Stævner der åbner dørene til gudgiven frihed

„Jeg vil prise dig i den store menighed; jeg vil lovsynge dig i et talrigt folk.“ (Sl. 35:18) Jehovas vidner benytter alle lejligheder til at lovprise universets suveræne Herre, og ved deres årlige områdestævner gør de det enstemmigt. I det forløbne tjenesteår blev stævnerækken „Det rene sprog“ fra 1990 afsluttet i én del af verden, mens 1991-stævnerne med temaet „Venner af frihed“ begyndte i en anden del af verden.

[Illustrationer på side 20]

Denne lille polske stævnedeltager var en af de 74.587 der overværede stævnet i Prag

[Illustrationer på side 21]

Stævnedeltagerne i Prag var rørt til tårer da A. D. Schroeder frigav Ny Verden-oversættelsen af Bibelen på tjekkisk og slovakisk

I Budapest, Prag og Zagreb blev der holdt internationale stævner. I Zagreb glædede stævnedeltagerne sig over at synge Rigets sange i middagspausen

[Illustrationer på side 22]

Det første stævne der nogen sinde er blevet holdt i Sovjetunionen fandt sted i Tallinn i det nu selvstændige Estland

Bogen „Det største menneske der har levet“ blev udgivet på russisk og andre østeuropæiske sprog

Områdestævnerne „Venner af frihed“ der blev holdt i Brasilien i juli og august 1991, var også en stor succes, og foredragene hjalp brødrene til endnu mere at værdsætte deres gudgivne frihed. Der rådede en glad stemning ved disse tredages åndelige fester. Ved de 98 stævner var der i alt 482.034 til stede, og 8991 blev døbt.

Blandt de 245.161 der overværede områdestævnerne „Venner af frihed“ i Italien, var der en katolsk præst. Han blandede sig i mængden ved stævnet i Brescia den 19.-21. juli. Stævnet gjorde et sådant indtryk på ham at han lagde en seddel i bidragsbøssen. Han skrev: „Jeg er en katolsk præst, naturligvis i almindeligt tøj, som gerne personligt ville se hvad de folk som kirken altid har betragtet som en lille håndfuld, virkelig gør og siger. De 15 minutter jeg har været på dette stadion har været tilstrækkelige til at jeg forstår hvor megen tid jeg hidtil har spildt. I er virkelig et eksempel man bør efterligne. I har fået mig til at tænke, og I har brugt det jeg skulle bruge noget oftere — Bibelen. Hvem ved, en dag er jeg måske også iblandt jer, iført jakke og slips.“

Østeuropa var skuepladsen for tre internationale stævner i det forløbne tjenesteår. I Budapest, Ungarn, var der 40.601 til stede; i Prag, Tjekkoslovakiet, overværede 74.587 stævnet; og i Zagreb, Jugoslavien, var der 14.684 stævnedeltagere. Delegerede fra de fire verdenshjørner var med deres glæde og begejstring med til at forskønne gadebilledet omkring stævnepladserne. De glædede sig over den gode bibelske vejledning og over at forny gamle venskaber og få nye venner.

Ved det internationale stævne på Népstadion i Budapest den 26.-28. juli var der delegerede fra 35 lande. Det var kun to år siden, nemlig i juni 1989, at Jehovas Vidner var blevet juridisk anerkendt. Flere år tidligere, dengang stadionet blev bygget, havde nogle af brødrene siddet i fængsel på grund af deres tro. Fangevogterne havde brovtende sagt: „I får aldrig det stadion at se.“ En af brødrene havde svaret: „Hvem ved? Måske vil Jehovas Vidner en dag holde stævne der.“ På grund af denne udtalelse var han blevet pryglet. Men hvilken glæde var det ikke for denne broder at være til stede ved dette stævne og se stadion fyldt med over 40.000 brødre og søstre!

Det var første gang der åbenlyst blev holdt stævner i Sovjetunionen. Tallinn, hovedstaden i det nu uafhængige Estland, kom ironisk nok til at danne en særlig baggrund for nogle af stævnedeltagerne. Fra det sted hvor 447 blev døbt, kunne brødrene og søstrene se en gammel fæstning som i 1950 og 1951 var blevet benyttet som fængsel for nogle af dem, mens de ventede på at blive deporteret til fangelejre i det fjerne Sibirien. Den store glæde over at være til stede ved stævnet blev således momentvis blandet med de dystre minder fra dengang.