Livet under „tæppet“

Små, lodne dyr piler gennem et netværk af tunneler lige under sneen. De er travlt optaget af deres daglige beskæftigelse, som for en stor del består i en ihærdig søgen efter føde. Dyrene kan være lemminger, markmus og spidsmus — små nataktive, insektædende dyr beslægtede med muldvarpe. Også på sneens overflade ser man ofte mus fare omkring og søge efter bær, nødder, frø og den yderste bløde bark på unge træer.

Hvordan kan mindre pattedyr opretholde den rette kropstemperatur? Mange har ikke alene en varm vinterfrakke, men også „indbygget“ varme i form af et højt stofskifte. Som du sikkert kan forestille dig, kræver disse „levende ovne“ en del brændstof. For eksempel spiser spidsmus hver dag insekter og larver i et omfang der svarer til deres egen vægt. Dværgspidsmus spiser endda endnu mere i forhold til deres størrelse. Derfor er de i så godt som al deres vågne tid optaget af at søge efter føde.

De mange små pattedyr er til gengæld rovdyrenes foretrukne føde. Blandt disse rovdyr er uglen og to medlemmer af væselfamilien, nemlig lækatten og bruden. De slanke og adrætte væsler er godt udrustet til at bevæge sig gennem de snedækkede, underjordiske gange i deres søgen efter føde. Væsler jager endda kaniner som er større end dem selv.

Mange dyr tærer på de fedtreserver som de har oplagret i de varmere måneder, for ikke at dø af sult i løbet af vinteren. Men nogen føde er dog som regel tilgængelig. For eksempel nipper elgene af de unge skud af træerne, især af skovfyr. Egern lever af det vinterforråd af nærende kerner og frø de har samlet sig, og harer gnaver bark, kviste og skud af unge træer.