SPÆNDENDE FORANDRINGER

Den 27. marts 1991 blev vores arbejde i Sovjetunionen juridisk anerkendt. Man gik straks i gang med at arrangere syv særlige todages stævner forskellige steder i landet. Vi skulle overvære stævnet i Odessa, Ukraine, der skulle begynde den 24. august. Jeg ankom en måned før for at hjælpe til med at gøre det store fodboldstadion klar.

Vi havde nogle lange arbejdsdage, og om natten sov vi ofte på bænkene på stadionet. Grupper af kvindelige Jehovas Vidner gjorde rent i anlægget udenom. Omkring 70 tons affald blev kørt væk. De der arbejdede i logiafdelingen, søgte i hele byen efter logi til de 15.000 delegerede man forventede. Men pludselig fik vi en chokerende nyhed!

Den 19. august — blot fem dage før vores stævne skulle begynde — blev Sovjetunionens daværende præsident, Mikhail Gorbatjov, sat i husarrest mens han var på ferie nær Jalta. Vores tilladelse til at holde stævnet blev annulleret. Delegerede begyndte at ringe til stævnekontoret og spørge: „Hvad skal vi gøre med vores bus- og togreservationer?“ Efter at have bedt nogle inderlige bønner sagde de ansvarlige for stævnet: „Kom alligevel!“

Forberedelserne — og bønnerne — fortsatte. Transportafdelingen tog imod de delegerede som var begyndt at ankomme fra mange dele af Sovjetunionen, og sørgede for at de kom hen til deres logi. Hver formiddag forlod medlemmer af stævnekomitéen deres kontor for at mødes med nogle af byens embedsmænd. Hver aften kom de tilbage uden positivt nyt.

SVAR PÅ VORES BØNNER

Torsdag den 22. august — to dage før stævnet skulle være begyndt — vendte medlemmer af stævnekomitéen tilbage med en god nyhed: Vi havde igen tilladelse til at holde stævnet! Under den indledende sang og bøn var der ingen ende på vores glæde. Da programmet var slut om lørdagen, blev vi til langt ud på aftenen for at snakke og genopfriske gamle venskaber. Her var kristne hvis tro var så stærk at de havde klaret selv de sværeste prøver.