Brødrene tog kontakt med premierministerens kontor, og den 30. januar 1964 fik de foretræde for dr. Banda. Ved den lejlighed fik Jack Johansson mulighed for at redegøre for Jehovas vidners neutrale holdning ud fra Romerbrevet, kapitel 13. Premierministeren så ud til at være tilfreds med det han havde hørt, og da broder Johansson gik, takkede dr. Banda ham meget.

Resultatet deraf blev endnu et møde med dr. Banda og to af hans ministre den 11. februar 1964. Harold Guy og Alexander Mafambana deltog sammen med Jack Johansson. Denne gang var stemningen imidlertid anderledes. Dr. Banda viftede med telegrammet i luften og sagde: „Hr. Johansson, hvad er meningen med at sende et sådant telegram?“ Brødrene prøvede stille og roligt at forsikre premierministeren om at vi er neutrale og vil adlyde landets love. Men premierministeren og hans mænd hævdede at Jehovas vidner med overlæg provokerede angriberne. Mødet endte med at Jehovas vidner fik skylden for den forvirrede situation i landet. Broder Johansson blev endda truet med øjeblikkelig at blive vist ud af landet. Noget tyder dog på at dr. Bandas vrede mere skyldtes hans to ministre, der ikke kunne fremlægge holdbare beviser for at Jehovas vidner skulle have optrådt provokerende.

Da entusiasmen for vælgerregistreringen aftog, appellerede premierministeren til fred og ro i landet. „Lad os ikke skabe problemer for europæerne, politiet, inderne eller — for den sags skyld — Jehovas vidner,“ sagde han. „Bær over med dem!“

I begyndelsen af 1966 kom der endnu en lejlighed til at forklare dr. Banda om Jehovas vidners neutrale holdning. Vagttårnsselskabet havde anmodet om indrejsetilladelse til flere missionærer. Dr. Banda, der kontrollerede udstedelsen af indrejsetilladelser til europæere, havde spurgt hvorfor der var brug for flere missionærer. Det resulterede i et møde mellem dr. Banda og afdelingstilsynsmanden, Malcolm Vigo. Dr. Banda understregede at han ikke ville have at nogen blandede sig i politik. Broder Vigo forsikrede ham igen om at vi adlyder landets love og holder os neutrale i politiske anliggender. — Rom. 13:1-7.