4 Bibelens lande

6 Patriarkernes verden

8 Fra Egypten til det lovede land

10 Israel og nabolandene

12 “Et godt og vidtstrakt land”

14 ‘Jehova lod dommere fremstå’

16 Israel på Davids og Salomons tid

18 Det lovede land

20 Jerusalem og Salomons tempel

22 Verdensriger angriber det lovede land

24 Guds folk vender tilbage til sit land

26 Grækenlands og Roms indflydelse på jøderne

28 Jesus “i jødernes land”

30 Jerusalem og templet på Jesus’ tid

32 Kristendommen breder sig til andre lande

34 Register til kortene

DA ISRAELITTERNE gjorde sig klar til at gå ind i det lovede land, bad Moses Gud om at opfylde et inderligt ønske: “Må jeg ikke nok gå over og se det gode land der ligger på den anden side af Jordan, det gode bjergland?” – 5Mo 3:25.

Det fik Moses ikke lov til, men fra et bjerg som ligger over for Jeriko, så han landet “fra Gilead til Dan, ... og hele Judas land, helt til havet mod vest, og Negeb og Jordanegnen”. (5Mo 3:27; 34:1-4) Har du hørt om de steder? Ved du hvor de ligger?

I dag har de fleste af Jehovas tjenere ikke mulighed for at besøge de mange steder de læser om i Bibelen. De kan ikke gøre det Gud sagde Abraham skulle gøre: rejse omkring i det lovede land i hele dets længde og bredde. (1Mo 13:14-17) Men sande kristne vil gerne vide mere om de steder der er omtalt i Bibelen, og se hvordan de ligger i forhold til hinanden.

Ved hjælp af denne brochure, “Det gode land”, kan du få større forståelse af Bibelen. Den indeholder fotos af steder der er omtalt i Bibelen, for eksempel Gilead, der kan ses på omslaget. Selve kortene er meget informative og kan give dig stor viden om de steder der nævnes i Bibelen.

Kortet på side 2 og 3 fokuserer på større lande eller områder. Når man for eksempel ser hvor Assyrien og Egypten lå i forhold til det lovede land, kan man bedre forstå de profetier der omtaler de lande. (Esa 7:18; 27:13; Ho 11:11; Mik 7:12) Den smalle strimmel der blev kaldt det lovede land, var i oldtiden et knudepunkt hvor mange veje og handelsruter krydsede hinanden, og andre nationer forsøgte at overtage magten over landets frugtbare marker, vingårde og olivenlunde. – 5Mo 8:8; Dom 15:5.

Nogle gange kan det være en god idé at sammenligne forskellige kort. Jonas fik for eksempel til opgave at forkynde i hovedstaden i Assyrien, men sejlede i stedet til Tarshish. (Jon 1:1-3) Kan du finde disse områder på det første kort? Tarshish må ikke forveksles med Tarsus, hvor apostlen Paulus blev født. Tarsus og andre byer er angivet på kortet til højre.

Tænk på hvor langt Abraham rejste, og hvilken rute han fulgte, mens du finder Ur, Karan og Jerusalem på kortet. Efter at Jehova havde opfordret ham til at forlade Ur, slog han sig ned i Karan og tog så videre til det lovede land. (1Mo 11:28 – 12:1; ApG 7:2-5) Abrahams rejse vil være mere levende for dig når du har set nærmere på “Patriarkernes verden” på side 6 og 7.

Det første kort og det der ses her, er ikke knyttet til en bestemt tidsperiode. De følgende kort kommer generelt i kronologisk orden. Byer og andre angivelser på kortene er forbundet med begivenheder i en bestemt periode. Registret (side 34, 35) omfatter ikke alle steder på kortene, men det vil være en hjælp til at finde ud af hvilke kort man skal bruge når man søger efter noget.

Det mest detaljerede kort over det lovede land findes på midtersiderne (side 18, 19). Som det fremgår af symbolforklaringen, er der på dette kort anvendt specifikke symboler for levitternes byer og de seks tilflugtsbyer, og andre symboler viser om et sted er omtalt i De Hebraiske Skrifter, De Græske Skrifter eller begge steder.

Nogle af de bibelske steders beliggenhed kendes ikke i dag, og de fleste af disse navne er derfor ikke taget med på kortet på midtersiderne. Det har heller ikke været muligt at få plads til alle små og store byer, som for eksempel alle de byer der er nævnt i oversigten over stammernes grænser. (Jos, kap. 15-19) Som regel kan man dog finde nogle nærliggende byer på kortet så man får et indtryk af beliggenheden. Nogle særlige steder i landskabet (for eksempel bjerge, floder og wadier) er markeret, og oplysninger om højde og terræn er angivet med forskellige farver. Disse informationer kan være en hjælp til at se de begivenheder der er beskrevet i Bibelen, mere klart for sig.

Flere oplysninger om de bibelske steder kan findes i opslagsværket Indsigt i Den Hellige Skrift, der er udkommet på mange sproga. Når du bruger det og andre bibelstudieredskaber, er det en god idé at have “Det gode land” ved hånden. Kig på kortene når du studerer Bibelen, der er til stor gavn for dig. – 2 Ti 3:16, 17.

[Fodnote]

[Kort på side 4, 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Bibelens lande og vigtige byer

A1 ITALIEN

A2 ROM

A3 SICILIEN

A3 MALTA

C2 MAKEDONIEN

C2 Filippi

C2 GRÆKENLAND

C3 ATHEN

C3 Korinth

C3 KRETA

C4 LIBYEN

D3 Antiokia (i Pisidien)

D3 Efesos

D3 PATMOS

D3 RHODOS

D4 MEMPHIS

D5 EGYPTEN

E2 LILLEASIEN

E3 Tarsus

E3 Antiokia (i Syrien)

E3 CYPERN

E4 Sidon

E4 Damaskus

E4 Tyrus

E4 Cæsarea

E4 DET LOVEDE LAND

E4 JERUSALEM

E4 MOAB

E4 Kadesh

E4 EDOM

F3 Edens have?

F3 ASSYRIEN

F3 Karan

F3 ARAM (SYRIEN)

F5 ARABIEN

G3 NINEVE

G4 BABYLON

G4 KALDÆA

G4 Susa

G4 Ur

H3 MEDIEN

[Bjerge]

E5 Sinajs Bjerg

G2 ARARATS BJERGE

[Have og søer]

C3 Middelhavet (Det Store Hav)

E1 Sortehavet

E5 Det Røde Hav

H2 Det Kaspiske Hav

H5 Den Persiske Golf

[Floder]

D5 Nilen

F3 Eufrat

G3 Tigris

STEFANUS indledte sin berømte forsvarstale med nogle geografiske oplysninger: “[Jehova] viste sig for vores forfar Abraham mens han var i Mesopotamien, før han slog sig ned i Karan, og han sagde til ham: ‘... Kom til det land som jeg vil vise dig.’” (ApG 7:1-4) Det var optakten til nogle vigtige begivenheder i det lovede land, begivenheder der berørte Abraham, Isak og Jakob, og som var forbundet med Guds hensigt: at velsigne menneskeheden. – 1Mo 12:1-3; Jos 24:3.

Gud befalede Abraham (Abram) at forlade Ur i Kaldæa, som dengang var en velstående by på Eufratflodens østbred. Hvilken vej ville Abraham vælge at rejse? Fra Kaldæa, der også blev kaldt Sumer eller Sinear, virkede det umiddelbart lettest at rejse direkte mod vest. Hvorfor tog Abraham så helt op til Karan?

Ur lå i den østlige ende af den såkaldt frugtbare halvmåne, en halvcirkel der strakte sig fra Palæstina til det område hvor Tigris og Eufrat løber. I denne halvcirkel kan der tidligere have været et mere moderat klima. Syd for den frugtbare halvmåne lå den syrisk-arabiske ørken, der var kendetegnet af kalkstensklipper og sandsletter. Ifølge The Encyclopædia Britannica dannede denne ørken “en så godt som uigennemtrængelig barriere” mellem Middelhavskysten og Mesopotamien. Enkelte karavaner krydsede måske ørkenen fra Eufrat til Tadmor og derfra til Damaskus, men det var ikke den vej Abraham førte sin familie og sine hjorde.

Abraham rejste i stedet op gennem Eufratdalen til Karan. Herfra kunne han følge en handelsrute til et vadested ved Karkemish og derefter sætte kursen sydpå mod Damaskus og videre til det der senere blev kaldt Galilæas Sø. Via Maris, eller “vejen langs havet”, førte til Megiddo og videre til Egypten. Men Abraham valgte at tage gennem Samarias bjerge og slog til sidst lejr i Sikem. Senere fortsatte han sydpå ad denne rute i bjerglandet. Læs Første Mosebog 12:8 – 13:4, og læg mærke til de andre steder der er omtalt: Dan, Damaskus, Hoba, Mamre, Sodoma, Gerar, Beersheba og Morija (Jerusalem). – 1Mo 14:14-16; 18:1-16; 20:1-18; 21:25-34; 22:1-19.

At kende til geografien kaster også lys over begivenhederne i Isaks og Jakobs liv. Det var mens Abraham boede i Beersheba at han sendte sin tjener ud for at finde en hustru til Isak. Hvor? I Paddan-Aram i Mesopotamien (der betyder “landet mellem floderne”). Forestil dig så den anstrengende rejse Rebekka måtte foretage på kamelryg til Negeb for at møde Isak. – 1Mo 24:10, 62-64.

Senere tog deres søn Jakob (Israel) ud på en lignende lang rejse for at gifte sig med en kvinde der tilbad Jehova. Jakob valgte på tilbagevejen at krydse floden Jabbok i nærheden af Penuel, hvor han kæmpede med en engel. (1Mo 31:21-25; 32:2, 22-30) Mens han var i dette område, mødtes han med Esau, hvorefter de skiltes for at bosætte sig hver sit sted. – 1Mo 33:1, 15-20.

Efter at Jakobs datter Dina var blevet voldtaget i Sikem, flyttede Jakob til Betel. Læg mærke til hvor langt Jakobs sønner havde gået da de passede Jakobs hjorde og var kommet til det sted hvor Josef til sidst fandt dem. Dette kort (og kortet på side 18-19) viser afstanden mellem Hebron og Dotan. (1Mo 35:1-8; 37:12-17) Josefs brødre solgte ham til købmænd der var på vej til Egypten. Denne begivenhed resulterede i at israelitterne kom til Egypten og senere rejste derfra. – 1Mo 37:25-28.

[Kort på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Abrahams rejser (Se publikationen)

Isaks rejser (Se publikationen)

Jakobs rejser (Se publikationen)

Hovedveje (Se publikationen)

Patriarker (oversigt)

A4 GOSHEN

A5 EGYPTEN

B4 SHUR

B5 PARAN

C3 Damaskus

C3 Dan (Lajish)

C4 Sikem

C4 Betel

C4 Hebron (Kirjat-Arba)

C4 Gerar

C4 Beersheba

C4 SEIR

C4 Kadesh

C5 EDOM

D1 Karkemish

D2 Tadmor

D3 Hoba

E1 PADDAN-ARAM

E1 Karan

F2 MESOPOTAMIEN

G1 Nineve

G2 DEN FRUGTBARE HALVMÅNE

G3 Babylon

H4 KALDÆA

H4 Ur

[Bjerge]

C4 Morija

[Have og søer]

B3 Middelhavet (Det Store Hav)

[Floder]

E2 Eufrat

G2 Tigris

Patriarkerne (i det lovede land)

KANAAN

Megiddo

GILEAD

Dotan

Sikem

Sukkot

Mahanajim

Penuel

Betel (Luz)

Aj

Jerusalem (Salem)

Betlehem (Efrat)

Mamre

Hebron (Makpela)

Gerar

Beersheba

Sodoma?

NEGEB

Rehobot?

Beer-Lahaj-Roi

Kadesh

Hovedveje

Via Maris

Kongevejen

[Bjerge]

Morija

[Have og søer]

Salthavet

[Floder og vandløb]

Jabbok

Jordan

[Billede på side 6]

Eufratfloden i nærheden af Babylon

[Billede på side 6]

Abraham boede i Beersheba og lod sine hjorde græsse i nærheden

[Billede på side 6]

Jabboks Wadi

MANGE kender beretningen om israelitternes udvandring fra Egypten. Men hvad ventede der dem efter at de var gået over Det Røde Hav? Hvordan nåede de frem til Jordanfloden for at gå ind i det lovede land?

Deres mål var Kanaans land, men Moses valgte ikke den korteste vej, cirka 400 kilometer langs Middelhavets kyst, for den ville have ført dem direkte gennem Filistæa, et fjendtligt område. Han førte dem heller ikke tværs over den vidtstrakte, midterste del af Sinajhalvøen, en grus- og klippeørken. Nej, de tog sydpå ned gennem den smalle kystslette. Det første sted de slog lejr, var i Mara, hvor Jehova gjorde bittert vand fersk.a Efter at have forladt Elim begyndte israelitterne at beklage sig over manglen på mad, og Gud sørgede for at de fik vagtler og derefter manna. I Refidim klagede de over manglen på vand, de blev angrebet af amalekitter, som de besejrede, og Moses’ svigerfar rådede ham til at få nogle dygtige mænd til at hjælpe sig. – 2Mo, kap. 15-18.

Moses førte så israelitterne længere sydpå, og de slog lejr ved Sinajs Bjerg. Her modtog Guds folk Loven, byggede telthelligdommen og bragte ofre. I det andet år gik folket mod nord gennem “den store og skræmmende ørken”. Vandringen til området ved Kadesh (Kadesh-Barnea) tog åbenbart 11 dage. (5Mo 1:1, 2, 19; 8:15) Fordi israelitterne lod sig skræmme af en negativ rapport fra de ti spioner, kom de til at være i ørkenen i yderligere 38 år. (4Mo 13:1 – 14:34) Blandt de steder de slog lejr, var Abrona og Esjongeber, og derefter vendte de tilbage til Kadesh. – 4Mo 33:33-36.

Da tiden endelig var inde til at israelitterne skulle bryde op og rejse videre mod det lovede land, gik de ikke direkte mod nord. Deres rute førte dem uden om det centrale Edom og mod nord ad “Kongevejen”. (4Mo 21:22; 5Mo 2:1-8) Den rute har ikke været let for et helt folk med børn, dyr og telte. De måtte vandre op og ned gennem det kuperede terræn – for eksempel når de skulle over Zereddalen og Arnondalen (der er næsten 520 meter dyb). – 5Mo 2:13, 14, 24.

Langt om længe nåede israelitterne frem til Nebobjerget. Mirjam var død i Kadesh, og Aron på bjerget Hor. Nu døde Moses et sted hvor han havde udsigt til det land han så inderligt havde ønsket at komme til. (5Mo 32:48-52; 34:1-5) Det blev Josvas opgave at føre Israel ind i landet og afslutte en rejse der var begyndt 40 år tidligere. – Jos 1:1-4.

[Fodnote]

[Kort på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Udgangen af Ægypten (rute)

Den rute israelitterne fulgte

A7 EGYPTEN

A5 Ramses?

B5 Sukkot?

C5 Etam?

C5 Pi-ha-Kirot

D6 Mara

D6 Elim

E6 SINS ØRKEN

E7 Dofka

F8 Refidim

F8 Sinajs Bjerg (Horeb)

F8 SINAJS ØRKEN

F7 Kibrot-ha-Taava

G7 Haserot

G6 Rimmon-Peres

G5 Rissa

G3 Kadesh

G3 Bene-Jaakan

G5 Hor-ha-Gidgad

H5 Jotbata

H5 Abrona

H6 Esjongeber

G3 Kadesh

G3 ZINS ØRKEN

H3 Mt. Hor

H3 Salmona

I3 Punon

I3 Ijje-ha-Abarim

I2 MOAB

I1 Dibon

I1 Almon- Diblatajim

H1 Jeriko

[Andre steder]

A3 GOSHEN

A4 On

A5 Memphis (Nof)

B3 Soan

B3 Takpankes

C5 Migdol

D3 SHUR

D5 ETAMS ØRKEN

F5 PARANS ØRKEN

G1 FILISTÆA

G1 Ashdod

G2 Gaza

G2 Beersheba

G3 Asmon

G3 NEGEB

H1 Jerusalem

H1 Hebron (Kirjat-Arba)

H2 Arad (kanaanæisk)

H4 SEIR

H4 EDOM

I7 MIDJAN

Hovedveje

Vejen til filistrenes land

Vejen til Shur

I4 Kongevejen

Karavanevej

El-Hajj-ruten

[Bjerge]

F8 Mt. Sinai (Horeb)

H3 Bjerget Hor

I1 Nebobjerget

[Have og søer]

E2 Middelhavet (Det Store Hav)

D7/G7 Det Røde Hav

I1 Salthavet

[Floder og vandløb]

A6 Nilen

F3 Egyptens Wadi

I2 Arnon

I3 Zered

[Billede på side 8]

Karavaner krydsede Sinajhalvøen

[Billede på side 8]

Israelitterne slog lejr foran Sinajs Bjerg

[Billede på side 9]

Der fandtes kilder med vand i eller i nærheden af Kadesh

[Billede på side 9]

Hele Israels folk måtte krydse Arnons Wadi

JEHOVA sagde til Abraham: “Forlad [Ur i Mesopotamien] ... og rejs til det land som jeg vil vise dig.” Men landet var allerede beboet, og det var omgivet af andre nationer. – 1Mo 12:1-3; 15:17-21.

Da israelitterne forlod Egypten, vidste de at de kunne møde modstand fra fjender, som for eksempel “Moabs vældige herskere”. (2Mo 15:14, 15) De områder israelitterne skulle igennem på vej til det lovede land, var beboet af amalekitterne, moabitterne, ammonitterne og amoritterne. (4Mo 21:11-13; 5Mo 2:17-33; 23:3, 4) Og israelitterne ville møde andre fjendtlige folk.

Gud sagde at israelitterne skulle fjerne syv “folkerige nationer” – hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kanaanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne – der fortjente at blive udslettet. De var moralsk og religiøst fordærvede. Blandt deres guder var Baal (kendt for falliske stenstøtter), Molek (som man ofrede børn til) og frugtbarhedsgudinden Astarte. – 5Mo 7:1-4; 12:31; 2Mo 23:23; 3Mo 18:21-25; 20:2-5; Dom 2:11-14; Sl 106:37, 38.

Nogle gange blev hele det område Gud gav Israel, kaldt “Kanaan”, og det strakte sig fra et sted nord for Sidon til “Egyptens Wadi”. (4Mo 13:2, 21; 34:2-12; 1Mo 10:19) Andre gange nævner Bibelen navnene på de forskellige nationer, bystater eller folk. De holdt til i bestemte egne – filistrene boede for eksempel ved kysten, og jebusitterne i bjergene omkring Jerusalem. (4Mo 13:29; Jos 13:3) Med tiden flyttede nogle og slog sig ned andre steder. – 1Mo 34:1, 2; 49:30; Jos 1:4; 11:3; Dom 1:16, 23-26.

Da israelitterne gik ud af Egypten, var amoritterne sandsynligvis den dominerende stamme.a (5Mo 1:19-21; Jos 24:15) De havde erobret moabitternes område ned til Arnons Wadi, men det område der lå over for Jeriko på den anden side af Jordan, blev stadig kaldt “Moabs ørkensletter”. Det var også amoritterkonger der herskede over Bashan og Gilead. – 4Mo 21:21-23, 33-35; 22:1; 33:46-51.

På trods af at israelitterne havde Guds støtte, udryddede de ikke alle de nationer han havde fordømt, og det blev en snare for dem. (4Mo 33:55; Jos 23:13; Dom 2:3; 3:5, 6; 2Kg 21:11) Israelitterne gav efter selvom de havde fået denne advarsel: “I må ikke følge andre guder, ikke en eneste af de guder som folkeslagene rundt om jer tilbeder.” – 5Mo 6:14; 13:7.

[Fodnote]

[Kort på side 11]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nationer der skulle fordrives fra det lovede land

FILISTÆA (D8)

C8 Ashkalon

C9 Gaza

D8 Ashdod

D8 Gat

D9 Gerar

KANAAN (D8)

B10 AMALEKITTER

C12 Hasar-Addar (Addar?)

C12 Kadesh (Kadesh-Barnea)

D8 Lakish

D9 Beersheba

D10 AMORITTER

D11 NEGEB

E4 Dor

E5 Megiddo

E5 Taanak

E6 Afek

E6 HIVVITTER

E7 JEBUSITTER

E8 Bet-Shemesh

E8 Hebron (Kirjat-Arba)

E9 HITITTER

E9 Debir

E10 Arad (kanaanæisk)

E10 KENITTER

E11 Akrabbimpasset

F4 GIRGASHITTER

F6 Sikem

F7 PERIZZITTER

F7 Gilgal

F7 Jeriko

F8 Jerusalem

G2 HIVVITTER

G2 Dan (Lajish)

G3 Hasor

FØNIKIEN (F2)

E2 Tyrus

F1 Sidon

EDOM (F12)

F11 SEIR

G11 Bosra

AMORITTER (SIHON) (G8)

G6 GILEAD

G7 Shittim

G7 Heshbon

G9 Aroer

ARAM (H1)

G1 Baal-Gad

G2 HIVITES

I1 Damaskus

MOAB (H10)

AMORITTER (OG) (I5)

G6 GILEAD

H3 BASHAN

H4 Ashtarot

H4 Edrei

AMMON (I7)

H7 Rabba

[Ørkener]

H12 DEN ARABISKE ØRKEN

[Bjerge]

E4 Karmels Bjerg

E11 Bjerget Hor

G1 Hermonbjerget

G8 Nebobjerget

[Have og søer]

C6 Middelhavet (Det Store Hav)

F9 Salthavet

G4 Galilæas Sø

[Floder og vandløb]

B11 Egyptens Wadi

F6 Jordanfloden

G6 Jabboks Wadi

G9 Arnons Wadi

G11 Zereddalen

[Billeder på side 10]

Til højre: Amoritterkongen Og herskede over Bashan, der var kendt for sine tyre og væddere

Nedenfor: Moab, med udsigt over Salthavet til Judas ørken

[Billede på side 11]

Jehova befalede Israel at udrydde de nationer der tilbad falske guder som Baal og Molek og frugtbarhedsgudinden Astarte (vist her)

VED den brændende tornebusk sagde Gud til Moses at han ville “befri [israelitterne] fra egypterne og føre dem ... til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning”. – 2Mo 3:8.

Disse to computeranimerede billeder kan give dig et indtryk af variationen i landskabet og terrænet i det lovede land. (Højderne er visuelt overdrevet for at fremhæve forskellen i niveauet). Diagrammet viser højderne i forhold til havoverfladen.

Kortet viser én måde at betragte landets geografiske områder på. I bogen “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig” (lektion 1, side 270-278) og i Indsigt i Den Hellige Skrift (bind 2, side 499-502)a er områderne beskrevet med henvisninger til Bibelen.

[Fodnote]

[Oversigt/Kort på side 12, 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kort over landets geografiske områder

A. Kysten ved Det Store Hav

B. Sletterne vest for Jordan

1. Ashers slette

2. Kyststrækningen ved Dor

3. Sarons græsgange

4. Filistersletten

5. Den øst-vestgående dal midt i landet

a. Megiddosletten

b. Jizreelsletten

C. Bjergene vest for Jordan

1. Galilæas bjerge

2. Karmels Bjerg

3. Samarias bjerge

4. Shefela (lave højdedrag)

5. Judas bjergland

6. Judas ørken

7. Negeb

8. Parans ørken

D. Araba (Gravsænkningen)

1. Huladalen

2. Egnen omkring Galilæas Sø

3. Jordandalen

4. Salthavet (Det Døde Hav)

5. Araba (syd for Salthavet)

E. Bjergene/Højsletterne øst for Jordan

1. Bashan

2. Gilead

3. Ammon og Moab

4. Edoms bjergland

F. Libanons bjerge

[Kort]

Hermonbjerget

Dan

Jerusalem

Beersheba

Tværsnit af det lovede land

meter feet

2.500 7.500

2.000 6.000

1.500 4.500

1.000 3.000

500 1.500

0 0 (Havets overflade)

-500 -1.500

Filistæas ørken

Shefela

Judas bjergland

Judas ørken

Gravsænkning

Salthavet

Moab

[Billede på side 13]

Hermonbjerget (2.814 m, 9.232 ft)

[Billede på side 13]

Kysten ved Salthavet, det laveste sted på jorden (cirka 400 m, 1.300 ft, under havets overflade)

‘Jehova lod dommere fremstå’

DET er let at finde Taborbjerget (F4) på kortet – ved Jizreeldalen, sydvest for Galilæas Sø. Prøv at forestille dig en hær på 10.000 mand der var opstillet på bjergets top. Jehova lod dommeren Barak og profetinden Debora samle israelitterne til kamp mod kanaanæerkongen Jabin, der gennem 20 år havde undertrykt folket. Under ledelse af hærføreren Sisera kom Jabins 900 frygtindgydende stridsvogne med jernleer fra Haroshet til den udtørrede wadi ved Kishon mellem Megiddo og Taborbjerget.

Dommeren Barak førte Israels mænd ned i dalen for at kæmpe mod Siseras hær. Jehova gav dem sejren ved at sende en voldsom skylregn der fik Siseras stridsvogne til at sidde fast i mudderet og skabte panik blandt kanaanæerne. (Dom 4:1 – 5:31) Det var blot én af de mange sejre som Gud gav Israel i dommertiden.

Efter erobringen af Kanaan blev landet fordelt mellem Israels stammer. Læg mærke til hvor de forskellige ikkelevitiske stammer bosatte sig. Simeons lille stamme fik nogle byer i Judas område. Efter Josvas død blev folket åndeligt og moralsk nedbrudt. Israel “var i store vanskeligheder” og blev undertrykt af fjender. I sin medfølelse “lod Jehova dommere fremstå” (12 trofaste, modige mænd) der i løbet af 300 år reddede Israel. – Dom 2:15, 16, 19.

Dommeren Gideon slog 135.000 midjanitiske krigere på flugt ved hjælp af kun 300 let bevæbnede, men adrætte soldater. Kampen udspillede sig mellem bjerget Gilboa og Morehøjen. Efter en indledende sejr jagede Gideon fjenden mod øst, ud i ørkenen. – Dom 6:1 – 8:32.

Jefta, en gileadit af Manasses stamme, befriede israelitiske byer øst for Jordan fra de undertrykkende ammonitter. For at vinde kampen drog Jefta sandsynligvis ad Kongevejen, der forbandt Ramot-Gilead med området omkring Aroer. – Dom 11:1 – 12:7.

Samsons bedrifter i kampen mod filistrene foregik i kystegnene omkring Gaza og Ashkalon. Gaza ligger i et vandrigt område der er kendt for agerbrug. Samson antændte filistrenes kornmarker, vingårde og olivenlunde ved hjælp af 300 ræve. – Dom 15:4, 5.

Bibelen viser at dommerne udførte deres opgave i hele det lovede land, og det fortælles hvilke stammer de hver især tilhørte. Uanset hvor begivenhederne fandt sted, viste Jehova stor omsorg for sit angrende folk.

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Stammer og dommere

Dommere

1. Otniell (Manasses stamme)

2. Ehud (Judas stamme)

3. Shamgar (Judas stamme)

4. Barak (Naftalis stamme)

5. Gideon (Issakars stamme)

6. Tola (Manasses stamme)

7. Jair (Manasses stamme)

8. Jefta (Gads stamme)

9. Ibsan (Zebulons stamme)

10. Elon (Zebulons stamme)

11. Abdon (Efraims stamme)

12. Samson (Judas stamme)

Stammernes tildeling af arv (Se publikationen)

Byer der tilhører Manasse

E4 Dor

E5 Megiddo

E5 Taanak

F4 En-Dor

F5 Bet-Shan

F5 Jibleam (Gat-Rimmon)

Byer der tilhører Simeon

C9 Sharuhen (Shaarajim) (Shilkim)

C10 Bet-Lebaot (Bet-Biri)

D8 Eter (Token)

D9 Siklag

D9 Ajin

D9 Hasar-Susa?

D9 Ashan

D9 Beersheba

D10 Hasar-Shual

E9 Etam

E9 Bet-Markabot

E9 Betuel? (Kesil?)

E9 Sheba? (Jeshua)

E10 Baalat-Beer (Baal)

E10 Esem

Levitiske tilflugtsbyer

E8 Hebron

F3 Kadesh

F6 Sikem

H4 Golan

H5 Ramot-Gilead

H8 Beser

Hovedveje

B10 Via Maris

G10 Kongevejen

Israels stammer

DAN (D7)

D7 Joppe

E8 Sora

JUDA (D9)

C8 Askalon

C9 Gaza

C9 Sharuhen (Shaaraim) (Shilhim)

C10 Bet-Leaoth (Bet-Biri)

C12 Asmon

C12 Kadesh

D7 Jabneel

D8 Ether (Tochen)

D9 Ziklag

D9 Ain

D9 Hasar-Susa?

D9 Ashan

D9 Beer-sheba

D10 Hasar-Shual

E8 Lehi

E8 Betlehem

E8 Hebron

E9 Etam

E9 Bet-Markabot

E9 Betuel? (Kesil?)

E9 Sheba? (Jeshua)

E10 Baalat-Beer (Baal)

E10 Esem

ASHER (E3)

E2 Tyrus

E4 Haroshet-ha-Gojim

E4 Dor

F1 Sidon

MANASSE (E5)

E6 Shamir (Samaria)

E6 Piraton

F6 Sikem

G5 Abel-Mehola

EFRAIM (E7)

E7 Timnat-Sera

F6 Tappua

F6 Shilo

F7 Betel (Luz)

NAFTALI (F3)

F2 Bet-Anat

F3 Kadesh

G3 Hasor

ZEBULON (F4)

E4 Betlehem

ISSAKAR (F5)

E5 Megiddo

E5 Kedesh (Kishjon)

E5 Taanach

F4 En-Dor

F5 Bet-ha-Shitta

F5 Bet-Shan

F5 Jibleam (Gat-Rimmon)

BENJAMIN (F7)

F7 Gilgal

F8 Jerusalem

DAN (G2)

G2 Dan (Lajish)

MANASSE (H3)

H4 Golan

GAD (H6)

G6 Sukkot

G6 Penuel

G6 Mispa (Mispe)

G7 Jogbeha

H5 Ramot-Gilead

H7 Rabba

H7 Abel-Keramim

RUBEN (H8)

G7 Heshbon

G9 Aroer

H7 Minnit

H8 Beser

[Andre steder]

I1 Damaskus

[Bjerge]

F4 Taborbjerget

F4 Morehøjen

F5 Gilboas Bjerg

F6 Ebals Bjerg

F6 Garizims Bjerg

[Have og søer]

C5 Middelhavet (Det Store Hav)

F9 Salthavet

G4 Galilæas Sø

[Floder og vandløb]

B11 Egyptens Wadi

F6 Jordan

G6 Jabboks Wadi

G9 Arnons Wadi

G11 Zereddalen

[Billede på side 14]

Taborbjerget i Issakars område hæver sig op over Jizreeldalen

[Billede på side 14]

Kishons Wadi, hvor Siseras vogne sad fast

GUD lovede at give Abrams efterkommere landet “fra Egyptens flod til ... Eufratfloden”. (1Mo 15:18; 2Mo 23:31; 5Mo 1:7, 8; 11:24) Det lovede land nåede dog først denne udstrækning cirka 400 år efter at Josva var gået ind i Kanaan.

Kong David besejrede det aramæiske rige Soba, hvis grænse gik til Eufrat i det nordlige Aram.a Mod syd betød Davids sejre over filistrene at han kunne udvide sit rige til Egyptens grænse. – 2Sa 8:3; 1Kr 18:1-3; 20:4-8; 2Kr 9:26.

Salomon herskede “fra Floden [Eufrat] til filistrenes land og til Egyptens grænse”, der var et billede på Messias’ fredfyldte styre. (1Kg 4:21-25; 8:65; 1Kr 13:5; Sl 72:8; Zak 9:10) Alligevel sagde man som regel at Israels land strakte sig “fra Dan til Beersheba”. – 2Sa 3:10; 2Kr 30:5.

Kong Salomon var ulydig mod Gud da han skaffede sig mange heste og stridsvogne. (5Mo 17:16; 2Kr 9:25) Med dem kunne han færdes ad et net af små og store veje. (Jos 2:22; 1Kg 11:29; Esa 7:3; Mt 8:28) Vi har kun oplysninger om nogle få af disse veje, som for eksempel “den landevej der fører op fra Betel til Sikem, og syd for Lebona”. – Dom 5:6; 21:19.

I bogen The Roads and Highways of Ancient Israel står der: “Den største udfordring i forbindelse med udforskningen af det gamle Israels vejnet er at ingen tydelige, fysiske spor af landets veje fra Det Gamle Testamentes tid har overlevet, og det skyldes at [datidens] veje ikke var brolagte.” Men terrænet og de udgravede ruiner af byer viser noget om hvor vejene har ligget.

Vejene havde ofte indflydelse på troppebevægelserne. (1Sa 13:17, 18; 2Kg 3:5-8) Filistrene marcherede fra Ekron og Gat til området “mellem Soko og Azeka” for at angribe Israel. Sauls hær mødte dem dér “i Eladalen”. Efter at David havde dræbt Goliat, flygtede filistrene tilbage til Gat og Ekron, og David tog op til Jerusalem. – 1Sa 17:1-54.

Lakish (D10), Azeka (D9) og Bet-Shemesh (D9) lå på naturlige ruter gennem Shefela til Judas bjergland. De byer havde stor betydning når man skulle forhindre en fjende der kom ad Via Maris, i at trænge ind i det centrale Israel. – 1Sa 6:9, 12; 2Kg 18:13-17.

[Fodnote]

[Kort på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Steder og veje under det samlede rige

Grænser (Salomons tid)

Tifsa

Hamat

Tadmor

Berotaj (Kun?)

Sidon

Damaskus

Tyrus

Dan

Jerusalem

Gaza

Aroer

Beersheba

Tamar

Esjongeber

Elat (Elot)

[Floder og vandløb]

Eufrat

Egyptens Wadi

David og Salomon (veje)

B10 Gaza

C8 Joppe

C9 Ashdod

C10 Ashkalon

C11 Siklag

C12 PARANS ØRKEN

D5 Dor

D6 Hefer

D8 Afek

D8 Rama

D9 Shaalbim

D9 Gezer

D9 Makas

D9 Ekron

D9 Bet-Shemesh

D9 Gat

D9 Azeka

D10 Soko

D10 Adullam

D10 Keila

D10 Lakish

D11 Jattir

D12 Beersheba

E2 Tyrus

E4 Kabul

E5 Jokneam (Jokmeam?)

E5 Megiddo

E6 Taanak

E6 Arubbot

E7 Piraton

E8 Lebona

E8 Sereda

E8 Betel

E9 Nedre Bet-Horon

E9 Øvre Bet-Horon

E9 Geba

E9 Gibeon

E9 Gibea

E9 Kirjat-Jearim

E9 Nob

E9 Baal-Perasim

E9 Jerusalem

E9 Betlehem

E10 Tekoa

E10 Hebron

E11 Zif

E11 Horesh?

E11 Karmel

E11 Maon

E11 Eshtemoa

F5 En-Dor

F5 Shunem

F5 Jizreel

F6 Bet-Shan

F7 Tirsa

F7 Sikem

F8 Saretan

F8 Shilo

F8 Ofra?

F9 Jeriko

F11 En-Gedi

G2 Abel-Bet-Maaka

G2 Dan

G3 Hasor

G3 MAAKA

G5 Lodebar (Debir)

G5 Rogelim

G6 Abel-Mehola

G7 Sukkot

G7 Mahanajim

H1 ARAM

H4 GESHUR

H6 Ramot-Gilead

H8 Rabba

H9 Medeba

H11 Aroer

H12 MOAB

I4 Helam?

I9 AMMON

[Hovedveje]

C10 Via Maris

H6 Kongevejen

[Bjerge]

F5 Gilboas Bjerg

[Have og søer]

C8 Middelhavet (Det Store Hav)

F10 Salthavet (Det Døde Hav)

G4 Galilæas Sø

[Kilder eller brønde]

E9 En-Rogel

[Billeder på side 16]

Til højre: Udsigten mod øst over Eladalen til Judas bjergland

Herunder: Et vejnet gjorde det muligt at rejse i det lovede land

Det lovede land

Symbolforklaring

▴ Levitbyer

▵ Tilflugtsbyer

• Steder nævnt i De Hebraiske Skrifter

○ Steder nævnt i De Græske Skrifter

▪ Steder i både De Hebraiske og De Græske Skrifter

Området omkring Jerusalem

▴ Geba

▪ Rama

▴ Gibeon

• Azmavet

○ Emmaus

• Kefira

• Gibea

• Hasor

▴ Almon

• Gallim

• Kirjat-Jearim

▴ Anatot

• Mosa

• Nob

• Bahurim

• Baal-Perasim

○ Betfage

▪ JERUSALEM

○ Betania

• Manahat

▪ Betlehem

[Kilder og brønde]

Neftoa

En-Shemesh

En-Rogel

Det lovede land (de fleste byer)

A11 • Ashkalon

A11 ▪ Gaza

A12 • Gerar

A13 • Sharuhen (Shaarajim) (Shilkim)

B8 ▴ Gat-Rimmon

B8 ▪ Joppe

B9 • Bet-Dagon

B9 ▴ Elteke

B9 • Jabneel

B10 • Gedera

B10 ▪ Ashdod

B11 • Eglon

B11 • Kitlish

B12 • Siklag

B13 ▴ Ashan (Ajin)

B13 • Beersheba

C5 • Dor

C6 ○ Cæsarea

C7 • Hefer

C7 • Soko

C8 • Baal-Shalisha

C8 ▪ Afek (Antipatris)

C8 • Eben-ha-Ezer

C8 • Jehud

C8 ▪ Rama (Arimatæa)

C8 • Ono

C9 • Neballat

C9 • Hadid

C9 ▪ Lod (Lydda)

C9 • Gimzo

C9 • Shaalbim

C9 ▴ Gezer

C9 ▴ Gibbeton

C10 ▴ Ajjalon

C10 • Timna

C10 • Eshtaol

C10 • Ekron

C10 • Sora

C10 ▴ Bet-Shemesh

C10 • Lehi

C10 • Makkeda

C10 • Zanoa

C10 • Jarmut

C10 • Gat

C10 • Azeka

C10 • Timna

C10 • Soko

C11 ▴ Holon

C11 • Adullam

C11 • Moreshet

C11 ▴ Libna

C11 • Keila

C11 • Maresha

C11 • Lakish

C11 • Shafir

C11 • Etam

C12 • Bet-ha-Esel

C12 ▴ Debir

C12 • Anab

C12 • Goshen

C12 • Ajin

C12 ▴ Jattir

C12 • Madmanna (Bet-Markabot)

C12 • Sansanna (Hasar-Susa?)

C13 • Jeshua

C13 • Hasar-Shual

C13 • Jagur

D1 ▪ Sarepta

D1 • Helba

D2 ▪ Tyrus

D2 • Hammon

D3 • Misrefot-Majim

D3 • Akzib

D3 ▴ Abdon

D3 • Bet-ha-Emek

D4 • Akko

D4 ○ Ptolemais

D4 • Rehob

D4 • Neiel

D4 • Kabul

D4 • Afek

D4 • Jotba

D4 • Hali

D5 • Betlehem

D5 • Haroshet-ha-Gojim

D5 • Shimron

D5 ▴ Helkat

D5 • Dabbeshet

D5 ▴ Jokneam

D5 • Sarid

D5 • Megiddo

D6 ▴ Kedesh (Kishjon)

D6 • Hadad-Rimmon

D6 ▴ Taanak

D6 • Dotan

D6 • Arubbot

D7 • SAMARIA

D8 • Piraton

D8 • Tappua

D8 • Lebona

D8 • Sereda

D8 • Gilgal

D9 • Timnat-Sera

D9 • Jeshana

D9 • Ofni

D9 • Betel (Luz)

D9 • Aj

D9 ▴ Nedre Bet-Horon

D9 • Mispa (Mispe)

D9 • Øvre Bet-Horon

D9 • Migron

D9 ▴ Geba

D9 ▪ Rama

D9 ▴ Gibeon

D10 ○ Emmaus

D10 • Kefira

D10 • Gibea

D10 • Kirjat-Jearim

D10 ▴ Anatot

D10 ▪ JERUSALEM

D10 ○ Betania

D10 ▪ Betlehem

D10 • Etam

D10 • Gibea

D10 • Netofa

D11 • Tekoa

D11 • Gilo

D11 • Bet-Sur

D11 • Mamre

D11 ▵ Hebron (Makpela)

D11 • Kain

D12 • Zif

D12 • Horesh?

D12 ▴ Jutta

D12 • Karmel

D12 • Maon

D12 ▴ Eshtemoa

D12 • Hasor (Betuel?) (Kesil?)

D13 • Arad

D13 • Rama (Baal)

E2 • Migdal-El

E2 • Kana

E2 • Bet-Anat

E3 • Jiron

E3 • Ramah

E4 ○ Kana

E4 • Madon

E4 ▴ Dimna

E4 • Ruma

E5 • Gat-ha-Hefer

E5 • Saron

E5 ○ Nazaret

E5 ▴ Daberat

E5 • Kesulot

E5 • En-Dor

E5 ○ Nain

E5 • Shunem

E5 • Ofra

E6 • Jizreel

E6 • Bet-ha-Shitta

E6 ▴ En-Gannim

E6 ▴ Jibleam (Gat-Rimmon)

E7 • Bezek

E7 • Tebes

E7 • Tirsa

E7 ○ Sykar

E7 ▵ Sikem

E8 • Mikmetat

E8 • Taanat-Shilo

E8 • Aruma

E8 • Saretan

E8 • Shilo

E9 • Baal-Hasor

E9 ▪ Efraim (Ofra?)

E9 • Naara

E9 • Gilgal

E9 • Mikmas

E9 ▪ Jeriko

E10 • Para

E10 ▴ Almon

E10 • Saltbyen

E10 • Sekaka

E10 • Nibshan

E12 • En-Gedi

E13 • Sodoma?

F1 • Baal-Gad

F1 • Ijjon

F2 • Abel-Bet-Maaka

F2 • Dan (Lajish)

F2 ○ Cæsarea Filippi

F2 • Janoa

F2 ▵ Kedesh

F3 • Edrei

F3 • Meroz

F3 • Hasor

F4 ○ Korazin

F4 ○ Betsajda

F4 ○ Kapernaum

F4 • Kinneret

F4 ○ Magadan

F4 • Rakkat

F4 ○ Tiberias

F4 • Afek

F4 ▴ Hammat (Hammot-Dor)

F5 • Jabneel

F5 • Bet-Shemesh

F5 ○ Gadara

F5 ▴ Ramot (Jarmut)

F5 • Lodebar (Debir)

F6 ▪ Bet-Shan (Skythopolis)

F6 ○ Pella

F6 • Jabesh-Gilead?

F6 ○ Salem

F6 ○ Ænon

F7 • Abel-Mehola

F7 • Safon

F8 • Sukkot

F8 ▴ Mahanajim

F8 • Penuel

F8 • Adam

F9 • Bet-Nimra

F9 • Bet-ha-Araba

F10 • Shittim

F10 • Bet-Hogla

F10 • Bet-Haran

F10 • Bet-Peor

F10 • Bet-ha-Jeshimot

F11 • Seret-ha-Shahar

F11 • Atarot

F11 • Kirjatajim

F13 • Eglajim

G6 • Bet-Arbel

G6 • Rogelim

G6 • Ham

G7 ○ Gerasa (Jerash)

G8 • Mispa (Mispe)

G8 • Jogbeha

G9 • Betonim

G10 • Elale

G10 ▴ Heshbon

G10 ▵ Beser

G10 • Nebo

G10 • Bamot-Baal

G10 • Medeba

G10 • Baal-Meon

G11 • Almon-Diblatajim

G11 ▴ Kedemot

G11 • Dibon

G12 • Aroer

G13 • Dimon

G13 • Kir i Moab (Kir-Hareset)

H4 ▴ Ashtarot (Beeshtera)

H4 ▵ Golan

H5 • Edrei

H6 ▵ Ramot-Gilead

H9 ▪ Rabba (Filadelfia)

H9 • Abel-Keramim

H9 ▴ Mefaat

Bjerge

C5 Karmels Bjerg

D7 Ebals Bjerg

D7 Garizims Bjerg

D10 Seirbjerget

E5 Taborbjerget

E5 More

E6 Gilboas Bjerg

G1 Hermonbjerget

G10 Nebobjerget (Pisga)

Dale og wadier

A12 Gerardalen

A13 Besors Wadi

B10 Sorekdalen

D4 Kishonbækken

E7 Faras Wadi

G5 Yarmuks Wadi

G8 Jabboks Wadi

G12 Arnondalen

[Have og søer]

B8 Middelhavet (Det Store Hav)

E11 Salthavet (Det Døde Hav)

F3 Hulasøen

F4 Galilæas Sø

[Floder]

B8 Jarkonfloden

F8 Jordanfloden

[Kilder og brønde]

D10 En-Rogel

E3 Meroms kilde

E6 Harodkilden

Jerusalem og Salomons tempel

JERUSALEM var “fuldendt i sin skønhed” og blev kaldt “Den Store Konges by”. (Sl 48:2; 50:2; Kl 2:15) Den var Guds folks hovedstad. (Sl 76:2) Efter at David havde erobret byen fra jebusitterne og gjort den til sin hovedstad, blev den kaldt “Davidsbyen”, eller blot “Zion”. – 2Sa 5:7.

Strategisk set havde Jerusalem ikke nogen særligt god beliggenhed, men byen blev kendt fordi Gud knyttede sit navn til den. (5Mo 26:2) Byen var landets religiøse og administrative center.

Jerusalem ligger 750 meter over havets overflade, omgivet af højdedragene i Judæas centrale bjergkæde. Bibelen omtaler den som “ophøjet” og beskriver hvordan israelitterne ‘drog op’ til byen. (Sl 48:2; 122:3, 4) I fortiden var byen omgivet af dale: Hinnomdalen mod vest og syd og Kedrondalen mod øst. (2Kg 23:10; Jer 31:40) Gihonkildena i Kedrondalen og En-Rogel mod syd forsynede Jerusalem med ferskvand, der var af særlig stor betydning når byen blev angrebet af fjender. – 2Sa 17:17.

På kortet side 21 er Davidsbyen markeret med rødt. I Davids og Salomons regeringstid omfattede byen Ofel (grønt) og Morijas Bjerg (blåt) mod nord. (2Sa 5:7-9; 24:16-25) Salomon byggede et storslået tempel til Jehova på denne højereliggende udløber af bjerget. Forestil dig hvordan store flokke af tilbedere er strømmet op til “Jehovas bjerg” for at fejre de årlige højtider! (Zak 8:3) Vejnettet, der ses på side 17, gjorde det lettere at foretage denne rejse.

Salomons tempel, der var smykket med guld og ædelsten, var en af de kostbareste bygninger der nogensinde er blevet opført. Det er værd at lægge mærke til at planen over templet stammede fra Jehova. Som tegningen viser, var templet omgivet af store forgårde og administrationsbygninger. Detaljerne er et nærmere studie værd. – 1Kg 6:1 – 7:51; 1Kr 28:11-19; He 9:23, 24.

[Fodnote]

[Diagram/Billede på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jerusalem/Salomons tempel

TEMPELOMRÅDET PÅ SALOMONS TID

Templets indretning

1. Det Allerhelligste

2. Det Hellige

3. Forhallen

4. Boaz

5. Jakin

6. Kobberaltret

7. Havet af støbt metal

8. Vogne

9. Siderum

10. Spiserum

11. Den indre forgård

TEMPELOMRÅDET

Morijas Bjerg

Spiserum

Vogne

Siderum

Det Allerhelligste

Boaz

Det Hellige

Forhallen

Kobberaltret

Jakin

Den indre forgård

Vogne

Havet af støbt metal

Ofel

Torv?

Vandporten?

DAVIDSBYEN

Zions Bjerg

Davids palads

Kildeporten

Manasses mur?

Hananels Tårn

Meatårnet

Fåreporten

Vagtporten

Inspektionsporten

Hesteporten

KEDRONDALEN

Lavere mur?

Gihonkilden

Senere vandledning

TYROPØONDALEN

Askedyngeporten (Potteskårporten) (Møgporten)

En-Rogel

Dalporten

HINNOMDALEN

Hjørneporten

Bageovnstårnet

Den Brede Mur

Efraimsporten

Torv

Den Gamle Bys Port

Første nordmur

DEN NYE BYDEL

Fiskeporten

[Billede]

Ofel

Faraos datters hus

Salomons palads

Libanonskovhuset

Søjlehallen

Tronhallen

Morijas Bjerg

Den store forgård

Templet

[Billede på side 20]

I forgrunden ses området hvor “Davidsbyen” lå; templet lå på det flade område i baggrunden

[Billede på side 20]

En computergengivelse af “Davidsbyen” og Salomons tempel

Verdensriger angriber det lovede land

SAMARIA, hovedstaden i nordriget Israel, blev indtaget af assyrerne i 740 f.v.t. På den måde blev israelitterne underlagt et grusomt verdensrige. Assyrien lå i den nordlige ende af den mesopotamiske slette, nær Tigris, en af de store floder i Den Frugtbare Halvmåne. Assyriens største byer, Nineve og Kala, var grundlagt af Nimrod. (1Mo 10:8-12) På Salmanassar III’s tid ekspanderede Assyrien mod vest, ind i de vandrige og frugtbare områder i Aram og det nordlige Israel.

Under kong Tiglat-Pileser III (Pul), der omtales i Bibelen, begyndte Assyrien at undertrykke Israel. Hans krige berørte også det sydlige rige, Juda. (2Kg 15:19; 16:5-18) Med tiden oversvømmede Assyriens “vande” Juda og nåede til sidst dets hovedstad, Jerusalem. – Esa 8:5-8.

Kong Sankerib af Assyrien invaderede Juda i 732 f.v.t. (2Kg 18:13, 14) Han erobrede 46 judæiske byer, deriblandt Lakish, der havde en strategisk god beliggenhed i Shefela. Som det fremgår af kortet, betød dette at hans hære var gået bag om Jerusalem og befandt sig sydvest for Judas hovedstad. I sine personlige optegnelser pralede Sankerib af at han havde spærret Ezekias inde “som en fugl i et bur”, men de assyriske optegnelser undlader at nævne at Sankeribs soldater blev dræbt af en engel fra Gud. – 2Kg 18:17-36; 19:35-37.

Assyrerrigets dage var talte. Mederne, hvis land hovedsageligt bestod af den bjergrige højslette der i dag udgør størstedelen af Iran, begyndte at kæmpe mod det der var tilbage af den assyriske hær. Det afledte Assyriens opmærksomhed fra de vestlige provinser, der også begyndte at gøre oprør. I mellemtiden var babylonierne blevet stærkere og stærkere og havde endda erobret byen Assur. I 632 f.v.t. faldt Nineve – “byen der drypper af blod” – for en alliance bestående af babyloniere, medere og skytere, et krigerisk folk der boede nord for Sortehavet. Det var en opfyldelse af de profetier Nahum og Sefanias havde udtalt. – Na 3:1; Sef 2:13.

Assyrien mødte sit endeligt ved Karan. Da en målbevidst hær af babyloniere gik til angreb, forsøgte assyrerne at holde skansen indtil hjælpen fra Egypten var nået frem. Men på vej nordpå blev Farao Neko opholdt ved Megiddo fordi kong Josija af Juda forsinkede ham. (2Kr 35:20) Da Farao Neko endelig nåede frem til Karan, var det for sent. Assyrerriget var faldet.

Det babyloniske verdensrige

Hvilken by kommer man til at tænke på når man hører udtrykket “hængende haver”? Babylon, hovedstaden i verdensriget Babylonien, der profetisk blev skildret ved en løve med vinger. (Da 7:4) Byen var kendt for sin velstand og handel og for sin afgudsdyrkelse og astrologi. Riget var centreret omkring de sumpede sletter i den sydlige del af Mesopotamien, mellem floderne Eufrat og Tigris. Eufrat løb igennem hovedstaden, der virkede uindtagelig på grund af sine mure.

Babylonierne udviklede handelsruter der gik gennem den klippefyldte nordarabiske ørken. På et tidspunkt boede kong Nabonid i Tema og overlod styret i Babylonien til Belshassar.

Babylon invaderede Kanaan tre gange. Efter at Nebukadnesar i 625 f.v.t. havde besejret egypterne ved Karkemish, fortsatte babylonierne sydpå til Hamat, hvor de igen besejrede de flygtende egyptere. Derefter drog babylonierne ned langs kysten til Egyptens Wadi og ødelagde Ashkalon på vejen. (2Kg 24:7; Jer 47:5-7) Under dette felttog blev Juda en vasalstat under Babylon. – 2Kg 24:1.

Kong Jojakim af Juda gjorde oprør i 618 f.v.t., hvilket fik Babylon til at sende hære fra nærliggende lande mod Juda, mens den babyloniske hær selv belejrede og undertvang Jerusalem. Da kong Sidkija nogen tid derefter allierede sig med Egypten, medførte det babyloniernes intense vrede mod Juda. De invaderede igen landet og begyndte at ødelægge Judas byer. (Jer 34:7) Til sidst vendte kong Nebukadnesar sin hær mod Jerusalem, som han indtog i 607 f.v.t. – 2Kr 36:17-21; Jer 39:10.

[Kort på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Babyloniske rige/Assyriske rige

Det assyriske rige

B4 Memphis (Nof)

B4 Soan

B5 EGYPTEN

C2 CYPERN (KITTIM)

C3 Sidon

C3 Tyre

C3 Megiddo

C3 Samaria

C4 Jerusalem

C4 Ashkelon

C4 Lakish

D2 Karan

D2 Carchemish

D2 Arpad

D2 Hamath

D3 Riblah

D3 SYRIA

D3 Damaskus

E2 Gozan

E2 MESOPOTAMIA

F2 MINNI

F2 ASSYRIA

F2 Khorsabad

F2 Nineveh

F2 Calah

F2 Asshur

F3 BABYLONIA

F3 Babylon

F4 CHALDEA

F4 Erech

F4 Ur

G3 Shushan

G4 ELAM

Det babyloniske rige

C3 Sidon

C3 Tyrus

C3 Megiddo

C3 Samaria

C4 Jerusalem

C4 Ashkalon

C4 Lachish

D2 Haran

D2 Karkemish

D2 Arpad

D2 Hamat

D3 Ribla

D3 ARAM

D3 Damascus

D5 Tema

E2 Gozan

E2 MESOPOTAMIEN

E4 ARABIEN

F2 MINNI

F2 ASSYRIEN

F2 Khorsabad

F2 Nineve

F2 Kala

F2 Assur

F3 BABYLONIEN

F3 Babylon

F4 KALDÆA

F4 Erek

F4 Ur

G3 Susa

G4 ELAM

[Andre steder]

G2 MEDIEN

Hovedveje (Se publikationen)

[Have og søer]

B3 Middelhavet (Det Store Hav)

C5 Det Røde Hav

H1 Det Kaspiske Hav

H5 Den Persiske Golf

[Floder]

B5 Nilen

E2 Eufrat

F3 Tigris

[Billede på side 22]

Tell Lakish

[Billede på side 22]

Model af fortidens Megiddo

[Billede på side 23]

En kunstners skildring af Babylons hængende haver

Guds folk vender tilbage til sit land

DEN centrale højslette i nutidens Iran grænser op til to fremtrædende bjergkæder: Elburzbjergene (syd for Det Kaspiske Hav) og Zagrosbjergene (mod sydøst, i retning af Den Persiske Golf). De gennemskæres af lange, frugtbare dale med skovklædte skråninger. Her er klimaet mildt, men på de højereliggende, tørre, vindomsuste sletter som grænser op til højslettens tyndtbefolkede ørken, er der meget koldt i vintermånederne. Det var i dette område, øst for Mesopotamien, at det medo-persiske rige opstod.

Mederne boede fortrinsvis på den nordlige del af højsletten, men senere bredte de sig til Armenien og Kilikien. På den sydvestlige del af højsletten, øst for Tigrisdalen, boede perserne. I Kyros’ regeringstid, midt i det sjette århundrede f.v.t., blev de to riger slået sammen til det medo-persiske verdensrige.

Kyros indtog Babylon i 539 f.v.t. Hans rige strakte sig helt til Indien mod øst, og mod vest kom det med tiden til at omfatte Egypten og det nuværende Tyrkiet. Daniel beskrev passende nok det medo-persiske rige som en glubsk “bjørn” der ‘åd meget kød’. (Da 7:5) Kyros’ herredømme var humant og tolerant. Han opdelte riget i provinser der hver især blev regeret af en satrap, sædvanligvis en perser. Under ham stod der en lokal hersker som havde en vis myndighed. Rigets forskellige folkeslag blev tilskyndet til at bevare deres egne skikke og religioner.

Som beskrevet af Ezra og Nehemias tillod Kyros i overensstemmelse med denne politik at jøderne vendte tilbage til deres hjemland for at genoprette den sande tilbedelse og genopbygge Jerusalem. Mon de mange der vendte tilbage, fulgte den samme rute som Abraham havde fulgt, op langs Eufrat til Karkemish, eller fulgte de den kortere rute gennem Tadmor og Damaskus? Det oplyses ikke i Bibelen. (Se side 6, 7). Med tiden bosatte jøderne sig også i andre dele af det medo-persiske rige, for eksempel i Nildeltaet og længere mod syd. Og ikke så få jøder blev boende i Babylon. Det var sikkert derfor apostlen Peter flere hundrede år senere besøgte byen. (1Pe 5:13) Medo-Persien var således medvirkende til at der under det efterfølgende græske og senere romerske verdensrige fandtes jøder mange steder.

Da medo-perserne havde erobret Babylon, brugte de byen som et administrativt centrum. Den tidligere elamitiske hovedstad Susa var også en af kongebyerne, og det var her at perserkongen Ahasverus (øjensynlig Xerxes I) senere gjorde Ester til sin dronning og ødelagde en plan om at udrydde Guds folk i hele det store rige. To andre medo-persiske hovedstæder var Ekbatana (der lå 1.900 meter over havet, med dejlige somre) og Pasargadae (der lå i samme højde, cirka 650 kilometer længere mod sydøst).

Hvordan gik denne verdensmagt til grunde? Da Medo-Persien var på sit højeste, måtte det nedkæmpe nogle oprør anstiftet af grækere ved den nordvestlige grænse. Grækenland var på det tidspunkt opdelt i indbyrdes stridende bystater der dog stod sammen om at kæmpe mod de persiske styrker ved Marathon og Salamis. Dette beredte vejen for et forenet Grækenland der fik overherredømmet over Medo-Persien.

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det medo-persiske rige

A2 MAKEDONIEN

A2 THRAKIEN

A4 Kyrene

A4 LIBYEN

B2 Byzans

B2 LYDIEN

B3 Sardes

B4 Memphis (Nof)

B4 EGYPTEN

B5 No-Amon (Theben)

B5 Syene

C3 KILIKIEN

C3 Tarsus

C3 Issus

C3 Karkemish

C3 Tadmor

C3 ARAM

C3 Sidon

C3 Damaskus

C3 Tyrus

C4 Jerusalem

D2 Fasis

D2 ARMENIEN

D3 ASSYRIEN

D3 Nineve

D4 Babylon

E3 MEDIEN

E3 Ekbatana (Achmetha)

E3 HYRKANIEN

E4 Susa

E4 ELAM

E4 Pasargadae

E4 Persepolis

E4 PERSIEN

F3 PARTHIEN

F4 DRANGIANA

G2 Marakanda (Samarkand)

G3 SOGDIANA

G3 BAKTRIEN

G3 ARIA

G4 ARACHOSIEN

G4 GEDROSIEN

H5 INDIEN

[Andre steder]

A2 GRÆKENLAND

A3 Marathon

A3 Athen

A3 Salamis

C1 SKYTIEN

C4 Elat (Elot)

C4 Tema

D4 ARABIEN

[Bjerge]

E3 ELBURZBJERGENE

E4 ZAGROSBJERGENE

[Have og søer]

B3 Middelhavet (Det Store Hav)

C2 Sortehavet

C5 Det Røde Hav

E2 Det Kaspiske Hav

E4 Den Persiske Golf

[Floder]

B4 Nilen

C3 Eufrat

D3 Tigris

H4 Indus

[Billede på side 24]

Kyros’ hær måtte passere Zagrosbjergene for at nå frem til Babylon

[Billede på side 25]

Øverst: Alle Landes Port i Persepolis.

[Billede på side 25]

Indsat: Kyros’ grav i Pasargadae

Grækenlands og Roms indflydelse på jøderne

DET der med tiden skulle blive til det græske verdensrige, tog sin begyndelse i Makedoniens bjerge. Her planlagde den godt 20-årige Alexander (den Store) et erobringstogt mod øst. I 334 f.v.t. førte han sin hær over Hellespont (Dardanellerne), der adskiller Europa og Asien. Hurtigt og adræt som en leopard foretog grækerne under Alexanders ledelse en række erobringer. (Da 7:6) Alexander kæmpede mod perserne ved Troja, og ved Issos tilføjede han dem et afgørende nederlag.

Grækerne invaderede Syrien og Fønikien, og efter syv måneders belejring blev Tyrus indtaget. (Eze 26:4, 12) Alexander skånede Jerusalem, men erobrede Gaza. (Zak 9:5) Da han var nået til Egypten, grundlagde han Alexandria, der blev et centrum for handel og undervisning. Efter igen at være draget gennem det lovede land tilføjede han igen perserne et stort nederlag, denne gang ved Gaugamela, ikke langt fra ruinerne af Nineve.

Alexander tog nu mod syd for at indtage Babylon, Susa og Persepolis – Persiens administrative centre. Derefter fejede han gennem Perserriget og nåede frem til Indusfloden i det nuværende Pakistan. I løbet af blot otte år erobrede Alexander størstedelen af den dakendte verden. Men i 323 f.v.t., da han kun var 32 år, døde han af malaria i Babylon. – Da 8:8.

Den græske kultur havde en stærk indflydelse på det lovede land. Nogle af veteranerne fra Alexanders hær bosatte sig i området. I det første århundrede fandtes der et forbund af græsktalende byer (Dekapolis). (Mt 4:25; Mr 7:31) De Hebraiske Skrifter var blevet oversat til græsk. Koinégræsk (fællesgræsk) tjente som et internationalt sprog i forbindelse med udbredelsen af den kristne lære.

Romerriget

Hvad skete der mod vest? Rom – der til at begynde med bestod af en gruppe landsbyer ved floden Tiberen – fik større og større betydning. Takket være sin effektive militære og centraliserede politiske magt blev Rom med tiden i stand til at erobre de områder som Alexanders fire generaler herskede over. I år 30 f.v.t. var Romerriget tydeligvis den dominerende verdensmagt og fremstod som det ‘skrækindjagende dyr’ Daniel havde set i et syn. – Da 7:7.

Romerriget strakte sig fra Britannia og ned til Nordafrika, og fra Atlanterhavet til Den Persiske Golf. Eftersom det omsluttede Middelhavet, kaldte romerne Middelhavet Mare Nostrum (vores hav).

Også Rom øvede indflydelse på jøderne, hvis land var en del af Romerriget. (Mt 8:5-13; ApG 10:1, 2) Det var under kejser Tiberius at Jesus blev døbt og senere døde. Nogle romerske herskere forfulgte brutalt de kristne, men kunne ikke udrydde den sande tilbedelse. Efter 1.300 år bukkede Romerriget under for angreb fra germanske stammer i nord og invaderende nomader i øst.

[Kort på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det græske verdensrige

Efter Alexanders død fik fire af hans generaler herredømmet over det enorme rige

▪ Kassander

▫ Lysimachos

○ Ptolemaios I

• Seleukos I

A2 ▪ GRÆKENLAND

A2 ▪ Athen

A2 ▪ AKAJA

A3 ○ Kyrene

A3 ○ LIBYEN

B2 ▫ Byzans

B3 ○ CYPERN

B4 ○ No-Amon (Theben)

C3 Palmyra (Tadmor)

C3 ○ Gerasa

C3 ○ Filadelfia

C3 ○ Jerusalem

C5 ○ Syene

G2 • Alexandria Margiana

Alexanders rute

A2 ▪ MAKEDONIEN

A2 ▪ Pella

A2 ▫ THRAKIEN

B2 ▫ Troja

B2 ▫ Sardes

B2 ▫ Efesos

B2 ▫ Gordium

C2 ▫ Ankara

C3 • Tarsus

C3 • Issos

C3 • Antiokia (i Syrien)

C3 ○ Tyrus

C4 ○ Gaza

B4 ○ EGYPTEN

B4 ○ Memphis

B4 ○ Alexandria

A4 ○ Siwaoasen

B4 ○ Memphis

C4 ○ Gaza

C3 ○ Tyrus

C3 ○ Damaskus

C3 • Aleppo

D3 • Nisibis

D3 • Gaugamela

D3 • Babylon

E3 • Susa

E4 • PERSIEN

E4 • Persepolis

E4 • Pasargadae

E3 • MEDIEN

E3 • Ekbatana

E3 • Rhagae

E3 • Hekatompylos

F3 • PARTHIEN

G3 • ARIA

G3 • Alexandria Areion

G3 • Alexandria Profthasia

F4 • DRANGIANA

G4 • ARACHOSIEN

G4 • Alexandria Arachosion

H3 • Kabul

G3 • Drapsaka

H3 • Alexandria Oxiana

G3 • Drapsaka

G3 • BAKTRIEN

G3 • Baktra

G2 • Derbent

G2 • SOGDIANA

G2 • Marakanda

G2 • Bukhara

G2 • Marakanda

H2 • Alexandria Eskate

G2 • Maracanda

G2 • Derbent

G3 • Bactra

G3 • BACTRIA

G3 • Drapsaca

H3 • Kabul

H3 • Taxila

H5 • INDIEN

H4 • Alexandria

G4 • GEDROSIEN

F4 • Pura

E4 • PERSIEN

F4 • Alexandria

F4 • KARMANIEN

E4 • Pasargadae

E4 • Persepolis

E3 • Shushan

D3 • Babylon

[Andre steder]

A3 KRETA

D4 ARABIEN

[Have og søer]

B3 Middelhavet

C5 Det Røde Hav

E4 Den Persiske Golf

G5 Det Arabiske Hav

[Floder]

B4 Nilen

D3 Eufrat

D3 Tigris

G4 Indus

[Kort på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Romerriget

A1 BRITANNIA

A3 SPANIEN

B1 GERMANIA

B2 GALLIEN

B2 ITALIEN

B2 Rom

B3 Karthago

C2 ILLYRIEN

C3 GRÆKENLAND

C3 Actium

C3 Kyrene

D2 Byzans (Konstantinopel)

D3 LILLEASIEN

D3 Efesos

D3 Aleppo

D3 Antiokia (i Syrien)

D3 Damaskus

D3 Gerasa (Djerash)

D3 Jerusalem

D3 Alexandria

D4 EGYPTEN

[Have og søer]

A2 Atlanterhavet

C3 Middelhavet

D2 Sortehavet

D4 Det Røde Hav

[Billede på side 26]

Ptolemaios II genopbyggede Rabba og gav den navnet Filadelfia. Ruinerne af et stort romersk teater findes endnu

[Billede på side 27]

Byen Gerasa (Jarash) i Dekapolis

[Billede på side 27]

De romerske veje, som denne i nærheden af Aleppo, fandtes overalt i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. De kristne rejste ad disse veje for at forkynde sandheden om Gud

Jesus “i jødernes land”

DA APOSTLEN Peter forkyndte for Cornelius, fortalte han hvad Jesus havde gjort “i jødernes land og i Jerusalem”. (ApG 10:39) Hvilke steder besøgte Jesus dengang?

“Jødernes land” omfattede Judæa, hvor Jesus udførte en del af sin forkyndelse. (Lu 4:44) Efter sin dåb brugte han 40 dage i Judas (eller Judæas) ørken, et tørt og øde område hvor oprørere og røvere holdt til. (Lu 10:30) Senere, på vej nordpå fra Judæa, forkyndte Jesus for en samaritansk kvinde i nærheden af Sykar. – Joh 4:3-7.

En gennemgang af evangelierne viser at Jesus først og fremmest forkyndte i Galilæa. Han tog sydpå til Jerusalem for at fejre de årlige højtider, men ellers udførte han størstedelen af sin tjeneste i den nordlige del af landet. (Joh 7:2-10; 10:22, 23) For eksempel fremholdt han mange betydningsfulde lærepunkter og gjorde mange mirakler ved eller på Galilæas Sø. Det var her han fik stormen til at lægge sig og endda gik på vandet. Fra en båd på søen forkyndte han for folkemængden på den stenede søbred. Hans første, nære disciple kom fra fisker- og landbrugssamfund i nærheden. – Mr 3:7-12; 4:35-41; Lu 5:1-11; Joh 6:16-21; 21:1-19.

Udgangspunktet for Jesus’ tjeneste var Kapernaum ved Galilæas Sø. Den blev kaldt Jesus’ “egen by”. (Mt 9:1) Da han holdt sin bjergprædiken, befandt han sig på en bjergskråning i nærheden. Af og til sejlede han fra egnen ved Kapernaum til Magadan, Betsajda eller nærliggende steder.

Læg mærke til at Jesus’ “egen by” ikke lå særligt langt fra Nazaret, hvor han voksede op, fra Kana, hvor han forvandlede vand til vin, fra Nain, hvor han oprejste en enkes søn, eller fra Betsajda, hvor han mirakuløst sørgede for mad til 5.000 mænd og gav en blind mand synet igen.

Efter påsken i år 32 tog Jesus nordpå i retning af de fønikiske havnebyer Tyrus og Sidon. Derefter udvidede han sin forkyndelse til at omfatte nogle af de ti byer under græsk påvirkning som blev kaldt Dekapolis. Det var i omegnen af Cæsarea Filippi (F2) at Peter åbent anerkendte at Jesus var Messias, og kort efter fulgte Jesus’ forvandling, der muligvis fandt sted på Hermonbjerget. Senere forkyndte Jesus i egnen omkring Peræa på den anden side af Jordan. – Mr 7:24-37; 8:27 – 9:2; 10:1; Lu 13:22, 33.

Jesus brugte den sidste uge af sit jordiske liv sammen med sine disciple i og omkring Jerusalem, “den store Konges by”. (Mt 5:35) På kortet kan du finde de nærliggende steder som er omtalt i evangelierne, for eksempel Emmaus, Betania, Betfage og Betlehem. – Lu 2:4; 19:29; 24:13; se kortet “Området omkring Jerusalem”, side 18.

[Kort på side 29]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det lovede land (Jesus’ tid)

Landet på Jesus’ tid

Byerne i Dekapolis

E5 Hippo(s)

E6 Pella

E6 Skythopolis

F5 Gadara

F7 Gerasa

G5 Dion

G9 Filadelfia

H1 Damaskus

H4 Rafana

I5 Kanata

Hovedveje (Se publikationen)

Direkte rute mellem Galilæa og Jerusalem (Se publikationen)

Alternativ rute mellem Galilæa og Jerusalem, gennem Peræa (Se publikationen)

A11 Gaza

B6 Cæsarea

B8 Joppe

B9 Lydda

B12 Beersheba

C4 Ptolemais

C8 SAMARIA

C8 Antipatris

C8 Arimatæa

C9 Emmaus

C10 JUDÆA

C11 Hebron

C12 IDUMÆA

D1 Sidon

D2 Tyrus

D3 FØNIKIEN

D4 GALILÆA

D4 Kana

D5 Sepforis

D5 Nazaret

D5 Nain

D7 Samaria

D7 Sykar

D9 Efraim

D9 Betfage

D9 Jerusalem

D9 Betania

D10 Betlehem

D10 Herodion

D10 JUDAS ØRKEN

D12 Masada

E4 Korazin

E4 Betsajda

E4 Kapernaum

E4 Magadan

E5 Tiberias

E5 Hippo(s)

E6 Betania? (på den anden side af Jordan)

E6 Skythopolis

E6 Pella

E6 Salem

E6 Ænon

E9 Jeriko

F1 ABILENE

F2 Cæsarea Filippi

F4 Gamala

F5 Abila?

F5 Gadara

F7 PERÆA

F7 Gerasa

G3 ITURÆA

G5 Dion

G6 DEKAPOLIS

G9 Filadelfia

H1 Damaskus

H3 TRAKONITIS

H4 Rafana

H12 ARABIEN

I5 Kanata

[Bjerge]

D7 Ebals Bjerg

D7 Garizims Bjerg

F2 Hermonbjerget

[Have og søer]

B6 Middelhavet (Det Store Hav)

E4 Galilæas Sø

E10 Salthavet (Det Døde Hav)

[Floder]

E7 Jordanfloden

[Kilder og brønde]

D7 Jakobs brønd

[Billede på side 28]

Galilæas Sø. Kapernaum ses i forgrunden til venstre. Udsigt mod sydvest over Genesaretsletten

[Billede på side 28]

Samaritanerne tilbad på Garizims Bjerg. I baggrunden ses Ebals Bjerg

Jerusalem og templet på Jesus’ tid

KORT efter at Jesus var født, tog Josef og Maria ham med til den by som hans himmelske Far havde knyttet sit navn til – Jerusalem. (Lu 2:22-39) Som 12-årig kom Jesus til Jerusalem for at fejre påsken. Hans store forståelse forbløffede lærerne ved templet. (Lu 2:41-51) Det tog over “46 år” at opføre dette tempelkompleks, der var en del af Herodes den Stores byggeprogram. – Joh 2:20.

I løbet af sin tjeneste deltog Jesus i fejringen af højtider i Jerusalem, hvor han ofte underviste folkeskarerne. To gange drev han pengevekslere og handlende ud af templets forgård. – Mt 21:12; Joh 2:13-16.

Nord for templet, ved den dam der blev kaldt Betzáta, helbredte Jesus en mand der havde været syg i 38 år. Guds Søn kurerede også en blind mand, som fik besked på at vaske sig i Siloamdammen i den sydlige del af byen. – Joh 5:1-15; 9:1, 7, 11.

Jesus besøgte ofte sine venner Lazarus, Maria og Martha i Betania, der lå “omkring tre kilometer” øst for Jerusalem. (Joh 11:1, 18, fdn.; 12:1-11; Lu 10:38-42; 19:29; se kortet “Området omkring Jerusalem”, side 18). Nogle få dage før sin død red Jesus på et æselføl over Oliebjerget ind til Jerusalem. Forestil dig hvordan han standsede op for at betragte byen mod vest og græd over den. (Lu 19:37-44) Han har haft samme udsigt som den du ser øverst på næste side. Derpå red han ind i Jerusalem, sandsynligvis gennem en af byens østlige porte. Folkeskarerne hyldede ham som Israels kommende konge. – Mt 21:9-12.

Mange vigtige begivenheder der gik forud for Jesus’ død, fandt sted i eller i nærheden af Jerusalem: i Getsemane Have, hvor Jesus bad, i Sanhedrinsalen, i Kajfas’ hus, i statholderen Pilatus’ palads og til sidst på Golgata. – Mr 14:32, 53 – 15:1, 16, 22; Joh 18:1, 13, 24, 28.

Efter sin opstandelse viste Jesus sig i og omkring Jerusalem. (Lu 24:1-49) Derefter steg han op til himlen fra Oliebjerget. – ApG 1:6-12.

[Diagram på side 31]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jerusalem/Herodes’ tempel

Templets indretning

1. Det Allerhelligste

2. Det Hellige

3. Brændofferaltret

4. Havet af støbt metal

5. Præsternes Forgård

6. Israels Forgård

7. Kvindernes Forgård

8. Hedningernes Forgård

9. Afspærring (Soreg)

10. Den Kongelige Søjlegang

11. Salomons Søjlegang

TEMPLET

Port

Præsternes Forgård

Port

Det Allerhelligste

Brændofferaltret

Det Hellige

Israels Forgård

Kvindernes Forgård

Havet af støbt metal

Port

Salomons Søjlegang

Afspærring (Soreg)

Hedningernes Forgård

Port

Den Kongelige Søjlegang

Porte

Antoniaborgen

Bro

Sanhedrinsal?

TYROPØONDALEN

Siloamdammen

Akvædukt

Kajfas’ hus?

Statholderens residens

Golgata?

Golgata?

Dammen Betzáta

Getsemane Have?

OLIEBJERGET

KEDRONDALEN

Gihonkilden

En-Rogel

HINNOMDALEN (GEHENNA)

[Billeder på side 30]

Udsigt mod øst over nutidens Jerusalem: (A) Tempelområdet, (B) Getsemane Have, (C) Oliebjerget, (D) Judas ørken, (E) Det Døde Hav

[Billede på side 31]

Udsigten fra Oliebjerget mod vest på Jesus’ tid

PÅ OLIEBJERGET i nærheden af Betania gav Jesus sine disciple den opgave at udføre et forkyndelsesarbejde der ville påvirke verdenshistorien. Det skulle begynde cirka tre kilometer længere vestpå – i Jerusalem. Budskabet skulle spredes til det nærliggende Judæa og Samaria og til sidst nå ud “til de fjerneste dele af jorden”. – ApG 1:4, 8, 12.

Kort tid efter at Jesus havde sagt dette, strømmede jøder og proselytter til Jerusalem for at fejre pinsen. De kom fra hele Romerriget, fra de områder der er markeret på kortet nedenfor. Apostlen Peters forkyndelse for dem på Pinsedagen førte til at kristendommen hurtigt bredte sig. – ApG 2:9-11.

Inden længe spredtes Kristus’ disciple fordi der opstod forfølgelse i Jerusalem. Peter og Johannes hjalp samaritanere til at høre den gode nyhed og tage imod den. (ApG 8:1, 4, 14-16) Efter at Filip havde forkyndt for en etiopier på den ørkenvej der gik “fra Jerusalem og ned til Gaza”, spredtes den kristne tro til Afrika. (ApG 8:26-39) Omtrent samtidig bar budskabet frugt i Lydda, der ligger på Saronsletten, og i havnebyen Joppe. (ApG 9:35, 42) Derfra rejste Peter til Cæsarea og hjalp den romerske officer Cornelius, hans slægtninge og hans venner til at blive salvede kristne. – ApG 10:1-48.

Paulus, der tidligere havde forfulgt de kristne, blev apostel for nationerne. Tre missionsrejser og en rejse til Rom førte ham over hav og land. Han og andre forkyndte den gode nyhed talrige steder i Romerriget. Paulus udtrykte ønske om at rejse til Spanien. (Se side 2). Peter forkyndte så langt mod øst som i Babylon. (1Pe 5:13) Ja, under Kristus’ ledelse spredte disciplene kristendommen til andre lande. I årene 60/61 var den gode nyhed “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. (Kol 1:6, 23) Og siden da er den i bogstaveligste forstand nået ud “til de fjerneste dele af jorden”.