Jesus Kristus. Jesus Kristus fortjente frem for nogen at blive betegnet som Guds „loyale“. Da han var på jorden, var det ham en kilde til styrke at vide at Guds loyale tjeners sjæl ifølge profetien ikke skulle efterlades i Sheol. (Sl 16:10) På pinsedagen i år 33 møntede apostelen Peter denne profeti på Jesus idet han sagde: „[David] forudså . . . og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse. Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.“ (Apg 2:25-28, 31, 32; jf. Apg 13:32-37.) I The Expositor’s Greek Testament hedder det i en kommentar til Apostelgerninger 2:27 at det hebraiske ord chasīdhʹ (som anvendes i Salme 16:10) „ikke blot betegner en der er from og gudfrygtig, men også en der er genstand for Jehovas loyale hengivenhed“. — Redigeret af W. R. Nicoll, 1967, bd. II.

Som en bekræftelse af rigspagten med David fortsatte Jehova med at vise loyal hengivenhed selv efter Jesu død, idet han oprejste ’sin loyale’ og derved opfyldte profetien: „Jeg vil give jer de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David.“ — Sl 16:10; Apg 13:34; Es 55:3.