En fast repræsentant i landet

I 1933 indtraf der en spændende begivenhed i Jehovas Vidners historie i Malawi. Man søgte om tilladelse til at Vagttårnsselskabet fik en fast repræsentant i landet. Guvernøren svarede at han „ville byde et sådant initiativ velkomment“, og godkendte ansøgningen. Endelig kunne der træffes foranstaltninger til at forkynde den gode nyhed i Malawi på mere organiseret vis. I maj 1934 blev der under ledelse af afdelingskontoret i Sydafrika oprettet et boglager og et kontor, og Bert McLuckie blev sat til at føre tilsyn med arbejdet.

Broder McLuckie var blevet døbt i 1930 og var således stadig temmelig ny i sandheden. Han havde dog vist sig som en dygtig pioner på Madagaskar og Mauritius, hvor han hidtil havde tjent. Da han kom til Malawi, fik han en lille toværelses lejlighed i hovedstaden, Zomba, i den sydlige del af landet. Det ene værelse blev brugt til lager og kontor, det andet til soveværelse.

Hvordan var situationen i disse første år? Bill McLuckie, der i 1998 var 89 år og boede i Sydafrika med sin familie, husker stadig de små forhold på lageret i Zomba. Han siger: „Soveværelset var ikke meget bredere end et ildsted. Der var temmelig indelukket, så jeg plejede at have vinduerne til at stå åbne om natten indtil en politibetjent en aften stak hovedet ind og sagde: ’Bwana [hr.], De må hellere lukke vinduerne. Der strejfer leoparder om på vejene her om natten.’ Så lukkede jeg vinduerne.“

Trods de ubekvemme forhold viste det sig at være mest praktisk at have lageret i hovedstaden. Med regeringskontorerne og politihovedkvarteret i nærheden kunne broder McLuckie hurtigt tilbagevise alle anklager der blev rettet mod Selskabet som følge af at Jehovas Vidner stadig blev forvekslet med de falske „Vagttårnsbevægelser“.

[Illustration på side 157]

Bill McLuckie på Selskabets kontor i Zomba