-
Højdepunkter fra det forløbne årJehovas Vidners Årbog 2002
-
-
MALAWI: Sidst på eftermiddagen lørdag den 19. maj 2001 samledes over 2200 forkyndere fra Malawi sammen med 200 gæster fra 21 lande under en overdækning lavet af lange grene af eukalyptustræ, bambus og tørret græs. Da man nåede til den afsluttende sang, var det blevet mørkt, og man kunne derfor ikke skelne ordene i sangbogen. Fra det smukt udsmykkede podium ledede en broder forsamlingen i sang nr. 56 på typisk afrikansk manér — firstemmig sang uden musikledsagelse. De malawiske tilhørere behøvede slet ikke deres sangbøger; de kendte teksten udenad. Det gjorde et dybt indtryk på de udenlandske gæster da de hørte disse trofaste tjenere for Jehova, hvoraf de fleste havde været døbt i 40 år eller mere og havde udholdt meget for deres tro.
Da brødrene og søstrene samme formiddag var blevet vist rundt på Betel, var de spontant begyndt at synge Rigets sange og havde vinket til alle dem de mødte på rundvisningen. Inden da havde brødrene fået tilladelse til at spille Kingdom Melodies, 1. del, over højttaleranlægget i lufthavnen som en velkomsthilsen til de udenlandske gæster. På den måde havde de fået en hjertelig og teokratisk velkomst. Melodierne bliver stadig spillet i lufthavnen.
„Viser du dig taknemmelig i tjenesten for Jehova?“ spurgte Sébastien Johnson, der besøgte Malawi som zonetilsynsmand. Under sin gennemgang af Mika 6:6-8 pegede broder Johnson på at Jehova ikke forlanger for meget af os. Han tilskyndede forsamlingen til at læse i Bibelen hver dag og følge dens gode principper. Guy Pierce fra Det Styrende Råd havde bygget sin indvielsestale over temaet „Glæd og fryd jer over det Jehova skaber“. Broder Pierce sagde: „Den indsats og trofaste tjeneste I har udført gennem mange år, har lagt grundvolden til den fremgang der sker i dag. Fortsæt med at gøre alt hvad I kan, i jeres hellige tjeneste for den højeste Gud, Jehova.“
Søndag, den 20. maj samledes 17.378 på Civo stadion i Lilongwe, og her blev de mindet om at forkyndertallet i Malawi var på omkring 30.000 da forbudet blev hævet i 1993. I dag er der næsten 50.000 Jehovas Vidner i Malawi! Ja, indvielsen af det nye betelhjem var afgjort en mindeværdig begivenhed; det var en sejrens dag for Jehova!d
-
-
Højdepunkter fra det forløbne årJehovas Vidners Årbog 2002
-
-
[Illustrationer på side 28, 29]
Nyligt indviede afdelingskontorer
(1) Malawi
-