Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvor troværdige er evangelierne?
    Vagttårnet – 2008 | 1. oktober
    • De samme kritikere har konkluderet at Markus må have skrevet sit evangelium først, da det tilsyneladende ikke bidrager med noget nyt af videre betydning sammenholdt med Mattæus- og Lukasevangeliet. Kritikerne har også antaget at Mattæus og Lukas benyttede Markusevangeliet som grundlag for udarbejdelsen af deres evangelier, og at de konfererede med en supplerende kilde — et dokument de lærde betegner som Q (fra tysk Quelle, eller „kilde“).

  • Hvor troværdige er evangelierne?
    Vagttårnet – 2008 | 1. oktober
    • Blev Markusevangeliet skrevet først?

      Den teori at Markusevangeliet blev skrevet først og dannede grundlag for Mattæus og Lukas, hviler ikke på en „logisk og holdbar bevisførelse,“ siger The Anchor Bible Dictionary. Og dog tror mange lærde at Markus skrev sit evangelium før Mattæus og Lukas skrev deres, og de begrunder det med at Markus ikke bidrager med noget nyt af videre betydning. Johannes Kuhn, en bibelkyndig fra det 19. århundrede, hævdede at Markusevangeliet må have været skrevet først. I modsat fald, sagde han, „måtte man forestille sig at Markus havde skåret de to ruller med Mattæus- og Lukasevangeliet op i småstykker, blandet dem i en gryde og fremstillet sit evangelium fra denne blanding“.

      Eftersom Markusevangeliet er det korteste, kan det ikke overraske nogen at indholdet af unikt stof er mindst i forhold til de andre evangelier. Det beviser dog ikke at det er skrevet først. Desuden er det heller ikke sandt at Markus ikke har noget at føje til Mattæus- og Lukasevangeliet. I Markus’ kraftfulde og livfulde beretning om Jesu tjeneste er der faktisk flere end 180 vers og fascinerende detaljer som ikke findes i Mattæus- og Lukasevangeliet, hvilket gør Markusevangeliet til en enestående beretning om Jesu liv. — Se ramme på side 13.

  • Hvor troværdige er evangelierne?
    Vagttårnet – 2008 | 1. oktober
    • Vidnesbyrdet fra de tidligere kirkefædre — deriblandt det fra teologen Origenes fra det tredje århundrede — siger ligeledes at apostelen Mattæus var den første til at skrive et evangelium. Origenes skriver: „Det første blev skrevet af den forhenværende Tolder Matthæus, som senere blev en Jesu Kristi Apostel. Han udgav det for de troende, der kom fra Jødedommen, og han skrev det paa det hebraiske Sprog.“ Det er helt tydeligt at Mattæus, der både var en apostel og et øjenvidne, ikke behøvede at plagiere Markus’ skrifter; Markus var jo ikke et øjenvidne.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del