• Underfuldt dannet til at leve
    Vågn op! – 1988 | 8. august

    • Tag for eksempel det forsvarssystem der beskytter lungerne. Først er der strubelåget, en lille bruskklap der lukker for luftrøret når man synker. Et andet led i forsvarssystemet er hosterefleksen. Og hvis små fremmedlegemer trænger ned i luftrøret fanges de i et slimlag der, som et klæbrigt transportbånd, fører dem opad ved hjælp af utallige små fimrehår.

      Den sidste bastion i forsvaret af lungerne er de hvide blodlegemer. De virker som en slags renovationsarbejdere der fjerner skadelige mikroskopiske fremmedlegemer ved at fortære dem. Takket være disse mekanismer kan lungerne fungere som de skal.

      Mens du er optaget af at læse disse linjer foregår der en rytmisk sammentrækning og afslapning af muskulaturen i dit mellemgulv, hvorved luften henholdsvis trækkes ind i lungerne eller åndes ud. Denne bevægelse finder sted omkring 15 gange i minuttet og styres af impulser fra et center i hjernen.

      Interessant nok bruger Bibelens første bog, der blev skrevet for 3500 år siden, det hebraiske ord ne’fesj som betegnelse for både mennesker og dyr. Dette ord betyder bogstaveligt „det som ånder“.a Bibelen udtaler sig således lægeligt korrekt når den siger at åndedrættet opretholder livet og at både mennesker og dyr hurtigt ville dø hvis de ikke havde ’livets krafts ånde i deres næsebor’. — 1 Mosebog 1:20, 21, 24, 30; 2:7; 7:22.

      I andre gamle skrifter finder man grundløse spekulationer over formålet med åndedrættet. For eksempel fostrede græske og romerske filosoffer en mærkelig teori om at åndedrættet holdt en flamme ved lige i hjertet, og at denne indre flamme tilførte legemet den nødvendige varme.

      Denne teori holdt helt frem til det 16. århundrede, og det er først i vort 20. århundrede at man har opnået fuld klarhed over åndedrættets funktion. Gennem åndedrætssystemet kan blodet optage ilt fra luften og transportere det ud til de billioner af celler hvoraf legemet er opbygget. Hver eneste celle bruger ilt til at frembringe energi. Og den livsopretholdende ilt findes overalt på jorden. Det er som en lærer i oldtiden sagde til en gruppe græske filosoffer: „Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, . . . giver selv liv og ånde og alting til alle.“ — Apostelgerninger 17:24, 25.

      Åndedrættet spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at holde legemet rent. Når blodet passerer gennem lungerne afgiver det først kuldioxid, hvorefter det på ny optager en forsyning af ilt. Jo mere vi bevæger os, jo mere stiger koncentrationen af kuldioxid i legemet. Men en vidunderlig mekanisme forhindrer at cellerne kvæles i deres egne affaldsstoffer. Når blodet strømmer gennem hjernen vil enhver stigning i koncentrationen af kuldioxid omgående blive registreret. Åndedrætscenteret reagerer ved at forøge antallet og dybden af indåndingerne.

      Skønt åndedrætsfunktionen reguleres automatisk kan den også i nogen grad styres bevidst — ligesom man i en bil med automatgear manuelt kan stille gearvælgeren på forskellige trin. Takket være denne mekanisme kan vi holde vejret under vand eller mens vi søger at komme ud af et røgfyldt lokale. Men vi er ikke i stand til vedblivende at holde vejret, for den automatiske mekanisme vil overtage styringen af åndedrætsfunktionen i det øjeblik vi mister bevidstheden. Derfor fungerer vort livsopretholdende åndedræt også mens vi sover.