Tidligere var brystkræft den største dødsårsag blandt amerikanske kvinder — nu er det lungekræft. Antallet af tilfælde er steget med 500 procent siden 1950. Sidste år døde mere end 38.000 amerikanske kvinder af lungekræft.

Ofre for andres røg

De der bruger tobak bringer ikke blot deres eget helbred i fare, men også deres medmenneskers. Mere end ti forskellige undersøgelser der blev foretaget i 1985 viser at passiv rygning — inhalering af røg fra andres cigaretter — forårsager lungekræft hos rygeres ikke-rygende ægtefæller. Undersøgelser i Japan, Vesttyskland, Grækenland og De forenede Stater antyder at „ægtefæller til rygere er to eller tre gange mere udsat for at få lungekræft end ægtefæller til ikke-rygere“. En undersøgelse anslår at „passiv rygning forårsager flere kræftdødsfald i De forenede Stater end alle de kontrollerede luftforurenende stoffer fra industrien tilsammen“. Canadiske forskere har gjort opmærksom på at der ikke findes nogen grænse for hvornår koncentrationen af ’brugt’ cigaretrøg i indåndingsluften er ufarlig. Denne form for røg indeholder „mere end 50 kendte carcinogener [kræftfremkaldende stoffer] og 3800 kemiske forbindelser“. Et lægetidsskrift siger: „Jo flere rygere man har levet sammen med, jo større er risikoen for at man får cancer.“

Men det er ikke blot røgen der pustes ud som forurener luften for andre. Mellem hver inhalering stiger ufiltreret røg til vejrs fra cigaretter der holdes i hånden eller ligger i askebægrene. Denne form for røg udgør 85 procent af røgen i et lokale hvor rygere opholder sig. Den indeholder irritamenter som formaldehyd, ammoniak, akrolein, kvælstofforilte, kulbrinter samt aerosoler. Og for ikke-rygere der befinder sig i nærheden medfører røgen at mængden af kræftfremkaldende stoffer i den luft de indånder forøges 50 gange.

Børn hvis forældre ryger lider i højere grad af forkølelse, influenza, bronkitis, astma og lungebetændelse.