HVORFOR MESSIAS MÅTTE DØ

6. Hvad skulle Messias ifølge Daniel 9:24-26 udrette, og hvordan?

⁶ Den profeti vi kan læse i Daniel 9:24-26, forudsiger at Messias — Guds salvede — skulle opfylde et stort og ædelt formål. Han skulle komme til jorden for at „gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed“. Messias skulle befri de troende mennesker for dødens forbandelse. Hvordan kunne han gøre det? Profetien forklarer at han ville blive „ryddet bort“, eller dræbt.

7. Hvorfor bragte jøderne dyreofre, og hvad var ofrene et forbillede på?

⁷ Fortidens israelitter var godt kendt med princippet om soning for overtrædelse. Da de var underlagt den lov Gud gav dem gennem Moses, bragte de regelmæssigt dyreofre. Det mindede Israels folk om at mennesker har behov for noget der kan skaffe dem soning, eller tilgivelse, for deres synder. Apostelen Paulus udtrykte princippet ganske kort: „Uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted.“ (Hebræerne 9:22) De kristne er ikke underlagt Moseloven og dens krav, såsom budene om ofringer. (Romerne 10:4; Kolossenserne 2:16, 17) De véd desuden at dyreofre ikke kan skaffe varig eller fuldstændig tilgivelse for synder. Men dyreofringerne var et forbillede på et langt mere værdifuldt offer — det som Messias, eller Kristus, skulle bringe. (Hebræerne 10:4, 10; se også Galaterbrevet 3:24.) Men måske spørger du: ’Var det virkelig nødvendigt at Messias skulle dø?’

8, 9. Hvilke værdier var det Adam og Eva mistede, og hvad har deres handlinger medført for deres efterkommere?

⁸ Ja, Messias måtte lide døden hvis menneskene skulle reddes. For at forstå hvorfor, må vi tænke på det der skete i Paradiset, og søge at fatte hvor meget Adam og Eva mistede da de gjorde oprør mod Gud. De havde udsigt til et evigt liv! Som børn af Jehova havde de desuden et nært og direkte forhold til ham. Men da de forkastede hans herredømme mistede de alt dette og påførte hele menneskeslægten synd og død. — Romerne 5:12.

⁹ Det var som om vore første forfædre havde ødslet en kæmpemæssig formue bort og bragt sig i bundløs gæld. Denne gæld gav Adam og Eva i arv til deres efterkommere. Da ingen af os er født fuldkomne og syndfri, er vi alle underlagt synd og død. Når vi bliver syge, eller når vi volder fortræd med nogle ord som vi gerne ville tage i os igen — da oplever vi den ’gæld’ vi har arvet, menneskets ufuldkommenhed. (Romerne 7:21-25) Vor eneste redning ville bestå i at vinde det tilbage som Adam satte over styr. Men ingen af os kan gøre os fortjent til fuldkomment liv. Da alle ufuldkomne mennesker begår synder, fortjener vi alle døden, ikke livet. — Romerne 6:23.

10. Hvad skulle der til for at erstatte det som Adam havde forspildt?

¹⁰ Men hvad så hvis der blev tilbudt noget i bytte for det liv Adam havde forspildt? Guds retfærdighed kræver „sjæl for sjæl“. (2 Mosebog 21:23) Der må altså tilbydes et liv til gengæld for det liv der gik tabt. Men ikke et hvilket som helst menneskeliv. Om ufuldkomne mennesker siges der i Salme 49:7, 8: „End ikke en broder kan en af dem på nogen måde løskøbe, og ingen kan give Gud en løsesum for ham, (nej, prisen for løskøbelsen af deres sjæl er så høj at den må opgives for stedse).“ Ser det da håbløst ud for os? Nej!

11. (a) Hvad ligger der i det hebraiske ord for „løsesum“? (b) Hvem var den eneste der kunne løskøbe menneskene, og hvorfor?

¹¹ Det hebraiske ord for „løsesum“ hentyder til en sum der betales for at løskøbe en fange, men betegner også lighed i værdi. Kun en fuldkommen mand kunne tilbyde et menneskeliv af samme værdi som det Adam mistede. Efter Adams tid var Jesus Kristus det eneste fuldkomne menneske der blev født på jorden. Derfor kalder Bibelen ham for „den sidste Adam“ og forvisser os om at Jesus „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Korinther 15:45; 1 Timoteus 2:5, 6) Mens Adam gav døden i arv til sine børn, giver Jesus evigt liv i arv. Vi får følgende at vide i Første Korintherbrev 15:22: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ Det er derfor helt på sin plads at Jesus kaldes „Evig Fader“. — Esajas 9:6, 7.

Hvorfor tillod Gud noget så frygteligt? Af kærlighed til menneskene. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Jesu død understreger også for os at Jehova er den fuldkomne retfærdigheds Gud. (5 Mosebog 32:4) Nogle vil spørge hvorfor Gud ikke kunne se stort på det princip der krævede sjæl for sjæl, og blot glemme hvad Adams synd var kommet til at koste. Men forklaringen er at Jehova altid holder sig til sine love, også når det indebærer store omkostninger for ham selv.