Af disse er agaʹpē det ord der bruges i beskrivelsen af Gud når der siges: „Gud er kærlighed.“a Om denne kærlighed siger professor William Barclay i New Testament Words: „Agapē har at gøre med forstanden: det er ikke blot en følelse der af sig selv vælder op i hjertet; det er et princip som vi bevidst søger at efterleve. Agapē har først og fremmest at gøre med viljen.“ I denne sammenhæng er agaʹpē en kærlighed der styres, eller ledes, af principper, men den er ofte forbundet med stærke følelser. Da der findes både gode og dårlige principper, er det klart at kristne bør lade sig lede af gode principper, som er fastlagt af Jehova Gud selv og nedfældet i Bibelen. Når vi sammenligner Bibelens beskrivelse af agaʹpē-kærligheden med de andre bibelske ord for kærlighed, vil det øge vores forståelse af den kærlighed vi bør vise.

Der er intet forkert ved at have en nær ven i menigheden. I Andet Petersbrev 1:7 bliver vi opfordret til at føje kærlighed (agaʹpē) til vores „broderlige hengivenhed“ (filadelfiʹa, sammensat af fiʹlos, „ven“, og adelfosʹ, „broder“). For at få et varigt venskab må vi følge denne opfordring. Vi kan derfor spørge os selv: ’Er mine venskabelige følelser afvejet med Bibelens principper?’

Guds ord hjælper os til ikke at være partiske over for vore venner. Vi har ikke et dobbelt sæt handleregler, et hvor vi er forholdsvis milde i vort syn på vore venner, og et andet hvor vi ser med strengere øjne på dem som ikke er vore venner. Vi gør heller ikke brug af smiger for at skaffe os venner. Bibelens principper giver os den fornødne dømmekraft til at vælge de rette venner og til at undgå ’dårligt selskab som ødelægger gode vaner’. — 1 Kor. 15:33.

Den kærlighed der råder i en familie, involverer vort hjerte og vore følelser. Det er dog interessant at Paulus brugte agaʹpē til at beskrive den kærlighed en ægtemand bør vise sin hustru. Han sammenlignede denne kærlighed med den kærlighed Kristus nærer til menigheden. (Ef. 5:28, 29) Denne kærlighed er grundlagt på principper der er givet af Jehova, som har indstiftet familieordningen.

Når der råder sand kærlighed i en familie, vil det få os til at vise interesse for vore aldrende forældre og til at tage ansvar for vore børn. Det vil også få forældre til i kærlighed at tugte deres børn når det er nødvendigt, og forhindre forældrene i at lade følelserne løbe af med sig og være alt for eftergivende over for deres børn. — Ef. 6:1-4.

Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri. . . . Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Rom. 12:9, 10) Ja, de kristne er i besiddelse af ’en kærlighed (agaʹpē) som er uden hykleri’. Det er ikke blot en kærlighed der spontant vælder op i hjertet. Nej, det er en kærlighed der er dybt forankret i Bibelens principper.