ET BETAGENDE INTERNATIONALT STÆVNE

Jehovas Vidner i Jugoslavien havde aldrig haft den glæde at være værter for et internationalt stævne. Forestil dig hvor begejstrede de blev da Det Styrende Råd i 1991 meddelte at et af de internationale stævner med temaet „Venner af frihed“ ville blive afholdt i Zagreb, Kroatien!

Men det var ikke uden problemer at holde sådan et stævne. Lige siden Kroatien havde erklæret sig uafhængigt af Jugoslavien, havde krigsskyerne trukket sig sammen. Ville det være klogt at afholde et stævne? Hensynet til de udenlandske og de lokale delegeredes sikkerhed gik forud for alt andet. Efter mange bønner og overvejelser besluttede brødrene at fortsætte med deres forberedelser.

Theodore Jaracz, et medlem af Det Styrende Råd, rejste til Kroatien et par uger forinden for at hjælpe til med organiseringen. Eftersom alle andre offentlige arrangementer i Zagreb var blevet aflyst, var manges opmærksomhed rettet mod det der skulle foregå på Dinamo-stadionet. Efterhånden som dagen for stævnets begyndelse nærmede sig, blev forholdene i landet mere ustabile. Vores brødre overvejede dag for dag hvor stor risikoen var, og stillede det samme spørgsmål igen og igen — skulle de fortsætte med forberedelserne, eller skulle de aflyse stævnet? Brødrene bad vedholdende Jehova om hans ledelse. Utroligt nok stabiliseredes det politiske klima, og brødrene kunne holde stævnet fra den 16.-18. august 1991.

Man kan næsten ikke forestille sig en større kontrast. Mens de omkringliggende lande befandt sig på randen af krig, tog Jehovas Vidner i Kroatien gæstfrit imod tusinder af gæster der skulle overvære det internationale stævne „Venner af gudgiven frihed“.b Samtidig med at mange indbyggere flygtede ud af landet, samledes brødre og søstre fra 15 lande i kærlighed og frihed. Store grupper ankom med fly fra USA, Canada og andre vestlige lande. På grund af den militære situation var lufthavnen i Zagreb lukket, og flyene måtte lande i Ljubljana, Slovenien. Derfra kørte de delegerede med bus til Zagreb. De tilrejsende brødre udviste et stort mod og aflagde derved et godt vidnesbyrd for befolkningen. Det var en uvurderlig opmuntring for de lokale brødre at være sammen med de udenlandske delegerede. Den største gruppe på omkring 3000 kom fra Italien. Det var som om deres varme og sprudlende begejstring opflammede resten af stævnedeltagerne. — 1 Thess. 5:19.

Det var særlig trosstyrkende at fem medlemmer af Det Styrende Råd var til stede ved stævnet. Mange husker stadig med glæde tilbage på de foredrag som blev holdt af Carey Barber, Lloyd Barry, Milton Henschel, Theodore Jaracz og Lyman Swingle. De lod sig ikke skræmme af urolighederne, og med deres mange års erfaring med i bagagen rejste de modigt ind i landet for gennem opmuntrende foredrag at styrke brødrene.

På grund af den politiske uro frygtede myndighederne at det ville komme til sammenstød mellem delegerede fra forskellige dele af Jugoslavien. Men de blev lettede over at se at de ikke blot samledes fredeligt, men også gav udtryk for hvor højt de elskede deres åndelige brødre og søstre. For hver dag der gik, var der færre og færre politifolk til stede.

Dette mindeværdige stævne viste at Jehovas Vidner er et sandt internationalt brodersamfund. At tænke over den enhed de havde oplevet under stævnet, ville hjælpe brødrene til at bevare deres enhed under de trængsler der ventede forude. Blandt de sidste køretøjer som fik lov til at køre tilbage og passere kontrolposterne mellem Kroatien og Serbien, var de busser der skulle køre de serbiske og makedoniske delegerede hjem. Da vores brødre havde passeret grænsen i god behold, blev den lukket. Mange siger at det var på dette tidspunkt at der udbrød krig.

[Illustrationer på side 192]

Milton Henschel holder foredrag; dåbshandlinger ved det internationale stævne i 1991 med temaet „Venner af gudgiven frihed“ i Zagreb, Kroatien