Kort efter udfrielsen fra Ægypten begyndte israelitterne at knurre fordi de savnede mad, og derfor gav Jehova dem manna. (2 Mosebog 12:17, 18; 16:1-5) I den forbindelse fik Aron følgende befaling af Moses: „Tag en krukke og kom en omerfuld manna deri og stil den foran Jehova til opbevaring i denne og kommende generationer.“ Beretningen fortsætter: „Sådan som Jehova havde påbudt Moses, stillede Aron den så foran Vidnesbyrdet [et arkiv med vigtige dokumenter] til opbevaring.“ (2 Mosebog 16:33, 34; se fodnoten) Aron lagde manna i en krukke, men krukken kunne ikke anbringes foran Vidnesbyrdet før Moses havde lavet Arken og anbragt tavlerne i den.

Mannaen var den føde som Gud gav israelitterne i de 40 år hvor de vandrede i ørkenen. Forsyningen ophørte da israelitterne „gav sig . . . til at spise af det som var høstet i [det forjættede] land“. (Josua 5:11, 12) Arons stav blev anbragt i pagtens ark for at tjene som et tegn eller vidnesbyrd mod den opsætsige generation. Det giver grund til at formode at staven havde sin faste plads dér i hvert fald så længe ørkenvandringen varede. Det er derfor logisk at antage at Arons stav og guldkrukken med manna blev fjernet fra pagtens ark på et tidspunkt efter at israelitterne var draget ind i det forjættede land, og før Salomons tempel blev indviet.