Makedoniens historie i nyere tid

„Kom over til Makedonien og hjælp os,“ sagde den mand der viste sig for apostelen Paulus i et syn i det første århundrede. (Apg. 16:8-10) Paulus og de der fulgtes med ham, drog den slutning at Gud ønskede at de skulle udbrede den gode nyhed om Riget i dette område, hvor der aldrig før var blevet forkyndt. De tog derfor imod indbydelsen, og inden længe havde kristendommen fremgang dér. Hvordan har den sande tilbedelse oplevet en lignende vækst i nutidens Makedonien, et mindre område nord for oldtidens Makedonien?

Efter den anden verdenskrig blev Makedonien den sydligste republik i Jugoslavien. Denne republik opnåede uafhængighed i 1991. To år senere, i 1993, kunne Jehovas Vidner glæde sig over at blive officielt indregistreret i denne nydannede stat. Det førte til at man i Makedonien kunne oprette et kontor, som afdelingskontoret i Østrig førte tilsyn med. I 1993 købte man derfor et hus på Alžirska-gade i Skopje, og derefter flyttede det makedoniske oversætterhold fra Zagreb, Kroatien, til dette nye betelhjem.

Michael og Dina Schieben kom fra Tyskland for at virke i kredstjenesten, og Daniel og Helen Nizan fra Canada, der havde tjent i Serbien, fik tildelt en ny opgave i Makedonien. Der blev dannet et landsudvalg, og Betel begyndte at fungere.

BEGRÆNSNING PÅ INDFØRSEL AF LITTERATUR

Selvom Jehovas Vidner var officielt indregistreret, var det vanskeligt for dem at importere bibelsk læsestof. Fra 1994 til 1998 begrænsede myndighederne antallet af importerede blade til ét eksemplar pr. forkynder. Det betød at brødrene måtte give dem de studerede Bibelen med, kopier af studieartiklerne fra Vagttårnet. Brødrene havde lov til at modtage blade der var sendt med post fra andre lande, og de der besøgte Makedonien, måtte indføre en lille forsyning. Efter at brødrene i flere år havde ført retssager om spørgsmålet, kom højesteret med en afgørelse der var i Jehovas Vidners favør. Derefter fik brødrene lov til at importere lige så meget litteratur de ville.

I august 2000 nåede antallet af forkyndere op på 1024. Det var første gang at mere end 1000 rapporterede at de havde deltaget i forkyndelsen! Efterhånden som der blev udgivet flere publikationer på makedonsk og antallet af forkyndere steg, blev huset på Alžirska-gade for lille til at dække den voksende betelfamilies behov. Det følgende år købte man tre små nabohuse, som blev revet ned for at gøre plads til to nye bygninger. Betelfamilien, der i dag tæller 34 medlemmer, arbejder og bor i tre veludstyrede bygninger. De var glade for at få besøg af Guy Pierce fra Det Styrende Råd, som holdt indvielsestalen den 17. maj 2003.

DER BYGGES RIGSSALE

Brødre og søstre i hele Makedonien har været meget taknemmelige for ordningen med hjælp til rigssalsbyggerier i lande med begrænsede ressourcer. Et byggehold på fem brødre fik til opgave at hjælpe lokale menigheder med at bygge rigssale, og fra 2001 til 2007 blev der bygget ni nye rigssale. Byggeholdet, der består af brødre fra forskellige lande, har medvirket til at der er blevet aflagt et godt vidnesbyrd ved at de har arbejdet fredeligt og enigt sammen uden at være påvirket af etniske fordomme. En handelsmand der kom for at se en færdigbygget rigssal, lagde mærke til den høje håndværksmæssige standard og sagde: „Denne bygning er virkelig bygget med kærlighed.“

Da byggeholdet var i færd med at opføre en ny rigssal i byen Štip, troede en af naboerne ikke rigtig på at projektet ville lykkes, for i hans øjne virkede de unge byggearbejdere så uerfarne. Men da rigssalen stod færdig, viste han de unge brødre nogle tegninger af et hus han ville opføre, og bad dem indtrængende om at bygge det for ham. Han var så imponeret over kvaliteten af deres arbejde at han tilbød dem en klækkelig sum. Han blev overrasket da brødrene fortalte ham at de ikke havde bygget rigssalen for at tjene penge, men fordi de elskede Gud og deres næste.

NY VERDEN-​OVERSÆTTELSEN

I samme periode var en lille gruppe af samvittighedsfulde mænd og kvinder optaget af en anden opgave, nemlig at oversætte Ny Verden-​Oversættelsen af De Hellige Skrifter til makedonsk. Jehova velsignede det hårde arbejde de udførte, og de oversatte hele Ny Verden-​Oversættelsen på kun fem år. Da Gerrit Lösch, som er medlem af Det Styrende Råd, bekendtgjorde udgivelsen af denne nye bibeloversættelse ved områdestævnet „Befrielsen er nær!“ i 2006 i Skopje, var der stor glæde blandt tilhørerne. De klappede længe og begejstret, og mange kunne ikke holde tårerne tilbage. Nogle af dem der fik et eksemplar i middagspausen, satte sig ned med det samme for at læse denne enestående oversættelse af Guds ord på deres modersmål.

Mange makedoniere har dyb respekt for Bibelen. Som eksempel kan nævnes Orhan, der begyndte at studere Bibelen for seks år siden. Han kunne hverken læse eller skrive, men det fik han lært med hjælp fra den broder der studerede med ham. Siden Orhan blev døbt for tre år siden, har han læst Bibelen seks gange!

I en periode var Orhan det eneste Jehovas vidne i byen Resen, og mange talte positivt om denne mand der tidligere ikke kunne læse og skrive. Nogle forældre bad brødrene om at studere Bibelen med deres børn, for de ønskede at børnene skulle blive som Orhan. Interessen for sandheden voksede, og på et tidspunkt blev der arrangeret et ugentligt menighedsbogstudium i byen. En interesseret mand blev udøbt forkynder, og Orhan virker nu som pioner og menighedstjener.

DE KOM OVER TIL MAKEDONIEN

I juli 2004 kom et specialpionerægtepar fra Albanien for at forkynde for de albansktalende i Makedonien der udgør 25 procent af befolkningen. Dette par havde et distrikt hvor der boede over en halv million som talte albansk, så det blev snart tydeligt at de havde brug for hjælp. Året efter blev der derfor sendt endnu et par fra Albanien, og de fire specialpionerer begyndte at tage sig af en lille gruppe på syv interesserede i byen Kičevo, som ligger midt i det albansktalende område. Det følgende forår kunne denne lille gruppe glæde sig over at der kom 61 til mindehøjtidsforedraget, som blev holdt på både albansk og makedonsk. Siden da er gruppen vokset til 17 nidkære forkyndere, og i gennemsnit kommer der 30 eller flere til møderne.

Som en hjælp til at man kunne gennemarbejde hele distriktet i Makedonien, gav Det Styrende Råd tilladelse til at der blev tilrettelagt en særlig kampagne fra april til juli 2007. Målet var at gennemarbejde distrikter hvor der aldrig før var blevet forkyndt, og at udbrede den gode nyhed til den albansktalende befolkning.

Der kom 337 brødre og søstre fra syv lande med et fantastisk gåpåmod, og de var glade for at hjælpe til i forkyndelsesarbejdet. Hvilke resultater blev der opnået? Den gode nyhed blev forkyndt i mere end 200 områder i hele Makedonien. I disse områder bor der cirka 400.000 mennesker, og de fleste af dem havde aldrig hørt budskabet før. I løbet af denne firemåneders kampagne blev der uddelt mere end 25.000 bøger og brochurer samt langt over 40.000 blade. Forkynderne brugte omkring 25.000 timer i tjenesten, og der blev påbegyndt over 200 bibelstudier.

„Nogle fik tårer i øjnene da de hørte hvor vi kom fra, og hvorfor vi besøgte dem,“ fortæller en broder. „Andre blev rørt til tårer af det de læste i Guds ord.“

Mange af dem der deltog i kampagnen, gav udtryk for dyb værdsættelse. En søster skrev: „En lærer sagde til os: ’Måtte Gud velsigne jer. Det I gør, er fantastisk, og de ting I taler om, giver mig nyt mod!’“

En forkynder sagde: „Det er svært at forlade dette ’missionærdistrikt’. Vi kan tydeligt se hvor meget folk har brug for sandheden, og det er trist at måtte sige farvel til dem vi studerer Bibelen med.“

„Vi fortryder at vi ikke tog fri nogle flere dage,“ fortæller et par, „for nu kan vi se hvor stort behovet er.“

En forkynder sammenfattede i få ord hvad mange følte: „Jeg kan ikke mindes hvornår vi har haft det så dejligt sammen som familie.“

I et bjergområde i nærheden af byen Tetovo forkyndte en gruppe brødre og søstre i en landsby hvor der aldrig før var blevet forkyndt. To begyndte at forkynde i venstre side af en gade og to andre i højre side. De var ikke nået længere end til det fjerde hus før alle i gaden vidste at det var Jehovas Vidner der var kommet for at besøge dem. Snart spredtes nyheden til hele landsbyen, og en stor gruppe interesserede kvinder samledes omkring søstrene, og længere nede ad gaden ventede en gruppe på 16 mænd ivrigt på brødrene. Man fik hurtigt fat på fire stole så forkynderne kunne sidde ude på gaden, og en mand lavede kaffe til dem. Forkynderne delte litteratur ud til alle og gjorde flittigt brug af Bibelen da de fortalte folkemængden om de bibelske sandheder.

Mange stillede spørgsmål, og alle lyttede opmærksomt. Da tiden kom hvor forkynderne måtte forlade landsbyen, ville mange af beboerne ikke gå hjem før de personligt havde sagt farvel. Brødrene blev dog noget forskrækkede da en ældre kvinde kom imod dem med en hævet stok. „I skal få den her at smage!“ udbrød hun og pegede på dem med stokken. Hvad havde forkynderne gjort siden den ældre dame var så vred? „I har givet alle en bog på nær mig. Jeg vil have den store gule bog,“ sagde hun og pegede på ’Bibelhistoriebogen’ som hendes nabo havde fået. Brødrene gav hende straks det sidste eksemplar de havde.

DER BLIVER FORKYNDT FOR ROMAER

I Makedonien er der mange romaer som taler makedonsk, men hvis modersmål udelukkende er et talesprog der er en blanding af flere romani-dialekter. I hovedstaden Skopje findes det største kvarter med romanitalende i Europa. Omkring 30.000 af byens indbyggere taler romani. I et område der kaldes Šuto Orizari, holder tre romanitalende menigheder til i en dobbeltrigssal. De 200 forkyndere glæder sig over at have et frugtbærende distrikt. I området er der én forkynder for hver 150 indbyggere — et af de bedste forholdstal i landet. I 2008 var der 708 til stede ved mindehøjtiden, og det siger noget om hvor positivt indstillede romaerne er over for budskabet.

Hvad gør man for at hjælpe disse ydmyge og sandhedshungrende romaer til at lære Guds hensigter at kende på deres eget sprog? I 2007 blev dispositionen til særforedraget oversat til romani, og en ældste der er roma, holdt foredraget for en tilhørerskare på 506, som viste stor påskønnelse. Da brochuren Hvad kræver Gud af os? blev frigivet på romani ved områdestævnet i 2007, var der stor begejstring blandt stævnedeltagerne, uanset om de var romaer, makedoniere eller albanere. Indtil da havde forkynderne ofte ledet bibelstudier på deres eget sprog ved hjælp af publikationer på makedonsk. Nu opnår de gode resultater ved at bruge denne brochure på romani til at nå ind til oprigtige romaers hjerte.

I dag gør 1277 forkyndere i 21 menigheder i Makedonien en stor indsats for at følge apostelen Paulus’ eksempel. Et stort antal makedoniere som søger sandheden, har taget godt imod budskabet, og det viser at den indsats der er blevet gjort i nyere tid for at ’komme over til Makedonien’ har haft sin berettigelse.

[Ramme/​illustration på side 224]

„Jeg mødte op i fængselet 11 dage for tidligt“

PAVLINA BOGOEVSKA

FØDT 1938

DØBT 1972

PROFIL Hun begyndte som pioner i 1975, og i 1977 blev hun den første specialpioner i Makedonien. Hun har hjulpet 80 til at lære sandheden at kende.

NÅR jeg forkyndte, skete det mange gange at folk meldte mig til politiet. Jeg blev taget med til politistationen, hvor jeg blev afhørt — nogle gange i timevis. Ofte fik jeg en bøde. I retten blev jeg falskeligt anklaget for at være en politisk fjende af staten der spredte vestlig propaganda. Engang fik jeg en dom på 20 dages fængsel, og en anden gang lød dommen på 30 dage.

Afsoningen af min fængselsstraf på 20 dage ville overlappe de dage hvor vi skulle have vores områdestævne. Jeg bad retten om lov til at udskyde afsoningen, men det blev afvist, så jeg besluttede at møde op i fængselet 11 dage for tidligt. Det kom helt bag på fængselsbetjentene. De kunne simpelt hen ikke fatte at nogen ville ønske at komme i fængsel så hurtigt som muligt. Jeg fik mulighed for at forkynde for dem, og de lovede at gøre alt hvad de kunne, for at tage sig af mig. Elleve dage senere kom en politibetjent til fængselet for at se om jeg var mødt op. Han blev noget forbavset da fængselsbetjentene fortalte ham at jeg allerede havde været indespærret i 11 dage. Enden på det hele blev at jeg kunne overvære områdestævnet.