigvarende god nyhed for menneskeheden, proklamere Babylon den Stores fald og advare mod at modtage vilddyrets mærke. (Åbenbaringen 14:6-10) Selv om det var engle der førte tilsyn med disse guddommelige tjenesteprivilegier, var det mennesker, Jehovas vidner på jorden, der forkyndte disse budskaber for menneskeheden. Johannes så endvidere Jesus høste „jordens høst“. (Åbenbaringen 14:14-16) Jesus har indsamlet høsten ved at bruge sine undersåtter på jorden til at forkynde om Riget og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Det er en stor forret at få lov til at samarbejde med englene og med Jesus Kristus i så betydningsfulde tjenesteprivilegier. Når vi gør dette, føler vi i høj grad samhørighed med Jehovas store, usynlige, himmelske organisation af trofaste åndeskabninger.

Guds beskyttelse

19. (a) Hvordan vil Satans fjendskab mod Guds folk kulminere? (b) Hvem vil sejre i denne endelige konflikt?

¹⁹ Nu da Satans verden går sit endeligt i møde, vil han udsætte de kristne for et stadig større pres. Kulminationen af hans fjendtlighed beskrives i Ezekiel, kapitel 38 og 39, hvor han profetisk kaldes Gog fra Magog. Ifølge denne inspirerede profeti vil Satan foretage et altomfattende angreb i et forsøg på én gang for alle at udslette Guds folk. Vil det lykkes ham? Åbenbaringen svarer: „De ti horn [vore dages „konger“ eller herskere] . . . vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ (Åbenbaringen 17:12, 14) Trofaste kristne vil med sikkerhed sejre hvis de forbliver loyale mod deres store og sejrende konge. Gogs styrker vil blive fuldstændig udslettet. — Ezekiel 39:3, 4, 17-19; Åbenbaringen 19:17-21.

20. Hvilke velsignelser vil Herrens dag medføre for trofaste kristne under den store trængsel?

²⁰ Herrens dag betyder altså frelse for Guds folk. De salvede der overlever den store trængsel vil være sikre på at opnå liv i himmelen, og de vil være fast besluttede på at fuldende deres jordiske liv i trofasthed. (Åbenbaringen 7:1-3; 2 Timoteus 4:6-8) Den store skare vil også overleve, og Jesus vil „lede dem til kilder med livets vand“, og „Gud vil tørre hver tåre af deres øjne“. (Åbenbaringen 7:14, 17) Hvilken storslået belønning for at have holdt trofast ud!

21. Hvad vil der ske på jorden på den del af Herrens dag der følger efter den store trængsel?

²¹ Nu går Herrens dag ind i en vidunderlig fase: Jesu Kristi tusindårige styre. (Åbenbaringen 20:6, 11-15) Floden med livets vand, der omtales profetisk både i Åbenbaringen og i Ezekiels bog, vil strømme ud fra Jehovas trone til menneskeheden, og de der drikker af den vil gradvis blive ført frem til menneskelig fuldkommenhed. (Ezekiel 47:1-12; Åbenbaringen 22:1, 2) Hades vil blive tømt, og milliarder af døde vil også få mulighed for at drikke af floden med livets vand. — Johannes 5:28, 29.

22. Hvilke vigtige begivenheder venter der menneskeheden ved slutningen af Kristi tusindårige styre?

²² Ved slutningen af de tusind år vil menneskeheden være ført frem til fuldkommenhed. På dette passende tidspunkt vil Satan for sidste gang træde frem på den jordiske skueplads. Endnu en gang vil han forsøge at bedrage menneskeheden, og selv til den tid vil nogle følge ham. Disse kaldes meget betegnende for „Gog og Magog“, eftersom de vil lægge den samme onde indstilling for dagen som ’Gogs horder’ der omtales i Ezekiels profeti. Men deres oprørske ånd vil blive fjernet for stedse når de, sammen med Satan og hans dæmoner, bliver kastet i den symbolske ildsø. (Åbenbaringen 20:7-10; Ezekiel 39:11) Derefter vil alle der er forblevet trofaste under denne sidste prøve, kunne se en lykkelig fremtid i møde, og den fuldkommengjorte menneskeslægt vil blive ét med Jehovas universelle, retfærdige organisation. Da vil Jehova Gud selv „være alt for alle“. — 1 Korinther 15:24, 28; Åbenbaringen 20:5.

23. Hvilke ord af Paulus er meget betimelige i betragtning af den tid vi lever på?

²³ Hvis vi holder ud venter der os velsignelser i en udstrækning vi slet ikke kan forestille os! Husk at vi er et godt stykke fremme på Herrens dag. Allerede nu indtræffer der storslåede begivenheder omkring os. Paulus’ ord er derfor meget betimelige: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Lad os afgjort „ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt“ på denne Herrens dag. Hvis vi holder ud vil denne dag medføre evige velsignelser for os.