LUKASEVANGELIET

En beretning der først og fremmest omhandler begivenhederne under Jesu jordiske tjeneste. Formålet med den var at give en nøjagtig beretning, ordnet logisk, der bekræftede hvad Theofilus mundtligt var blevet undervist i. (Lu 1:3, 4) At beretningen er blevet optaget i den bibelske kanon, viser at den også skulle være til gavn for mange andre, både jøder og ikkejøder. Indholdet synes visse steder at være ordnet emnevis, men er dog i det store og hele kronologisk opbygget.

Skribent og affattelsestidspunkt. Skønt lægen Lukas (Kol 4:14) ikke nævnes i evangeliet, er det den almindelige opfattelse at det er ham der har skrevet det. Der findes et skriftligt vidnesbyrd om dette allerede fra det 2. århundrede idet evangeliet tilskrives Lukas i Det Muratoriske Fragment (ca. 170 e.v.t.). Visse træk ved evangeliet giver også grundlag for den antagelse at det er skrevet af en veluddannet mand, en læge. Dets ordforråd er større end de tre andre evangeliers tilsammen, og til tider beskrives de sygdomme Jesus helbredte, mere præcist end i de andre evangelieberetninger. — Jf. Mt 8:14; Mr 1:30; Lu 4:38; Mt 8:2; Mr 1:40; Lu 5:12.

Det er tydeligt at Lukas fuldførte sit evangelium før han skrev Apostelgerninger. (Apg 1:1, 2) Eftersom han rejste med apostelen Paulus til Jerusalem ved slutningen af dennes tredje missionsrejse (Apg 21:15-17), har han haft gode muligheder for omhyggeligt at gennemgå alt hvad der havde med Jesus Kristus at gøre, i netop det område hvor Guds søn havde udført sin tjeneste. Efter Paulus’ arrestation i Jerusalem og under hans senere fængselsophold i Cæsarea må Lukas have haft rig lejlighed til at udspørge øjenvidner og rådføre sig med skriftlige beretninger. Der er derfor grund til at tro at Lukasevangeliet er skrevet i Cæsarea på et tidspunkt under Paulus’ to år lange fangenskab i byen (ca. 56-58 e.v.t.). — Apg 21:30-33; 23:26-35; 24:27.

Særpræg. Ligesom de tre andre evangelier indeholder Lukasevangeliet en mængde vidnesbyrd om at Jesus er Kristus, Guds søn. Det viser at Jesus ofte bad til sin himmelske Fader, og at han stolede helt og fuldt på ham. (Lu 3:21; 6:12-16; 11:1; 23:46) Det indeholder talrige enkeltheder som, sammenholdt med de tre andre evangelier, giver et mere fuldstændigt billede af de begivenheder der indtraf i forbindelse med Kristus Jesus. Så godt som hele indholdet af de to første kapitler findes ikke tilsvarende i de øvrige evangelier. Mindst seks mirakler og over dobbelt så mange billedtaler omtales kun i dette evangelium. Miraklerne er: Den mirakuløse fiskefangst (5:1-6), opvækkelsen af enkens søn fra Nain (7:11-15), helbredelsen af en krumbøjet kvinde (13:11-13), af en mand der led af vattersot (14:1-4), af ti spedalske (17:12-14) og af ypperstepræstens træls øre (22:50, 51). Blandt billedtalerne er: de to skyldnere (7:41-47), den barmhjertige samaritaner (10:30-35), det golde figentræ (13:6-9), det store aftensmåltid (14:16-24), den tabte drakme (15:8, 9), den fortabte søn (15:11-32), den uretfærdige husholder (16:1-8), den rige mand og Lazarus (16:19-31) og enken og den uretfærdige dommer (18:1-8).

De kronologiske angivelser i dette evangelium er en hjælp til at fastslå hvornår Johannes Døber og Jesus blev født, og hvornår de hver især påbegyndte deres tjeneste. — Lu 1:24-27; 2:1-7; 3:1, 2, 23; se MØNSTRING.

Ægthed. Lukasevangeliets mange henvisninger til og citater fra De Hebraiske Skrifter vidner om at det er ægte og stemmer med de øvrige bøger i Bibelen. (Jf. Lu 2:22-24; 2Mo 13:2; 3Mo 12:8; Lu 3:3-6; Es 40:3-5; Lu 7:27; Mal 3:1; Lu 4:4, 8, 12; 5Mo 8:3; 6:13, 16; Lu 4:18, 19; Es 61:1, 2.) Et yderligere vidnesbyrd om evangeliets ægthed er opfyldelsen af Jesu profeti om ødelæggelsen af Jerusalem og templet. — Lu 19:41-44; 21:5, 6.

[Ramme på side 183]

HOVEDPUNKTER I LUKASEVANGELIET

Lukas’ beretning om Jesu liv, skrevet for at bekræfte begivenheder i forbindelse hermed og formuleret på en måde som ville appellere til folk af alle nationer

Det andet evangelium der blev skrevet; sandsynligvis affattet mellem 56 og 58 e.v.t.

Begivenheder før Jesu offentlige tjeneste (1:1–4:13)

Gabriel fortæller Maria at hun skal føde Guds søn; ved Jesu fødsel identificerer engle ham som „Kristus, Herren“

Som 12-årig stiller Jesus spørgsmål til lærerne i templet

Da han bliver døbt af Johannes, kommer hellig ånd over ham, og en stemme fra himmelen erklærer at han er Guds søn

Satans gentagne forsøg på at friste Jesus mislykkes

Første del af Jesu tjeneste, fortrinsvis i Galilæa (4:14–9:62)

I en synagoge i Nazaret læser Jesus op af Esajasrullen for at vise at han er bemyndiget til at udføre en tjeneste; tilhørerne forsøger at slå ham ihjel

Han underviser i en synagoge i Kapernaum, uddriver en dæmon og helbreder mange syge

Der stilles udfordrende spørgsmål til ham, for eksempel om tilgivelse af synder og om helbredelse på sabbatten

Han udvælger sine 12 apostle efter at have tilbragt natten i bøn

Han holder Bjergprædikenen

Han helbreder en centurions træl og oprejser en enkes søn

Han fortæller lignelserne om de to skyldnere og sædemanden; udfører flere mirakler, oprejser blandt andet Jairus’ datter

Apostlene sendes ud for at forkynde Guds rige

Peter erklærer at Jesus er Messias; kort efter bliver han og to andre apostle øjenvidner til Jesu forklarelse

Jesu senere tjeneste, fortrinsvis i Judæa og Peræa (10:1–19:27)

Jesus sender de 70 ud at forkynde

Han fortæller lignelsen om den barmhjertige samaritaner

Han lærer sine disciple at bede og tilbageviser derefter en anklage om at han uddriver dæmoner ved hjælp af Beelzebub

Han advarer imod materialisme og tilskynder disciplene til at søge Guds rige; han taler om den lille hjord og om den trofaste husholder

Han helbreder en krumbøjet kvinde og imødegår kritik af at dette finder sted på sabbatten

Han forklarer at de der ønsker at være disciple, må tage i betragtning hvad dette indebærer

Han fortæller flere lignelser, blandt andet om den fortabte søn og om den rige mand og Lazarus

Han advarer sine disciple mod at blive årsag til snublen og fald; han viser at det er nødvendigt at være ydmyg

Han helbreder ti spedalske, men kun én, en samaritaner, vender tilbage for at takke ham

Han sammenligner „Menneskesønnens dage“ med Noas og Lots dage

Han understreger igen at det er nødvendigt at være ydmyg — især for de rige; rejser derpå til Jeriko, hvor Zakæus omvendes

Ved hjælp af lignelsen om minerne viser han at Riget ikke vil komme på det tidspunkt

Den sidste del af Jesu offentlige tjeneste, i og omkring Jerusalem (19:28–24:53)

Jesus rider ind i Jerusalem og hyldes af folket, men han græder over byen og forudsiger dens ødelæggelse

Han driver pengevekslerne ud af templet; besvarer derefter underfundige spørgsmål om betaling af skat og om opstandelsen

Han forudsiger templets ødelæggelse og Jerusalems fald; taler desuden om afslutningen på nationernes fastsatte tider

Han indstifter højtiden til minde om sin død og forrådes derefter; han helbreder ypperstepræstens træl efter at Peter har hugget øret af ham

Jesus arresteres og føres til ypperstepræstens hus, til Sanhedrinet og til Pilatus; derefter sendes han til Herodes og til sidst tilbage til Pilatus

Jesus pælfæstes; han taler til en forbryder der hænger ved siden af ham, om Paradiset; idet han dør, bliver der mørke over hele landet, og forhænget i helligdommen flænges midt igennem

Han begraves, men inden der er gået tre dage, viser den opstandne Jesus sig for sine disciple

Til sidst stiger Jesus til himmelen mens disciplene ser til