En hændelse der understreger den rivalisering der var mellem Rakel og Lea, drejede sig om nogle alruner som Leas søn Ruben havde fundet. Man mente at denne frugt skulle være en hjælp til at undfange. Da Rakel bad om at få nogle af dem, svarede Lea bittert: „Er det for lidt at du har taget min mand, siden du også vil tage min søns alruner?“ Nogle mener at ordene betyder at Jakob oftere var sammen med Rakel end med Lea. Måske så Rakel sit snit til at drage fordel af Leas beklagelser, for hun svarede: „Så må han ligge hos dig i nat, til gengæld for din søns alruner.“ Da Jakob kom hjem den aften, sagde Lea derfor: „Det er mig du skal komme ind til, for jeg har faktisk lejet dig for min søns alruner.“ — 1 Mosebog 30:15, 16.

Alrunerne hjalp ikke. Da Rakel efter seks års ægteskab endelig undfangede og fødte Josef, var det fordi Jehova „huskede“ hende og besvarede hendes bøn. Først da kunne Rakel sige: „Gud har taget min skændsel bort!“ — 1 Mosebog 30:22-24.