Det tidligste kendskab til græsk religion stammer fra Homers episke digte. Det antages af historikerne at de to episke digte Iliaden og Odysseen er skrevet af ham. Man mener at de ældste papyrusfragmenter af disse digte stammer fra nogen tid før 150 f.v.t. Ifølge George G. A. Murray, der er professor i græsk, afviger disse tidlige tekster stærkt fra den tekstform der har været almindeligt anerkendt i de seneste århundreder. (Encyclopædia Britannica, 1942, bd. 11, s. 689) I modsætning til Bibelen er de homeriske tekster altså ikke blevet overleveret i uændret form, men har, som professor Murray påviser, været „yderst flydende“. De homeriske digte handler om heroer og guder der har stor lighed med mennesker.

Læg mærke til hvad de værker der tilskrives Homer og Hesiod, afslører.

De talrige guder og gudinder der beskrives i disse digteres værker, havde menneskeskikkelse, men de var meget smukkere, større og stærkere end menneskene. De spiste og drak, sov, havde kønslig omgang med hinanden og med mennesker, levede i familier, skændtes og sloges, forførte og voldtog. Skønt de blev antaget for at være hellige og udødelige, kunne de give sig af med enhver tænkelig form for bedrag og forbrydelse. De kunne færdes blandt mennesker, enten synligt eller usynligt. Senere græske forfattere og filosoffer forsøgte dog at rense beretningerne for nogle af de værste skændselsgerninger man tillagde guderne.