Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Herrens genkomst forkyndes (1870-1914)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Tidsprofetier og Herrens nærværelse

      En morgen i januar 1876 modtog Russell, der nu var 23 år, et eksemplar af et religiøst tidsskrift ved navn Herald of the Morning. Af forsidebilledet kunne han se at det havde forbindelse med adventisterne. Redaktøren, Nelson H. Barbour fra Rochester i New York, mente at hensigten med Kristi genkomst ikke var at ødelægge jordens slægter men at velsigne dem, og at han ikke ville komme i kødet men som en ånd. Dette stemte overens med det Russell og hans venner i Allegheny havde troet i nogen tid!b Barbour havde imidlertid ud fra Bibelens tidsprofetier fået den opfattelse at Kristus allerede var nærværende (usynligt) og at tiden allerede var inde til høsten, indsamlingen af „hveden“ (de sande kristne der udgør Guds rigsskare). — Matt., kap. 13.

  • Herrens genkomst forkyndes (1870-1914)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • På sine foredragsrejser blev Russell klar over at der måtte mere til for at den sandhedens sæd som han såede, kunne blive vandet og holdt i live. Hvad var der behov for? „Et Maanedsblad,“ mente Russell. Han og Barbour besluttede derfor at genoplive Herald of the Morning, der var gået ind på grund af opsagte abonnementer og mangel på kapital. Russell bidrog med egne midler og blev en af redaktørerne.

      Alt gik godt i en periode — det vil sige frem til 1878.

      Russell bryder med Barbour

      I nummeret for august 1878 indeholdt Herald of the Morning en artikel af Barbour der fornægtede Kristi døds genløsende værdi. Russell, der var næsten 30 år yngre end Barbour, indså at dette i realiteten betød at han fornægtede den vigtigste del af genløsningslæren. Allerede i det næste nummer af bladet (september 1878) skrev Russell derfor en artikel med titlen „The Atonement“ („Forsoningen“), hvori han forsvarede genløsningen og imødegik Barbours udtalelser. Striden fortsatte på bladets sider gennem de følgende måneder. Til sidst besluttede Russell at trække sig ud af samarbejdet med Barbour og indstille sin økonomiske støtte til Herald of the Morning.

  • Herrens genkomst forkyndes (1870-1914)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • [Ramme/illustration på side 48]

      „Jeg overlader nu ’Herald’ til Dem“

      I foråret 1879 trak C. T. Russell al støtte tilbage fra bladet „Herald of the Morning“, som han havde udgivet sammen med N. H. Barbour. I et brev til Barbour dateret den 3. maj 1879 forklarede Russell hvorfor: „Der er opstået en meningsforskel mellem os med hensyn til læren i vor Faders ord [angående sonofferets stedfortrædende værdi], og selv om jeg ved at De fremholder Deres synspunkter i al oprigtighed og ærlighed, ligesom jeg selv gør når det gælder mine modsatte synspunkter, må jeg lade mig lede af min egen forståelse af vor Faders ord og følgelig tro at De tager fejl. . . . De punkter vi er uenige om, forekommer mig så grundlæggende og betydningsfulde at det fuldstændige fællesskab og den dybe sympati som burde eksistere blandt udgivere og redaktører af samme blad eller tidsskrift, ikke længere findes mellem Dem og mig, og eftersom det forholder sig sådan mener jeg at vor forbindelse bør ophøre.“

      I et senere brev, dateret den 22. maj 1879, skrev Russell: „Jeg overlader nu ’Herald’ til Dem. Jeg trækker mig helt ud og anmoder Dem ikke om noget . . . Vær så venlig at bringe en meddelelse om opløsningen i næste nr. af ’Herald’, og fjern mit navn.“ Fra og med juni-nummeret 1879 stod Russell ikke længere opført som medredaktør af „Herald“.

      Barbour fortsatte med at udgive „Herald“ indtil 1903, da det ifølge de foreliggende oplysninger gik ind. Han døde få år senere, i 1906.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del