Gud nærmer sig til dom

11. Hvilke forhold i Israel fik Malakias til at fremsætte sin profeti?

¹¹ Med hensyn til det der venter os i den nærmeste fremtid, vil vi nu betragte en profeti i Malakias’ Bog som kaster lys over hvad der vil ske. Malakias er opført som den sidste af en lang række hebraiske profeter fra fortiden. Israelitterne havde set Jerusalem blive ødelagt i 607 f.v.t. Men 70 år senere havde Jehova barmhjertigt vist dem sin kærlighed ved at føre dem tilbage til deres eget land. Inden der var gået hundrede år bukkede israelitterne imidlertid atter under for frafald og ugudelighed. De vanærede Jehovas navn, så stort på hans retfærdige love og besmittede hans tempel ved kun at bringe blinde, halte og syge dyr som ofre. De lod sig desuden skille fra deres ungdoms hustruer for at kunne gifte sig med kvinder fra andre folkeslag. — Malakias 1:6-8; 2:13-16.

12, 13. (a) Hvilken renselse har det været nødvendigt for den salvede præsteskare at gennemgå? (b) Hvordan nyder den store skare også gavn af en renselse?

¹² Der var behov for at foretage en renselse, hvilket er beskrevet i Malakias 3:1-4. Jehovas nutidige vidner har ligesom fortidens Israel haft behov for at blive renset, så den renselse som Malakias beskriver kan også anvendes på dem. Ved slutningen af den første verdenskrig havde nogle af bibelstudenterne, som Jehovas vidner dengang blev kaldt, ikke en strengt neutral holdning til verdens anliggender. I 1918 sendte Jehova „pagtens sendebud“, Kristus Jesus, til sin åndelige tempelordning for at rense den lille gruppe af sine tilbedere for verdens besmittelse. Profetisk havde Jehova spurgt: „Hvem kan udholde den dag [sendebudet] kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For han er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud, og han skal sidde som en der smelter og renser sølv og rense Levis sønner [den salvede præsteskare]; og han skal lutre dem som guld og sølv, og de skal for Jehova være nogle der frembærer offergave i retfærdighed.“ Som et renset folk er det netop hvad de har gjort.

¹³ Denne salvede præsteskare udgør kun 144.000. (Åbenbaringen 7:4-8; 14:1, 3) Hvordan forholder det sig så med de øvrige indviede kristne i dag? De udgør „en stor skare“ som tæller millioner, og de må også renses for verdslighed ved at de ’vasker deres lange klæder og gør dem hvide i Lammets blod’. (Åbenbaringen 7:9, 14) Ved således at tro på Lammet Jesu Kristi genløsningsoffer kan de forblive rene i Jehovas øjne. De har fået løfte om at overleve hele den store trængsel, Jehovas frygtindgydende dag. — Zefanias 2:2, 3.

14. Hvilke ord bør Guds folk i dag give agt på, mens de fortsætter med at opdyrke den nye personlighed?

¹⁴ Sammen med resten af præsteskaren må denne store skare give agt på det Gud videre siger: „Og jeg vil nærme mig jer til dom og være et hastigt vidne mod troldmændene og mod ægteskabsbryderne og mod dem der sværger falsk og mod dem der besviger daglejeren for hans løn, ja enken og den faderløse, og mod dem der skubber den fastboende udlænding til side og ikke frygter mig . . . For jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Malakias 3:5, 6) Nej, Jehovas normer forandrer sig ikke; så af frygt for Jehova må hans folk i dag afsky afgudsdyrkelse af enhver art og være sandfærdige, ærlige og ædelmodige mens de fortsat opdyrker den kristne personlighed. — Kolossenserne 3:9-14.

15. (a) Hvilken barmhjertig indbydelse lader Jehova lyde? (b) Hvordan kan vi undgå at ’rane’ fra Jehova?

¹⁵ Jehova lader følgende indbydelse gå ud til dem som er afveget fra hans retfærdige veje, idet han siger: „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ Hvis de spørger: „Hvordan skal vi vende tilbage?“ svarer han: „I raner fra mig.“ Og som svar på spørgsmålet: „I forbindelse med hvad raner vi fra dig?“ svarer Jehova at de har ranet fra ham ved ikke at bringe det allerbedste som offer til hans tempeltjeneste. (Malakias 3:7, 8) Eftersom vi er blevet tilsluttet Jehovas folk bør vi ønske at bruge den bedste del af vore kræfter, vore evner og vore materielle midler i tjenesten for Jehova. I stedet for at rane fra Gud må vi ’blive ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. — Mattæus 6:33.

16. Hvilken opmuntring finder vi i Malakias 3:10-12?

¹⁶ Alle der lægger verdens selviske og materialistiske levevis bag sig, har udsigt til store velsignelser, for der siges i Malakias 3:10-12: „’Sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ Jehova lover at alle der viser den rette værdsættelse vil opleve åndelig fremgang og frugtbarhed. Han tilføjer: „Alle nationer skal prise jer lykkelige, for I bliver et land man har behag i.“ Har det ikke netop vist sig at være tilfældet blandt de millioner der i dag udgør Guds taknemmelige folk på jorden?

20, 21. (a) Hvis navne er ikke skrevet i Jehovas bog? (b) Hvis navne er med, og hvorfor?

²⁰ Jehova er opmærksom på alle der tjener ham uangribeligt. Der siges endvidere i Malakias’ profeti: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ — Malakias 3:16.

²¹ Det er meget vigtigt at vi i dag gudfrygtigt ærer Jehovas navn. Så vil vi ikke blive ramt af den ugunstige dom der vil komme over dem der beundrer og støtter denne verdens systemer. I Åbenbaringen 17:8 siges der: „Deres navne er ikke fra verdens grundlæggelse skrevet i livets skriftrulle.“ Det er logisk at slutte at det ypperste navn Jehova har skrevet i livets bog er navnet på livets hovedformidler, Guds egen søn, Jesus Kristus. I Mattæus 12:21 siges der: „Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ Jesu genløsningsoffer er en garanti for at alle der tror på dette offer vil opnå evigt liv. Det er en stor forret at få vort navn føjet til Jesu navn i livets skriftrulle.

22. Hvad vil stå klart for alle når Jehova eksekverer sin dom?

²² Hvordan vil Guds tjenere klare sig i dommen? Jehova giver svaret i Malakias 3:17, 18: „Jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham. Og I skal igen se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham.“ Forskellen vil være tydelig for alle: de onde vil blive udslettet for evigt og de retfærdige vil blive godkendt til evigt liv i Rigets domæne. (Mattæus 25:31-46) En stor skare af symbolske får vil således overleve Jehovas store og frygtindgydende dag.