En af disse var A. H. Macmillan. Han skrev senere: „Skønt vor forventning om at blive taget til himmelen ikke blev indfriet i 1914, udløb hedningetiderne . . . Men vi var ikke særlig foruroligede over at ikke alt fandt sted som vi havde forventet, for vi var travlt optaget af arbejdet med Fotodramaet og med de problemer som krigen skabte.“ Han holdt sig travlt beskæftiget i Jehovas tjeneste og frydede sig over at se antallet af lovprisere af Guds rige vokse til langt over en million i sin levetid.

Da han så tilbage på sine erfaringer i de 66 år han var tilsluttet organisationen, sagde han: „Jeg har set organisationen blive udsat for mange alvorlige trængsler og dens medlemmers tro blive prøvet. Med Guds ånds hjælp er den kommet igennem dem alle og er stadig vokset.“ Om ændringer i forståelsen i tidens løb skrev han: „De grundlæggende sandheder vi havde lært fra Bibelen var stadig de samme. Så jeg lærte at vi burde indrømme vore fejl og granske Guds ord for at blive mere oplyst. Selv om vi fra tid til anden måtte ændre vor forståelse, kunne dette ikke ændre den nåderige genløsningsforanstaltning og Guds løfte om evigt liv.“

[Ramme/illustration på side 637]

A. H. Macmillan

„Jeg har set den visdom der ligger i tålmodigt at vente på at Jehova skal give os en bedre forståelse af Bibelen, i stedet for at strides om en ny tanke. Somme tider var vore forventninger til en bestemt dato større end Bibelen gav hjemmel for. Selv om disse forventninger ikke blev indfriet, ændrede dette ikke Guds hensigter.“