• Malawi
    Jehovas Vidners Årbog 1999

    • Et andet medlem af McLuckie-familien, hans broder Bill, trådte i hans sted i Malawi.

      Bill McLuckie havde tidligere været pioner i Sydafrika selv endnu før han var blevet døbt. George Phillips, afdelingstilsynsmanden i Sydafrika, spurgte Bill om han havde lyst til at påtage sig en opgave i Malawi. Da svaret var ja, fortsatte han: „Du er selvfølgelig nødt til at blive døbt først.“ Bill lod sig døbe og ankom til lageret i Zomba i marts 1935. Da var han 26 år. Denne trofaste broder beviste sin uangribelighed i Malawi trods mange trængsler indtil han blev udvist i 1972.

      Hvordan var situationen i disse første år? Bill McLuckie, der i 1998 var 89 år og boede i Sydafrika med sin familie, husker stadig de små forhold på lageret i Zomba. Han siger: „Soveværelset var ikke meget bredere end et ildsted. Der var temmelig indelukket, så jeg plejede at have vinduerne til at stå åbne om natten indtil en politibetjent en aften stak hovedet ind og sagde: ’Bwana [hr.], De må hellere lukke vinduerne. Der strejfer leoparder om på vejene her om natten.’ Så lukkede jeg vinduerne.“

      Trods de ubekvemme forhold viste det sig at være mest praktisk at have lageret i hovedstaden. Med regeringskontorerne og politihovedkvarteret i nærheden kunne broder McLuckie hurtigt tilbagevise alle anklager der blev rettet mod Selskabet som følge af at Jehovas Vidner stadig blev forvekslet med de falske „Vagttårnsbevægelser“. Som hans broder havde gjort før ham, samarbejdede Bill McLuckie tålmodigt med myndighederne for at fjerne eventuelle misforståelser. Jehovas Vidner fik efterhånden et godt ry.

      Der renses ud i organisationen

      Bill McLuckie anstrengte sig for at opbygge værdsættelse hos brødrene af Jehovas normer som de beskrives i Bibelen. Det betød at han måtte hjælpe dem til at forstå at ubibelske handlinger som kønslig umoralitet, spiritisme og misbrug af alkohol ikke hørte hjemme blandt Jehovas vidner. (1 Kor. 6:9, 10; Åb. 22:15)