Hvor findes der næstekærlighed?

3. Hvorfor er det ikke lykkedes for denne verdens trossamfund at indføre fred?

³ For ikke så længe siden advarede pave Johannes Paul II om at „hele menneskehedens fortsatte eksistens er alvorligt truet“. Han påpegede at „truslen bedst kunne modvirkes gennem en fællesreligiøs indsats“. Det er Guds vilje, sagde han, at de religiøse ledere „samarbejder“ om at indføre „fred og harmoni“. Men hvis det er Guds vilje, hvorfor har Han så ikke velsignet de bestræbelser der gennem flere århundreder er blevet gjort i den retning? Grunden er at de religiøse ledere ikke har stolet på at freden ville komme på Guds måde, ved hans himmelske rige. (Mattæus 6:9, 10) De har i stedet støttet deres respektive landes politik og krige. Det har resulteret i at religiøse mennesker fra ét land i krigstid har dræbt religiøse mennesker fra et andet land — ja, de har endda dræbt mennesker der tilhører deres eget trossamfund. Katolikker har dræbt katolikker, protestanter har dræbt protestanter, og så videre.

6. Hvordan kan Jehovas vidner sige at de er ’rene for alles blod’?

⁶ Ifølge The World Book Encyclopedia omkom der 55 millioner mennesker under den anden verdenskrig. De blev dræbt af tilhængere af alle de større trossamfund undtagen Jehovas Vidner.

7, 8. Med hvilke ord vedgår nogle kirkefolk at de har pådraget sig blodskyld?

⁷ En katolsk præst der var feltpræst for de flyvere som i 1945 nedkastede de to atombomber over Japan, har for nylig sagt: „I de sidste 1700 år har kirken gjort krig til noget respektabelt. Den har forledt folk til at tro at det er en hæderlig, kristen beskæftigelse at føre krig. Men det er ikke sandt. Vi er blevet hjernevasket. . . . Evangeliet om den retfærdige krig er et evangelium som Jesus aldrig har forkyndt. . . . Der er intet i Jesu liv eller lære der lader formode at mens det er forkert at dræbe mennesker ved hjælp af kernevåben, er det rigtigt at dræbe mennesker ved hjælp af napalmbomber eller flammekastere.“

⁸ Londonavisen Catholic Herald har skrevet: „De første kristne . . . tog Jesus på ordet og nægtede at lade sig hverve til den romerske hær, om så straffen var døden. Ville historien mon ikke have udviklet sig helt anderledes hvis kirken havde holdt fast ved sit oprindelige standpunkt? . . . Hvis vore dages kirker kunne fremsætte en enig fordømmelse af krig . . . hvilket ville betyde at alle deres medlemmer i deres samvittighed ville være bundet til at være militærnægtere ligesom de [første] kristne, ville freden utvivlsomt være sikret. Men vi ved at dette aldrig vil ske.“