-
Er de gode manerer fortrængt af ’den nye moral’?Vågn op! – 1994 | 22. juli
-
-
Jo, det handler om at sætte sig selv først, og hvis man sætter sig selv først er det svært at føje andre, sætte andre først og at have gode manerer over for dem. Dét at sætte sig selv først kan faktisk være en form for selvtilbedelse, en tilbedelse af jeget. Hvordan beskriver Bibelen den der gør det? Som en „havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker“, som en der ligger under for „havesygen, som er afgudsdyrkelse“. (Efeserne 5:5; Kolossenserne 3:5) Hvem tilbeder de i virkeligheden? „Deres gud er bugen.“ (Filipperne 3:19) De nedværdigende, alternative livsfilosofier som mange har valgt som moralsk rigtige, og de skæbnesvangre, dødelige følger af disse, bekræfter rigtigheden af det der siges i Jeremias 10:23: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“
I Bibelen er alt dette forudsagt, og der er i Andet Timoteusbrev 3:1-5 forud givet nogle advarende kendetegn på „de sidste dage“: „Du må se det i øjnene: denne verdens sidste tid vil være en periode med bekymringer. Mennesker vil kun elske penge og sig selv; de vil være arrogante, pralende og grove; uden respekt for forældre, uden taknemmelighed, uden fromhed, uden naturlig hengivenhed; de vil være uforsonlige i deres had, bagtalere, ubeherskede og voldsomme, fremmede over for al godhed, forrædere, eventyrlystne, opblæste af følelsen af egen betydning. De vil være mennesker som sætter fornøjelser i Guds sted, mennesker som bevarer en ydre form for religion, men konstant benægter dens virkelighed. Hold dig fra sådanne mennesker.“ (Ifølge New English Bible)
Vi er kommet langt væk fra det vi blev skabt til at være — i Guds billede og lighed. Egenskaberne kærlighed, visdom, retfærdighed og magt er stadig i os, men de er kommet ud af balance og er blevet forvrænget. Det første skridt der skal tages for at rette op på dette, afsløres i den sidste sætning i det ovenfor citerede skriftsted: „Hold dig fra sådanne mennesker.“ Find om nødvendigt en ny omgangskreds, en der endda vil ændre dine inderste følelser. For år tilbage blev der givet nogle gode råd i den forbindelse.
-
-
Er de gode manerer fortrængt af ’den nye moral’?Vågn op! – 1994 | 22. juli
-
-
Det er imidlertid Bibelen der giver den bedste opskrift på hvordan man ændrer hjertets inderste menneske.
Tag som eksempel Efeserbrevet 4:22-24: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“
Og Kolossenserbrevet 3:9, 10, 12-14: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den. Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“
Historikeren Will Durant sagde engang: „Vor tids største spørgsmål drejer sig ikke om kommunismen mod individualismen, eller om Europa mod Amerika, ikke engang om Øst mod Vest, men om hvorvidt mennesket er i stand til at leve uden Gud.“
For at kunne leve et rigt liv må vi følge Jehovas råd: „Min søn, glem ikke min lov, og måtte dit hjerte værne om mine bud, for de vil øge din række af dage og dine leveår og din fred. Lad ikke loyal hengivenhed og sandfærdighed forlade dig. Bind dem om din hals; skriv dem på dit hjertes tavle, og du vil finde yndest og blive regnet for at have god indsigt — i både Guds og menneskers øjne. Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:1-6.
De gode manerer der er opbygget gennem århundreder er ikke overflødig bagage, og Bibelens leveregler er ikke gammeldags, men vil vise sig at udvirke evig frelse for menneskeheden. Uden Jehova vil mennesket ikke kunne fortsætte med at leve, for ’hos Jehova er livets kilde’. — Salme 36:9.
-