-
MalawiJehovas Vidners Årbog 1999
-
-
Nær lufthavnen, nogle få kilometer uden for Blantyre, blev der holdt et stort landsstævne. Brødrene kom fra hele Malawi for at være med, „fra Nsanje [i syd] til Karonga [i nord],“ som en gammel broder udtrykte det. De cirka 10.000 tilhørere værdsatte de foredrag broder Henschel og andre talere holdt. Det skete kun sjældent at Jehovas Vidners stævner blev omtalt i pressen, men denne gang blev der endda bragt en artikel om stævnet i en af de landsdækkende aviser.
Den politiske situation var ved at blive anspændt i landet, og derfor var det til særlig stor opmuntring for brødrene at overvære dette stævne. De hørte om hvordan Jehovas vidner verden over tager et fast standpunkt for de bibelske principper. Om dette stævne sagde stævnets ordstyrer, broder Mafambana: „Husk på at nogle af de delegerede cyklede over 600 kilometer hver vej for at deltage. De følte at det var deres kristne ansvar at overvære stævnet, og de var rede til at klare de vanskeligheder det måtte indebære. Det vidner om hvilken fast, kristen tro mange havde.“
-
-
MalawiJehovas Vidners Årbog 1999
-
-
[Illustrationer på side 170]
Forkyndere der ankommer til et stævne nær Mulanjebjerget i 1966
-